images/PLUS/Artikel/565/Digital_soekort/Digitale_seakort.jpg

Tekst Peter Brinch

Kend dit grej

Digitale søkort

DEL 2
De digitale hjælpemidler ved navigation til søs er fantastiske, eller er de? Det er en snak og en debat, som opstår overalt i sejlklubber, på kajen og i internetforums. De analoge navigationsmidler er ikke altid længere nok for en sikker sejlads, behovet for at kombinere dem med digitale hjælpemidler er blevet større. Det i sig selv er ikke et problem, problemerne opstår når vi ikke kender til svaghederne. I BÅD nummer 565 bragte vi den første artikel af foreløbig to om de digitale søkort og deres udfordringer.


Den generelle opfattelse blandt fritidssejlere er, at de digitale søkort giver en god mulighed for tryg og sikker navigation, så længe kortene er opdaterede til seneste udgave. Det viste en rundspørge i efteråret på sociale medier og diverse forums. Geodatastyrelsen blev interviewet med henblik på at belyse de problematikker, der ligger i at navigere efter kildedata, som kan være langt over 100 år gamle. Kildedata danner grundlag for de digitale søkort, og de fejl man lavede for 100 år siden kan således stadigvæk påvirke vores navigation. Geodatastyrelsens ressourcer koncentreres til områder med handelsfart, og det er her de private kortudbydere kommer ind i billedet, for eftersom gode kortdata over områder med megen fritidssejlads er et konkurrenceparameter for dem, gøres der utroligt meget for at indhente data netop der. Data som i nogle tilfælde også kommer Geodatastyrelsen til gavn, det kommer vi tilbage til.

Digitale sømærker
Dybdekurver, kystlinjer, havneopmålinger, bundforhold osv. er altsammen information som er vigtig for søkortet, men også sømærker og deres nøjagtighed har en stor betydelse for en sikker navigation. Flere fritidssejlere er blevet opmærksomme på digitaliseringen af sømærker og risikoen for, at de måske forsvinder i sin fysiske form. For at gøre det helt klart hvordan fremtiden ser ud for de virtuelle AIS-afmærkninger, som de digitale sømærker officielt kaldes, har vi talt med Søfartsstyrelsen.Kun i særlige tilfælde benyttes virtuelle AIS-afmærkninger som et supplement til den konventionelle afmærkning. Oftest drejer det sig om midlertidige foranstaltninger som ved pludselig opstået fare, f.eks. afmærkning af nyopstået vrag, eller i områder, hvor visse typer skibe midlertidigt har behov for ekstra afmærkning i en allerede afmærket rende. Dette ses f.eks. i Odense Fjord, hvor større skibe har behov for, at sejlrenden er ekstra afmærket ind til Lindø Terminal. I Danmark forventes ikke en generel udskiftning af den fysiske afmærkning til fordel for virtuel afmærkning, fordi der er mange forskellige brugere til også erhvervshavne, som ikke kender eller er i stand til at observere eller benytte virtuel afmærkning. Der er ikke krav om, at mindre fartøjer som f.eks. fritidssejlere, skal have AIS-udstyr om bord, og derfor kan mange af disse fartøjer slet ikke se den virtuelle AIS-afmærkning. Den virtuelle afmærkning udvikles løbende, og den forventes benyttet på flere områder i takt med at teknologien modnes. I udgangspunktet følger Søfartsstyrelsen de internationale retningslinjer for brug af virtuel afmærkning, som udstikkes af den internationale organisation IALA. 

Mere sikker navigation til søs
Søfartsstyrelsen har i de sidste tre år styrket samarbejdet med fritidssejlernes organisationer om at forbedre og modernisere uddannelserne. Organisationerne har fået større frihed til at tilpasse uddannelsernes indhold til deres målgrupper indenfor de overordnede rammer fra Søfartsstyrelsen. I denne periode har Søfartsstyrelsen set en øget interesse for at tage en fritidssejleruddannelse. Den 1. oktober 2020 havde allerede over 20.000 personer i indeværende år taget en fritidssejleruddannelse mod gennemsnitligt ca. 15.000 de foregående år. Søsportens Sikkerhedsråd gennemfører en oplysningsindsats ”SejlSikkert” overfor fritidssejlerne. Her lyder det 1. sejlråd ”Lær at sejle”. Øget udbredelse af sejlerkompetencer blandt de mange nye sejlere anses for at være en væsentlig sikkerhedsfaktor. I oplysningsindsatsen indgår ligeledes rådet ”Planlæg din tur”. Her rådes sejlerne netop til at planlægge deres tur med brug af søkort til at lægge en sikker rute udenom forhindringer og usikre områder. Dette er også en reaktion på oplysninger fra redningsaktørerne om at en væsentlig andel af assistancerne til fritidssejlere skyldes grundstødninger og fejlnavigation.


På de digitale søkort kan det være svært at skabe sig et overblik over kildedata. Her er et eksempel på hvordan man i vores naboland Sverige offentliggør kildedata, noget alle søkortsmyndigheder burde gøre.

Udbydere af digitale søkort
“Planlæg din tur”, læg en sikker rute udenom forhindringer og usikre områder. Som fritidssejlere er vi delvis afhængige af de private udbyderes kortkvalitet, eftersom vi ofte sejler i områder hvor der ikke er handelsfart, områder som derfor er underprioriterede fra myndighederne side. Heldigvis er detaljerede og korrekte kortdata i dag et stort konkurrenceparameter for de private udbydere, som blandt andre Garmin.For bare få år siden så det anderledes ud. Søkort var hos Garmin ikke en selvstændig enhed, men et tilbehør. Det blev der lavet om på med købet af Navionics, således at Garmin nu selvstændigt arbejder målrettet med at forbedre kortdata i alle områder hvor de har eksisterende kort, og derudover udvide til øvrige områder.

Garmin har ingen kommerciel interesse i denne artikel, men er blevet interviewet på lige linje med Geodatastyrelsen og Søfartsstyrelsen for at give fritidssejlere så objektivt et indblik som muligt. ”Hvad der går igen i hele snakken om de digitale søkort er information. At flytte data fra et stort fysisk søkort til en lille 5” skærm giver selvfølgelig sine udfordringer, og vil altid være en balance mellem hvad der skal vises umiddelbart og hvad der skal vises i undermenuer eller forskellige zoom levels,” siger Daniel Andreasson som er Nordic Marine Product Manager hos Garmin. Det er også en af anledningerne til at man fra deres side opfordrer til mere fokus på digitale søkort ved uddannelse af fritidssejlere, hvilket er helt i tråd med Søfartsstyrelsens opfordring til at modernisere undervisningen i fritidssejlernes organisationer.


Digitale søkort del 2Digitale søkort del 2Kend dit grej.

Hvad kan vi forvente
Den digitale og den analoge verden skal stemme overens, det arbejdes der hele tiden på blandt udbydere af søkort, myndigheder som private. En stor del af arbejdet består i at indsamle søopmålinger fra private aktører. Relief Shading er blandt andet et vigtig redskab til opmåling af bundforhold ved kystlinjer. I Norge, Tyskland, Holland og Frankrig har Garmin indkøbt data fra private søopmålinger, og disse resultater indgår som en del af de moderne digitale søkort, og i nogle udgaver kan opmålingerne desuden visualiseres på plotteren. Crowdsourcing, data indsamlet af sejlere, bør ifølge Garmin udnyttes bedre fremadrettet. Præcis som samarbejdet mellem private kortudbydere og myndigheder hele tiden udvikles og hvor man komplimenterer hinanden, kan samarbejdet mellem kort-udbydere og brugere udvikles. 

Det betyder ikke, at vi som fritidssejlere skal være afhængige af præcisionen i naboens dybdemåler, men at der med data fra mange 100.000 både kan skabes indikationer. Indikationer på trafikerede områder, ændringer i bundforhold eller andre ændringer, som kan være relevante at fokusere på for kort-udbydere og myndigheder. En sikker navigation og korrekte data i forhold til virkeligheden er en process, og ifølge Daniel Andreasson arbejder man også ud fra at fritidssejlads og handelsfart har forskellige behov.

Godt sømandskab
Bevar en sund skepsis, fokuser på fordele og brister, deltag i et navigationskursus, maritime uddannelser bør have mere fokus på de digitale søkort. Alle parter vi har talt med er enige om, at også brugerne har et stort ansvar.Ingen myndigheder eller private kort-udbydere fralægger sig et ansvar for kvaliteten af digitale søkort, tværtimod arbejder alle hårdt med at leve op til det. Fra år til år bliver mulighederne bedre for en sikker navigation til søs, men selvfølgelig er det også vigtigt, at vi som fritidssejlere er opmærksomme på vores ansvar. Det er os, der skal udvise godt sømandskab, det kan ingen hjælpemidler fritage os for, hverken analoge eller digitale. 

Links
https://geokatalog.sjofartsverket.se/kartvisarefyren/På det svenske Sjöfartsverkets hjemmeside ses tydeligt hvordan områder med meget lidt handelsfart generelt har ældre kildedata. I Sverige komplementeres disse områder med søkort fra Hydrographica for at give fritidssejlere mulighed for en mere sikker navigation. Hydrographica har i dag aftaler med Garmin/Navionics, C-map og Seapilot.
www.soefartsstyrelsen.dk/fritidssejlads/soekort-fritidssejlere Søfartsstyrelsen i Danmark har et selvstændigt afsnit på deres hjemmeside med information til fritidssejlere.

Båd 567

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.