Tekst & Foto: Signe Storr
Kære læser. I den følgende tekst vil jeg trække dig igennem de genvordigheder, det er, at renovere en båd, og hvis du blot ønsker et svar på, om et sådant projekt er muligt at gennemføre på fire uger, er det korte svar: Nej. I hvert fald ikke for os. Med omkring en måned til ønsket afrejse var vores situation følgende: Vi skulle flytte ud af vores hus og om bord på båden, som efter syv års on-off sejlads stort set lå misbrugt og forladt i Horsens Havn. Det eneste, vi havde gjort, var i løbet af foråret at tømme den for løse og ikke-løse dele, herunder motoren, som stod foran en større renovering. Opgavelisten var derfor meget lang. Når man skal bygge et skibI Antoine de Saint-Exupérys bog Den Lille Prins står skrevet, at hvis man mangler hjælp til at bygge et stort skib, skal man ikke bede folk om hjælp til at slide og slæbe, men i stedet vække deres længsel efter havet. Man kan i lidt grove vendinger sige, at det var sådan jeg greb renoveringen an; jeg startede der, hvor længslen var. Det første, jeg gjorde, var at finde ud af, hvilke håndklæder jeg kunne indkøbe til båden.
Når båden nu skulle have en større makeover, ville det være synd, hvis jeg bare hang et par gamle op, så jeg fandt et par fine maritime håndklæder i forskellige størrelser. Jeg over-vejede også hvilke nye tallerkener, vi skulle have om bord, og jeg købte nyt maritimt sengetøj. Jeg sorterede herefter mit tøj for at finde ud af, hvad der vil være passende at have med i forhold til de forskellige situationer, jeg kunne havne i: En kølig morgen på kanalerne, et besøg på en vingård, en aftentur i en romantisk fransk middelalderby etc. Først efter 14 dage fik jeg taget mig sammen til at komme igang med slibearbejdet, der trods alt var fundamentet for, at jeg kunne hænge mine nye håndklæder op – og besøge en romantisk middelalderby.
Pandoras æskeI alle renoveringsprojekter, om det så gælder båd, hus eller campingvogn, må gælde samme princip: Der er meget mere, der skal laves, end det øjet umiddelbart ser. For os blev renoveringen som en Pandoras æske: Hver gang vi påbegyndte én opgave, så gemte der sig en ny opgave, som vi også burde tage os af: ”Når jeg nu alligevel har alt ude og skal lave dette, så er det jo dumt ikke også at lave …”. I princippet er der jo ikke noget galt med dette, men når man i sit ambitiøse og optimistiske sind havde planlagt at komme af sted i starten af august, så kan det virke lidt uoverkommeligt også at lakere alle skuffer, jalousiskabe og lister, male motorrummet, forny samtlige ledningsføringer om bord etc. August kom derfor noget hurtigere, end vi havde forestillet os eller håbet på, og vi blev hurtigt glade for, at de nye lejere ikke havde kunne flytte ind før 1. september. Vi fik således fire uger mere til at gøre båden klar.
Lak er mit liv
Når vi tidligere har været af sted og har boet om bord, har Henrik taget sig af alt det tekniske, hvor jeg har taget mig af mad og rengøring, herunder sortering af ting og sager i skabe og skuffer. I disse moderne tider lyder det selvfølgelig frygtelig gammeldags, og det er muligt, at jeg får et par feminister på nakken, men motordele, strøm og det meste derimellem interesserer mig ikke det mindste.Engang har jeg udtalt (endda i en artikel), at jeg aldrig vil kunne bo om bord på en båd – og se mig nu! Men nu forsøger jeg mig alligevel med en ny påstand: Du kommer aldrig til at se mig på et motorkursus! Men noget måtte jeg jo bidrage med ud over nye indkøb til båden, og jeg kastede mig derfor over slibe- og lakeringsarbejdet. Efter en kort introduktion og hjælp til at finde slibemus og sandpapir frem, så udviklede jeg mig næsten til en slibe- og lakeringsmaskine. Alle lister, overflader, skuffer og skabe blev slebet og lakeret gentagne gange. Jeg havde nogle problemer med, at den matte lak blev blank nogle steder, og det var temmelig frustrerende, når jeg ikke havde sparet på hverken lak eller pensler – eller havde andet indhold i mit liv. Midt i lakeringsperioden tog jeg dog en lille pause og besøgte en veninde.
På vej til toget, sikkert selv træt af at høre om mat lak, der blev blank, anbefalede Henrik mig ikke at nævne det over for min veninde. ”Jeg kan da ikke andet,” måtte jeg forklare ham. ”Lak er jo mit liv!”
Gamle Volvo Penta
Dem, der har fulgt lidt med i Henriks og mine rejser til søs, ved, at den gamle Volvo Penta til tider har voldt Henrik en del problemer, og selvom han næppe vil indrømme det, har der også været perioder, hvor dieselmotorer har været Henriks liv, omend ufrivilligt. Men med lidt held, så skulle de dage være talte. Den gamle Volvo Penta er i hvert fald blevet renoveret fra top til tå, og i den proces er vi faktisk blevet overrasket over, at den overhovedet har virket. Der var bl.a. en udstødningsalbue, der var så stoppet med sort stads fra udstødningsgasserne, at der kun var et hul på størrelse med et knappenålshoved, hvor kølevand kunne komme igennem. I det følgende citerer jeg Henrik: ”Jeg har bl.a. haft topstykket af og skiftet en indpresning på et af dysehullerne. Jeg har skiftet ophæng, fået ny varmeveksler, skiftet et kølerør samt en toppakning. Jeg har desuden slebet hele motoren ned og malet den.” I skrivende stund er motoren placeret i det nymalede motorrum, men om den starter, ved vi endnu ikke. Jeg frygter, at vores videre sejlads afgøres af, hvad der sker, når nøglen drejes.
Når nærighed betaler sig
Der er nogen, der mener, at det ikke betaler sig at være nærig. Jeg plejer selv at være af samme holdning, men jeg besluttede mig alligevel for at være det og selv sy nye hynder til salonen. Hvor svært kan det være? Det viste sig dog, at for en urutineret syerske, kan det være temmelig svært, og især hvis det også skal se pænt ud. Jeg endte ikke helt frivilligt med et relaxed fit, men helhedsindtrykket er dog noget bedre end tidligere, og så gjorde det også knap så ondt, da Henrik efter få uger brændte hul i betrækket på en af hynderne (alle tommer flader på en 30 fods sejlbåd er åbenbart et potentielt arbejdsbord). Han havde heldigvis valgt at brænde hul i den hynde, jeg var mindst tilfreds med, så nu har jeg muligheden for at gøre det bedre. Måske er hvad fatter gør, altid det rigtige?