fbpx
TEKST SØREN ØVERUP
 FOTO REDAKTIONEN & BENETEAU BOATS

Beneteau flyer 8.8 spacedeck

Fransk overskudsbåd til flere formål

Du kan fiske med drengene, sejle på dagture med familien og stå på vandski med daycruiseren Beneteau Flyer 8.8. Spacedeck, hvor to voksne og to børn lige akkurat kan overnatte. Båden, der er bred fremme for oven og har et dybt V-skrog i bunden, sejlede som en drøm i Middelhavets dovne bølger.


Beneteaus Flyer 6 vandt i 2015 prisen som bedste motorbåd under 25 fod, da 19 båd- magasiner i verden stemte for den i Power Boat of the Year i Europa. Bådtypen findes også i modellerne 5, 7 og nu i modellen 8.8, som Bådma- gasinet testede på Mallorca. Beneteau Flyer 8.8. findes i to udgaver, Sundeck og Spacedeck, der har præcis samme skrog. Vi testede den sidste, da det er en båd, der giver mulighed for lystfiskeri med vennerne, da båden er tre meter bred og har meget plads til at gå rundt på. Den har også otte fiskestangsholdere og hyttefad på agterkanten til dagens fangst.

Men båden kan også konverteres til tursejlads med familien, hvor der fremme kan skabes en kæmpe solseng, mens der agter kan grilles. Otte personer kan sidde og spise ved cockpitbordet, der kan hentes frem fra et stort rum under dør- ken. For med udenbordsmotor stjæles der ikke plads til en indenbordsmotor.
Lille kahyt med soveplads
Om læ, under dørken, er der derfor også blevet plads til en minimalistisk, mørk stikkøje, hvor man akkurat kan ligge på tværs. Fremme i kahytten er der to køjer, der kan omdannes til en dobbeltkøje, hvor der er kommer lys ind fra en lille, oplukkelig rude i bagbord side. Et marinetoilet fra Jabsco med tilhørende holdingtank findes også om bord.
Men det med overnatning er ikke det, denne båd vinder på, så skal man i stedet vælge modellen med Sundeck, hvor der er en stor kahyt.

Det med tursejlads har dog ikke været det store hit denne sommer herhjemme, men båden, der har et fint pilotsæde og co-pilotsæde, er dog dækket af et kort, solidt kanvas-soltag, der har gode greb i toppen, som kan være nødvendig i bølger eller acceleration.
Derfor prisvinder
Grunden til at Beneteaus Flyer-både vinder priser, skyldes det intelligente moderne design med en virkelig bred, firkantet stævn. Det er noget, der giver stor plads fremme, men samtidig er skro- get i bunden kraftigt, dybt V-formet i forskibet til at skære bølgerne, og bred agter, hvor der er en skarp kant i siderne, der sikrer stabilitet. Båd- ens skrog er udstyret med Air-Step, der betyder, at der trækkes luft ind under skroget, når det planer, som båden gør fra 16 knob.

Ifølge Beneteau giver Air-Step mindre frik- tion på bunden af skroget og dermed et mindre benzinforbrug. Vi målte benzinforbruget til 20,6 liter benzin i timen, når vi sejlede 16,4 knob med to gange 200 hk fra Suzuki. På kun fem sekunder kom vi op at plane og følte motorens stor overskud om bord. March-farten er omkring de 24 knob, hvor benzinforbruget er på cirka 24 liter i timen. Her er omdrejninger på 4.000, og det giver meget lidt motorstøj under sejlads. Fyrer man helt op for de japanske motorer og sejler 38,5 knob, med tre mand om bord og en halv tank med 200 liter i, sluger motorerne i alt 66,1 liter i timen.
Styrepulten er mørk og reflekterer derfor ikke sollys.
Kompas er standard, men det er Lowrance-kortplotteren ikke, der koster ekstra.
Kilder i maven
Sejlglæde er, når båden går godt i bølgerne, altså når sejlegenskaberne fungerer. Og det gør de på Flyer 8.8 Spacedeck. I store dovne bølger skar den 2,6 tons tunge båd, plus vægten fra motorerne, søen godt. Det kilder i maven. Det er dagsejlads på den sjove måde. Man blev heller ikke slået omkuld, når den ramte en bølge, og vandet stod ud til siden. Det hjælper da også, at skroget har et højt fribord. ”Accelerationen er virkelig kraftig på båden, der maksimalt kan have to gange 250 hestekræfter fra Mercury om bord”, fortæller importøren Ole Risbjerg fra Silkeborg-egnen.
Selv har Risbjerg sat modellen til salg med to gange 150 hk Mercury EFI-motorer, her er prisen, før ekstraudstyr, på 638.084 kroner. Med to gange F200 hk Mercury Verado-motorer stiger prisen til 738.084 kroner, da der også kræves lidt ekstra installation fra mekanikerens side.
Vakuumstøbt
Skroget virkede stift og rystede ikke i bølgerne. Båden er da også vakuumstøbt på Beneteaus kæmpe fabrik i Polen, der er kendt for at producere de fleste mindre motorbåde i Europa.
Kvaliteten og finishen er helt i top, produceret på et effektivt værft, der sørger for at holde prisen nede ,og det er lykkedes, selvom trekvart million kroner er mange penge, hvis man ønsker to store Verado-motorer på fra Mercury.

Båden er CE-godkendt til sejlads i kystnære områder med maksimalt otte mand om bord. Vi vil nu anbefale, at kun fem-seks mand er om bord til en fisketur.
Det trækker lidt ned, at båden er svær at traile lovligt. For med en bredde på 2,97 meter er Flyer 8.8 Spacedeck for bred til at traile lovligt efter en bil. Men hvad gør det, hvis man får en båd, man kan sejle hurtigt rundt med, og som er så stor, at man vil føle sig sikker til søs i de fleste forhold. Båden var en klar succes at sejle, og den har man- ge praktiske løsninger til både lystfiskeri og dagsejlads med familien.


Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.