fbpx
TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Scandica 450

NEM ALUBÅD
til sjov og fiskeri

De velrenommerede svenske Scandica aluminiumsbåde er kommet til Danmark. Vi har været en tur på vandet, og prøver en Scandica 450 i luksusudgave med styrepult, komfortable sæder og en 50 hk motor fra Honda


Vores sejltur med Scandica 450 foregik på den smukke Præstø Fjord en eftermiddag med svag vind og fladt vand, hvor vi måtte benytte egne og andre bådes hækbølger til at mærke bådens reaktioner i bølger. Båden findes i en traditionel åben jolle- version og den sejlede styrepult-version .

Vi var to voksne om bord og sejlede med en 50 hk motor fra Honda på agter- spejlet. Helt fantastisk havde vi hele fjorden næsten for os selv og kunne rigtigt lege med båden, som vi fik vi op at plane ved 12-13 knob på blot 7,5 sekunder og vi nåede 27,8 knob på 16 sekunder. Det var dagens topfart.
Vi har hørt om en topfart på knap 30 knob med blot en person om bord. Under testen kunne vi få mere fart ved at trimme motorbenet optimalt, men det var indenfor en knob ved de høje hastigheder.
Den maksimale motorstørrelse er op- givet til 50 hk, men man kan ifølge vores oplysninger helt lovligt have op til 60 hk på hækken. Vi vil dog mene, at man klarer sig helt fint med 50 hk.

Scandica 450 viste os også sikre sejlegenskaber, der var lige efter bogen. Vi kunne kaste rundt med båden uden problemer, og den stod rimelig fast i vandet, trods sin forholdsvis flade V-bund agter. Retningsstabiliteten var fin og båden skar rimelig blødt gennem alle de bølger vi fandt eller selv skabte.
Det overraskede os ikke, fordi Scandica-bådene er udviklet til sejlads i skærgårdens krapsø, og med bådens reaktioner på testdagen forventer vi, at den også vil bjærge sig fint i større bølger.
Der er svejset i alt fire halve rør på bunden som en slags steps, og placeringen af styrepulten fremme om styrbord giver efter vores opfattelse en rigtig god balance i båden, som man også vil profitere af i større bølger. Vi fik ingen sprøjt ind over under testen.

Det må også nævnes, at vi ramte bølgerne med en god kontant lyd fra det robuste skrog der ikke gav sig. Båden har mange stuverum og luger, og vi hørte ingen knirke- eller klapre- lyde, når vi sejlede gennem bølger. Lugerne slutter præcist til i rammerne og er forseglede med gummilister. Bortset fra bådens i alt otte stuverum, er de øvrige hulrum fyldt med opdriftsmiddel, der ifølge vores oplysninger gør båden synkefri.

Neopren på siddefladerne
Efter et par timer på vandet kom vi i havn med en båd, der havde givet os hurtig og sjov sejlads og samtidig virkede rigtig godt tænkt og skruet sammen eller rettere svejset sammen. Det er en båd der fremtræder med en overraskende lækker finish for en mindre aluminiumsbåd.
Der er limet neopren på alle potentielle siddeflader og på fordækket, så man også står godt fast. Der er mørkt nistret folie på fribordet udvendigt og indvendigt, hvilket mindsker det visuelle indtryk af rå aluminium.

Vi sad godt i de polstrede sæder og styre- pulten var funktionelt indrettet med rat, gas/ gear-håndtag og plads til navigations- og motorinstrumenter. Testbåden var udstyret med en kortplotter monteret på toppen af styrepulten i læ bag vindskærmen. Båden havde diskret indbyggede lanterner i stævnen.

Dørken er i robust profileret aluminiums- plader, der ikke gav sig, når vi gik rundt i båden. Bag de to sæder er en kombination af agtertofte og stuverum til en gængs 20-25 liters benzintank. Her placeres hovedafbryderen også typisk. Motorbatteriet kan placeret i et vandtæt stuverum umiddelbart foran motoren. Der er forberedt til at man kan trække kabler rundt i båden. Agter findes to små badeplatforme med en simpel vipbar badestige med et trin.

Dam med pumpe
Scandica 450 er en alsidig allroundbåd til alt fra en stille aftentur på fjorden, en havnerundfart, en familieudflugt til stranden, en sjov sejltur ude på åbent vand med fuld fart og til trolling.
Der er dog især lagt vægt på det sidste. Forrest i båden er en sokkel til montering af en ekstra stol, og der kan monteres en el-motor i stævnen til stille trolling. Batteri til motoren kan placeret i et vandtæt rum under fordækket.
Der er også indbygget en stor lukket dam i forrummet under den hævede dørk, mellem- dækket, i forskibet. Testbåden havde indbygget en el-pumpe til at pumpe vandet ind og ud af dammen.
Der er desuden et langt stuverum om bagbord til fiskestænger og andet langt grej. I basis- versionen uden styrepult er der et tilsvarende rum om styrbord. Der er trykt et målebånd på bådens indvendige folie, så man lynhurtigt kan måle længden på fangsten.
Der fås monteringsgrej til at sætte på gribe- bøjler på bådens ræling, så det er nemt og hurtigt at fæstne fiske- og trollinggrej.

Aluminium giver gode fordele
Scandica 450 er en ægte trailerbåd, der var let at søsætte og hale op på traileren igen. Den har alle trailerbådens fordele, som f.eks. altid at komme hurtigt over landevejen til nye farvande, at kunne medbringes på ferie i bil og at kunne komme helt op på stranden.

En trailerbåd i aluminium har desuden andre fordele i forhold til joller af glasfiber eller gummi. Den tåler f.eks. ubegrænset sol, og kan rengøres med højtryksspuling uden at få ødelagt laminatet. Den er også mere robust i materialet til at sejle op på en strand uden at få skrabet gelcoaten af. En aluminiumsbåd er også mere robust og sikker ved kollisioner med f.eks. sten på lavt vand, fordi den får en bule i stedet for at få en flænge, som man risikerer med en glasfiberbåd.

Bygget af robuste alu-plader
Scandica 450 er bygget af saltvandsbestandige aluminiumsplader med betegnelsen AA 5083, der ifølge vores oplysninger betyder høj korrosionsbestandighed og at pladerne bevarer ekstraordinær god styrke efter svejsning. Båden er solidt bygget med kraftige plader på fire millimeter i bunden og tre millimeter i fribordet.

Alt om bord er håndsvejset sammen. Skroget er fuldsvejset udenbords og punktsvejset indenbords. Kun det hævede mellemdæk i forskibet med to stuverum er popnittet på, fordi man så hurtigere kan afmontere det, hvis man f.eks. skal rette en bule i forskibet ud.
Styrepulten er også svejset på båden, og er derfor ikke et ekstraudstyr man bare lige kan eftermontere. Man må vælge mellem den helt åbne basis-version eller styrepult-versionen.



Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.