fbpx

TEKST & FOTO ATLE KNUTSEN

Candela Seven

En højtflyvende oplevelse

Er den foilende svenske el-båd Candela fremtidens båd? I givet fald er vi på vej mod et anderledes liv på vandet.


Efter fem års produktudvikling er den opsigtvækkende Candela Seven klar til serieproduktion. Den første båd blev vist på Düsseldorf i, og vi omtalte den i BÅD nr. 560. Målsætningen er at producere 40 både. Candela hævder bl.a. at bådens sejlegenskaber i hårdt vejr er bedre end andre både, og at den repræsenterer bådlivets fremtid.

Flyvetur

Vi sejler båden ud for Stockholm, og bydes velkommen om bord med besked om at vi skal forberede os på en flyvetur. Derfor skal man sidde ned, når der startes, og båden går op på foilene, samt når man lander – dvs. går ned i deplacementsfart. Båden har en elektrisk 55 kW påhængsmotor og et 40 kW litiumbatteri. Totalt vejer den 1100 kg. Det er en uvant oplevelse, når Candela kommer op og foile ved 17 knob, som er minimumshastigheden for at ”komme ud over bakkerne”. En del mekaniske lyde indikerer at foilene arbejder, når man letter, og derefter høres stort set kun forholdsvis en svag murren fra den elektriske Torqeedo-motor på hækken.

Når Candela Seven foiler, reduceres friktionen if. producenten med 50 % sammenlignet med konventionelle planende skrog, hvilket er forklaringen på både rækkevidden og farten. Sejlturen, eller flyveturen, er en let svævende oplevelse en halv meter over vandet, som man næsten ikke mærker. Producenten hævder, at bølger op til 1-1,2 meter passerer ubemærket under båden. Ved mere søgang og blæst kan båden ikke foile, men sejle almindeligt. Candela opgiver ikke hvilken CE-kategori båden har, men i kategori C er kravet, at den skal kunne tåle en signifikant bølgehøjde på to meter og maks. 3,4 meter.


Digital båd

Candela hævder, at de har udviklet den første digitale båd (uden at angive om det er i historisk sammenhæng eller i verden), hvilket indebærer at i stedet for en passiv V-bund, har Candela et aktivt styresystem for at opnå ”de bedste sejlegenskaber”. I det perspektiv mener Candela at alle andre og tidligere både er analoge. Dette indebærer i praksis, at båden har en ”flight controller” omtrent som i et moderne fly, hvor alt styres via en touchskærm på førerpladsen.

Denne skærm bruges også til at betjene Candelas eget navigationssystem. I forskibet sidder ultralydssensorer, som måler bølgehøjden ca. 100 gange pr. sekund. Sammen med data fra bl.a. et accelerometer og en gyro kan ”flight controlleren” gå ind i bølgerne ved at ændre angrebsvinklen på foilen ved hjælp af hydraulik. At foilene, som i lighed med resten af skroget, er lavet i karbon, får båden til at krænge i svingene, og giver if. producenten en mere naturlig følelse i stedet for at den går helt horisontalt som andre foilende både.


Når farten passerer 17 knob løfter båden sig på foilene. Indretningen er enkel.
Den avancerede elektronik, som styrer foilene, betjenes via en touchskærm.

Kan hejses op

Både foilene og motoren kan hejses op, så man kan sejle tæt på land eller trække båden op på en trailer. Foilene kan hævnes eller sænkes i tre niveauer: ”Foiling”, ”shallow” eller ”fully retracted”. I foiling-modus er både foilene og motor nedsænket, i shallow-modus er foilene og motor delvist hævet, så båden har en dybgang på 0,4 meter, mens den i fully retracted-modus har både foilene og motor tiltet maks. op. Motoren hæves op og ind i motorbrønden for at mindske overhænget agter.

Hvad får du for pengene?

Vi var om bord på en af de sidste prøvemodeller, Vi var om bord på en af de sidste prøvemodeller, og bådene, som nu er sat i produktion, har fået ændret på finish og forbedret styresystemet.Candela Seven er godkendt til seks personer, og har seks meget enkle siddepladser bag vindspejlet, plus sæder foran i bowrider-sektionen. Ladetiden fra tomt til fuldt batteri på 16 A er ca. 12 timer. Man kan vælge mellem flere farver, men der er ikke mange bekvemmeligheder.





BÅD 562

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.