fbpx
TEKST ULF TERJE JOHNSEN / FOTO ULF TERJE JOHNSEN & KARI WILEN

BUSTER M2
YAMARIN CROSS 64 BR
BELLA 600 R 
FASTER 635 CC

4 raske med propel

Bådmarkedet og udstyrsbranchen går generelt bedre end set længe, og salget af mindre nye både og udstyr begynder så småt at rykke. Det når naturligvis ikke det gamle niveau endnu, men det er nok til at de finske producenter af mellemstore familiebåde nu kommer med en række nye modeller.


BUSTER M2
Lille, fornuftig og til fisketur

Buster familien vokser stadig og Buster M2 er en lille og fornuftig aluminiums båd, med den beskedne vægt på 375 kg.. Den er derfor nem at transportere, og længden på 4.58 m. og 1.88 m. bred skaber også optimale betingelser for trailer muligheder. Båden er til fire personer, og to af dem sidder godt bag hver sin vindskærm, en god detalje. Det er faktisk muligt at montere en dør mellem konsollerne, for at dæmpe blæsten.

Dørken i båden er skridsikker, og der findes en solid pulpit hele vejen rundt om båden. Buster M2 kan med sin lave vægt nøjes med kun en 30 hk udenbordsmotor på hækken og alligevel sejle 28 knob, 52 km/t med fire personer 4 om bord.

Båden har også en lille badestige, og en sportskrog til montering på hækken. Kræver minimalt vedligehold, og med en lille motor er båden meget driftsøkonomisk. En lille charmør, der også er sjov at sejle.
Scandinavia.se

YAMARIN CROSS 64 BR
Lækker bowrider i 2015

Næste forår vil en helt nye Yamarin Cross 64 BR se dagens lys i Danmark. Endnu en sporty og hurtig aluminiumsbåd fra Yamarin, som er kendt for meget solide skrog samt sejlegenskaber. Båden imponerede ved testsejladsen i Finland, da vi sejlede den i en frisk brise og hidsig sø. Med 150 hk på hækken er denne båden meget hurtigt oppe i fart, og med 3 voksne om bord viste GPS’n 45 knob efter bare 13 sekunder – wow! Skroget vejer kun 880 kg og båden er 6.31 m. lang og 2.32 m. bred.
Selvom den er meget mindre end storesøster Cross 75 BR, er der alligevel godt med plads om bord. Den er designet og ”skåret” over samme læst som C75’eren, så lighederne er mange hvad farver, design og look angår.

Noget nyt og helt specielt er, at man i cockpit har valgt at lade sofaen nå helt frem til bag ryggen på passagersædet om læ. Sammen med sofaen agter mod hækken dannes der på den måde en stor u-sofa, som giver seks gode siddepladser, og alt sammen kan laves om til en meget stor solseng.

Båden byder på integrerede fendere og masser af stuveplads, fem af disse rum kan aflåses. Godt højt fribord giver tryghed for børn om bord, og vil de sidde i stævnen, har man faktisk plads til 10 om bord i denne relativt lille båd. Den egner sig godt til al vandsport, som fx. vandski, wakeboard mv. En fiks lille detalje, hvor isboksen som du finder i stævnen kan frigøres og tages med på land efter behov. Alt i alt en båd som oser af kvalitet, og som til og med er nem at vedligeholde. Anbefalet motor fra 115 til 150 hk, for de fleste vil 115 hk være mere end nok.
yamarin.com

BELLA 600 R
Fræk Bella

Igen har Bella Boats benyttet sig af den kendte norske designer Espsen Thorup, som har givet den nye Bella 600 R et mere sporty look, samt en ret stævn med noget mere bredde for der giver et godt løft, og endnu mere plads om bord. Den lille båd, 6.04 lang og 2.34 bred, er godkendt for hele 7 personer om bord. Det skyldes blandt andet, at man har udnyttet for-skibet maksimalt med bænke og tre siddepladser, og mulighed for at omdanne siddepladserne til en stor solseng.

Styrepulten ligger centreret så det er nemt at komme fra for til agter, på begge sider. De polstrede sportssæder sikrer at skipper og sidemanden sidder godt, og 3 voksne får plads på bænken agter mod hækken. Det buede vindspejl giver læ for skipper, mens det naturligvis blæser lidt mere for dem på bænken agter. Den nye ”jeep” er ventet til Danmark i 2015 engang. Med en 150 hk udenbordsmotor på hækken sejler den 42 knob, 77 km/t, med 115 hk 6 knob mindre, hvilket stadig burde være rigeligt. Sejlegenskaberne er i top og båden er rigtig sjov at sejle. Vægten er 800 kg. uden motor og tanken rummer 120 l.
siim.dk.

FASTER 635 CC
Privat landgangs fartøj

Åben båd der overrasker, imponerer og skiller sig ud ved at have en stævnsektion der kan åbnes helt.

Båden er bygget i solide aluminiumsplader, og er godt egnet til arbejdsbrug, fx ved dykning, redning, fiske og transport af store genstande. Ekstra sæder om bord kan monteres så hele 10 personer kan sidde ned. Højt fribord og masser af plads på dørken fremme, da styrepulten er trukket godt tilbage. Her om bord finder du god
stuveplads under lås-bare sæder. Standardudstyr er hydraulisk styring, brandslukker, 12V udtag m.m.

Bådens lave vægt på kun 835 kg betyder, at den hurtigt planer. Med 150 hk udenbordsmotor, sejler den 36 knob, 68 km/t. med to mand om bord. Længden er 6.35 m. og bredden 2.35 m. Den faste tank har et volumen på 140 l. Minimalt vedligehold da den nemt spules rent efter brug.
brandt.fi


Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.