fbpx
images/PLUS/Artikel/560/Dehler30OD/Dehler_30_OD.jpg
TEKST: ULF WESLEY JOHNSEN
FOTO: ULF WESLEY JOHNSEN & FINN-MARIN

Grandezza 27 OC:

Fornuftig og
VELSEJLENDE

Finske Finn-Marin præsenterede sin nye Grandezza 27 OC i september. En familiebåd med stort cockpit og gode sæder samt plads til fi re i køjer under dæk.


De finske Grandezza både er gennem mange år blevet solgt i hundredvis, og er kendt for både den gode kvalitet og de fi ne sejlegenskaber. Vi gik om bord i den helt nye Grandezza 27 OC, en lækker båd med god komfort, fi n plads i cockpittet samt fi re rigtig gode køjer under dæk. Bådens 8,30 m er godt udnyttet, og man kan godt være et selskab på otte om bord uden at det føles trangt.

Vi sejlede båden i både sol og regn i en lille kuling i Oslofjorden, hvor den beviste, at den tåler høje bølger, selv når der sejles 30 knob (56 km/t.). Det letdrevne skrog var en fornøjelse at sejle, og med en Volvo Penta D3 220 hk turbodiesel var der kræfter nok.

Den hydrauliske styring fungerede som den skulle, og vi havde fuld kontrol over båden i alle svingmanøvrer – selv i meterhøje bølger. Topfarten var på fl adt vand i smult farvand 32,2 knob (60 km/t,), som er rigeligt for de fleste, og nås efter 22. sek. Båden løfter sig let op i plan og sejler 15 knob efter 9 sek.
Skipper sidder udmærket i et dobbelt vippesæde med plads til to voksne, og instrumenter samt kontakter er nemme at nå. Over for er passagersædet i samme superkvalitet. Under det buede ruf i bådens fast top er der fuld ståhøjde, og de store luger i taget glider lydløst til den position man ønsker. De høje, buede sidevinduer samt de to frontvinduer slipper rigeligt med lys ind i båden.

Bag førerpladsen er blevet plads til yderligere behagelige siddepladser i sofaer til tre voksne og to børn med et solidt bord mellem. Lægger man hynder over bordet får man en god plads til solbadere. Under luger i cockpitdørken finder man motoren, hvor der en nem adgang til alle serviceog kontrolpunkter samt et kæmpestort rum til udstyr og grej.

Kompakt pantry
Bag passagersædet er et kompakt pantry med alt man behøver for at tilberede et lettere måltid og masser af frisk luft, så man undgår stegeos om bord. Her er blevet plads til skuffer og skabe til madvarer, bestik samt kopper og tallerkner. Samtidig kan en stor plade, gemt i bordet, trækkes op som ekstra bordplads.

Fire køjepladser
En bred dør fører ned til kahytterne under dæk, hvor der er fire gode sovepladser. En dobbeltkøje fremme og en midtskibs. Begge med gode madrasser og fornuftig højde til ruffet.

Fremme findes også en lille sofa, hvor et barn kan sove. Hernede er også et godt lysindfald fra en stor firkantet luge mod fordækket samt runde koøjer i hver side. Bad og toilet med god højde samt selvlænsende dørk, god ventilation og belysning.

Bådens bredde på 2,85 m er virkelig godt udnyttet, og man føler at man er om bord i en noget større båd, der har godt med stuveplads under madrasserne og skabe og skuffer til sengetøj, tøj og udstyr.

Gemte fendere
I bagbord side fører en port ud til badeplatformen, hvor badestigen og tovværket er gemt under hver deres teakluge. De fire fendere er praktisk placeret bag en luge på hækken.

Endnu en luge gemmer på et stort rum til landstrøm og andet udstyr samt ferskvandsbruser. En tværgående håndliste over disse luger giver sikkerhed ved ophold herude.

Trin i teak fører op til sidedækket, der er smalt, men gør det mulig at komme sikkert fra for til agter, hvis man holder i de langsgående håndlister på ruffets sider. Fra for til agter er en høj pulpit med åbning i stævnen, hvor der er en ankerbrønd, stålanker på rulle samt kraftige fortøjningsklamper, to af dem midtskibs med mulighed for brug af spring.




Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.