ELAN 210:
Folkebåd 2011?
Sejlklar for godt 300.000 kr., let at traile, hurtig og med smarte turfaciliteter samt pæn at se på. Elan 210 er en båd til folket anno 2011. Sådan skal det gøres!
Det er sikkert urealistisk. Men som bådjournalist er man altid på jagt efter noget, som på den ene side repræsenterer noget virkelig nyt – og som på den anden side dækker et virkeligt behov. Som du formentlig kan gætte, er der langt mellem snapsene.
Her kan du møde en lille båd, som faktisk gør præcis det – altså repræsenterer noget virkelig nyt, som der virkelig er brug for. Elan 210 er måske en lille båd, men ingen lille nyhed!
Hurtig ud af starthullerne
Elan 210 blev født som en tilsyneladende pludselig idé hos Elan-værftets husdesigner Rob Humphreys, efterfulgt af nogle meget hurtige beslutninger, og en byggeproces som frembragte et udstillingseksemplar, vistnok kun tre uger efter beslutningen om at lave båden.
Og allerede på bådudstillingen i Düsseldorf i januar i år, hvor båden blev præsenteret første gang, blev alle de byggenumre som var planlagt til produktion i 2011 revet væk. Journalister og andre bådfolk fra mange lande har siden behandlet den lille, kvikke båd som en slags bådbranchens svar på Medina, og Bådmagasinets udsendte rejste derfor gladelig hele vejen til Slovenien for at møde det nye stjerneskud.
Modelversion af Open 60
Solen stråler ubønhørlig ned over havnen i Portoroz, og T-shirten klistrer til kroppen, da vi vandrer ud ad broen i den lille havn ud til Adriaterhavet – en stærk kontrast til det kolde, våde efterårs Danmark vi havde forladt aftenen før. Uden for havnen er en søbrise ved at udvikle sig. Elan 210 ligger fortøjet med den brede hæk mod broen på ægte Middelhavs-manér, og set fra den vinkel ligner den en slags modelversion af en Open 60. Vi hopper om bord mellem de to grønne, vinklede ror.
Småt, men stort
En båd på 21 fod er så lille, at den krænger ganske betydeligt, når man går ude på sidedækket. På fordækket virker mine sko overnaturligt store. Men cockpittet er faktisk stort – det er prioriteret i længderetningen og strækker sig over hele bådens bredde, som her agter er betydelig.
Under dæk er der overraskende rummeligt, og utroligt nok fi ndes alt man skal bruge til tursejlads inkl. toilet. Det er bare småt. Førsteindtrykket er i det hele taget, at Elan 210 er en slags miniaturebåd, hvor alle de ”features” man fi nder i både af en mere almindelig størrelse er til stede – bare krympet i størrelse.
Ser cool ud ...
Og så er det også en væsentlig del af førsteindtrykket, at den er sej! Og ikke mindst et barn af sin tid med alle de coole ting, som det internationale racing-cirkus har frembragt, og som giver sjovere både – også til tursejlere. Elans performance-serie består i det hele taget af både, som faktisk alle sammen ser rasende godt ud, og selv denne lille fyr har udseendet med sig. Det sidste er egentlig helt utroligt, for båden er altså ikke kun tiltænkt kapsejlads, men også designet som en lille turbåd. Og små turbåde plejer at ligne oppustede balloner, i færd med at revne af lyst til at være større end de egentlig er. Elan 210 er endnu mindre end de andre små både på markedet, og har alligevel linjerne med sig.
Gennemtænkt motorbrønd
Det ”hardcore look” som båden udstråler, skyldes i høj grad den brede hæk med de to skråtstillede ror, og knækspanterne. Folkene på værftet har også forstået at ”pimpe” båden yderligere, med lidt grønne neonfarver og grafi sk udsmykning, som understreger det friske look.
En stor luge dækker det meste af cockpitbunden, og åbner man den, kommer en motorbrønd til påhængsmotor til syne. En 6 hk påhængsmotor kan løftes op i en bøjle og sænkes ned i en brønd. Hullet igennem bunden af skroget er normalt dækket af en slags prop. Systemet er gennemtænkt og velfungerende, der er endda tænkt på lufttilførsel via en ventilator samt en fjernkontrol, der sidder godt placeret i cockpit, og som kan styres med et spilhåndtag. Bøjlesystemet virker en smule spinkelt bygget, men på den anden side skal det jo ikke bære motoren, hverken når den ligger eller er i drift. Men det kræver lidt øvelse at betjene det hele uden bøvl.
Vil man hellere have en mere traditionel løsning med et beslag på hækken, kan man få det. Her kan motoren endda stå midt på, mellem rorene, og hækken er forberedt og forstærket til formålet.
Smag og behag må afgøre valget, men motorbrønden giver en bedre vægtplacering, bedre effekt af motoren, og fraværet af en motor på hækken gør båden pænere at se på.
Og så er det også en væsentlig del af førsteindtrykket, at den er sej! Og ikke mindst et barn af sin tid med alle de coole ting, som det internationale racing-cirkus har frembragt, og som giver sjovere både – også til tursejlere. Elans performance-serie består i det hele taget af både, som faktisk alle sammen ser rasende godt ud, og selv denne lille fyr har udseendet med sig. Det sidste er egentlig helt utroligt, for båden er altså ikke kun tiltænkt kapsejlads, men også designet som en lille turbåd. Og små turbåde plejer at ligne oppustede balloner, i færd med at revne af lyst til at være større end de egentlig er. Elan 210 er endnu mindre end de andre små både på markedet, og har alligevel linjerne med sig.
Gennemtænkt motorbrønd
Det ”hardcore look” som båden udstråler, skyldes i høj grad den brede hæk med de to skråtstillede ror, og knækspanterne. Folkene på værftet har også forstået at ”pimpe” båden yderligere, med lidt grønne neonfarver og grafi sk udsmykning, som understreger det friske look.
En stor luge dækker det meste af cockpitbunden, og åbner man den, kommer en motorbrønd til påhængsmotor til syne. En 6 hk påhængsmotor kan løftes op i en bøjle og sænkes ned i en brønd. Hullet igennem bunden af skroget er normalt dækket af en slags prop. Systemet er gennemtænkt og velfungerende, der er endda tænkt på lufttilførsel via en ventilator samt en fjernkontrol, der sidder godt placeret i cockpit, og som kan styres med et spilhåndtag. Bøjlesystemet virker en smule spinkelt bygget, men på den anden side skal det jo ikke bære motoren, hverken når den ligger eller er i drift. Men det kræver lidt øvelse at betjene det hele uden bøvl.
Vil man hellere have en mere traditionel løsning med et beslag på hækken, kan man få det. Her kan motoren endda stå midt på, mellem rorene, og hækken er forberedt og forstærket til formålet.
Smag og behag må afgøre valget, men motorbrønden giver en bedre vægtplacering, bedre effekt af motoren, og fraværet af en motor på hækken gør båden pænere at se på.
Sejl ikke med motoren nede
Det første vi lærte var i øvrigt, at det er en dårlig idé at sejle for sejl med motorbenet nede. Vi sejlede nemlig ud af havnen, og glemte at motoren ikke var hejst op og lagt ned. Den måde båden sejlede på, da vi kom uden for havnen, fik mig til at hænge ud over siden for at kigge efter om der hang plastposer eller store tangklaser på kølen. Den hang ligesom fast i vandet.
Kæmpe-gennaker!
Så snart motoren kom op, begyndte det at glide på en helt anden måde. Rorsystemet, hvor en indbygget arm styrer de to ror og samler dem i en rorpind, er patenteret og fungerer perfekt – kontant og direkte. Sejlene kan nemt trimmes, og der er trimfunktioner nok til at glæde et kapsejlerhjerte. Bådens korte vandlinjelængde holder selvfølgelig farten på et beskedent niveau så længe der sejles kryds, og i det hele taget så længe vinden er let. Men sejlglæden er i top, båden glider let, styrer godt, balancerer perfekt, og kan nemt trimmes og optimeres undervejs. Testbåden var udstyret med en gennaker af en nærmest uhyggelig størrelse, og det ville have været umådelig interessant at sejle i frisk vind med den oppe!
Som forholdene nu var, passede det store sejl egentlig fi nt, vinden var let, og gennakeren gav båden lige præcis den power, der skulle til for at vi rigtig kunne mærke bådens liv og personlighed.
Den dybe bulbkøl og de dobbelte, skråtstillede ror giver et uforlignelig greb i vandet og en meget høj stabilitet, især bådens størrelse taget i betragtning – og selv ved en høj krængningsvinkel styrer båden balanceret og fint med læ ror stort set lodret ned i vandet. Vi fik presset en broach ud af den, men det holdt hårdt!
Det første vi lærte var i øvrigt, at det er en dårlig idé at sejle for sejl med motorbenet nede. Vi sejlede nemlig ud af havnen, og glemte at motoren ikke var hejst op og lagt ned. Den måde båden sejlede på, da vi kom uden for havnen, fik mig til at hænge ud over siden for at kigge efter om der hang plastposer eller store tangklaser på kølen. Den hang ligesom fast i vandet.
Kæmpe-gennaker!
Så snart motoren kom op, begyndte det at glide på en helt anden måde. Rorsystemet, hvor en indbygget arm styrer de to ror og samler dem i en rorpind, er patenteret og fungerer perfekt – kontant og direkte. Sejlene kan nemt trimmes, og der er trimfunktioner nok til at glæde et kapsejlerhjerte. Bådens korte vandlinjelængde holder selvfølgelig farten på et beskedent niveau så længe der sejles kryds, og i det hele taget så længe vinden er let. Men sejlglæden er i top, båden glider let, styrer godt, balancerer perfekt, og kan nemt trimmes og optimeres undervejs. Testbåden var udstyret med en gennaker af en nærmest uhyggelig størrelse, og det ville have været umådelig interessant at sejle i frisk vind med den oppe!
Som forholdene nu var, passede det store sejl egentlig fi nt, vinden var let, og gennakeren gav båden lige præcis den power, der skulle til for at vi rigtig kunne mærke bådens liv og personlighed.
Den dybe bulbkøl og de dobbelte, skråtstillede ror giver et uforlignelig greb i vandet og en meget høj stabilitet, især bådens størrelse taget i betragtning – og selv ved en høj krængningsvinkel styrer båden balanceret og fint med læ ror stort set lodret ned i vandet. Vi fik presset en broach ud af den, men det holdt hårdt!
Vægt
Jeg erkender gerne, at jeg er vægt-fundamentalist når det kommer til sejlbåde, der har den ambition at sejle godt. Man bygger heller ikke en Porsche, og fylder 500 kg cement i undervognen, fordi den bliver så dejlig stabil i svingene, vel? Elan 210 vejer 990 kg, og det er faktisk ikke ret meget. Så jeg klapper i hænderne, endelig en let båd! Men jeg klapper behersket – en vægtbesparelse på omkring 150 kg burde måske alligevel have været mulig?
De frække, frække knækspant
Elan 210 er designet med de visuelt opsigtsvækkende knækspant i agterskibet – ”chines” – som den argentinske designer Juan Kouyoumdjian udviklede til de to hurtigste VO70 både i 2005-2006 (Abn Amro 1 & 2). Siden da har de været populære også i mere ydmyge konstruktioner, nogenlunde som hvis Madonna optræder med en bestemt type bh, og den efterfølgende hænger i alle H&M butikker verden over. Ideen (med chines, ikke med bh’en) var oprindeligt at øge opdriften agter uden at øge totalbredden. Det havde VO70-bådene brug for, eftersom de sejlede planende med vinden agten for tværs næsten hele tiden. På kryds er chines derimod ikke en fordel, eftersom den våde flade øger ved krængning, og der samtidigt opstår en større vinkelforskel mellem den vej effektiv skrogfacon under vandlinjen trækker, og den vej ror/køl trækker. Mange rigtig hurtige både er de senere år designet uden chines og af gode grunde. Jeg tror ikke, at disse chines alt i alt er en fordel til det brugsområde Elan 210 vil få. Men frækt ser det selvfølgelig ud ...
Jeg erkender gerne, at jeg er vægt-fundamentalist når det kommer til sejlbåde, der har den ambition at sejle godt. Man bygger heller ikke en Porsche, og fylder 500 kg cement i undervognen, fordi den bliver så dejlig stabil i svingene, vel? Elan 210 vejer 990 kg, og det er faktisk ikke ret meget. Så jeg klapper i hænderne, endelig en let båd! Men jeg klapper behersket – en vægtbesparelse på omkring 150 kg burde måske alligevel have været mulig?
De frække, frække knækspant
Elan 210 er designet med de visuelt opsigtsvækkende knækspant i agterskibet – ”chines” – som den argentinske designer Juan Kouyoumdjian udviklede til de to hurtigste VO70 både i 2005-2006 (Abn Amro 1 & 2). Siden da har de været populære også i mere ydmyge konstruktioner, nogenlunde som hvis Madonna optræder med en bestemt type bh, og den efterfølgende hænger i alle H&M butikker verden over. Ideen (med chines, ikke med bh’en) var oprindeligt at øge opdriften agter uden at øge totalbredden. Det havde VO70-bådene brug for, eftersom de sejlede planende med vinden agten for tværs næsten hele tiden. På kryds er chines derimod ikke en fordel, eftersom den våde flade øger ved krængning, og der samtidigt opstår en større vinkelforskel mellem den vej effektiv skrogfacon under vandlinjen trækker, og den vej ror/køl trækker. Mange rigtig hurtige både er de senere år designet uden chines og af gode grunde. Jeg tror ikke, at disse chines alt i alt er en fordel til det brugsområde Elan 210 vil få. Men frækt ser det selvfølgelig ud ...
Ergonomi ved styreposition
I bugten ud for Portoroz krydser vi over mod den kroatiske kyst mod øst, hvor vinden er lidt friskere. Man sidder godt på de brede cockpitbænke, som egentlig ikke er bænke, men derimod sidedæk. Det er som nævnt på den måde, cockpittet bliver så bredt og åbent som det er. En forhøjning midt på dørken giver støtte til fødderne ved krængning. Storsejlsskødet løber fra den lange løjgang helt agter, langs med bommen, og ned til en roterende skødeblok med en klemme i bunden af cockpittet. Det medfører, at rorsmanden kan sidde perfekt placeret til luv med storsejlsskødet i hånden. Kontrollen af løjgangen er ligeledes ført frem til et punkt i siden af cockpittet, hvor rorsmanden nemt kan styre den.
På ruftaget sidder fokkeskødet samt kontrol af skødeskinne og andre trimliner. Udsigt til forsejlet, ergonomi ved ”styrepositionen” (som i en båd med rorpind og rorpindsforlænger jo er en ret fl eksibel størrelse) er helt i orden.
Bovsprydet er i øvrigt designet super godt – det løber ud og ind på en skinne, som er nedsænket i dækket med et ”låg” ovenpå, som gør det let at komme til. Linerne, til at skyde det ud og ind med, er ført tilbage til cockpittet.
I bugten ud for Portoroz krydser vi over mod den kroatiske kyst mod øst, hvor vinden er lidt friskere. Man sidder godt på de brede cockpitbænke, som egentlig ikke er bænke, men derimod sidedæk. Det er som nævnt på den måde, cockpittet bliver så bredt og åbent som det er. En forhøjning midt på dørken giver støtte til fødderne ved krængning. Storsejlsskødet løber fra den lange løjgang helt agter, langs med bommen, og ned til en roterende skødeblok med en klemme i bunden af cockpittet. Det medfører, at rorsmanden kan sidde perfekt placeret til luv med storsejlsskødet i hånden. Kontrollen af løjgangen er ligeledes ført frem til et punkt i siden af cockpittet, hvor rorsmanden nemt kan styre den.
På ruftaget sidder fokkeskødet samt kontrol af skødeskinne og andre trimliner. Udsigt til forsejlet, ergonomi ved ”styrepositionen” (som i en båd med rorpind og rorpindsforlænger jo er en ret fl eksibel størrelse) er helt i orden.
Bovsprydet er i øvrigt designet super godt – det løber ud og ind på en skinne, som er nedsænket i dækket med et ”låg” ovenpå, som gør det let at komme til. Linerne, til at skyde det ud og ind med, er ført tilbage til cockpittet.
Endelig et innovativt interiør
Helt generelt bliver Elan-værftet ikke indskrevet i historien for sit interiør-design. Men af de både jeg har set, er 210’eren klart den mest vellykkede. Her er virkelig tænkt nyt og alternativt, hvad man selvfølgelig også er tvunget til, når pladsen er så minimal.
Det er fuldt ud lykkes – så man kan åbenbart godt, når man skal. Ingen skot deler båden op, men man kan trække et sejldugsforhæng for, når man skal på toilettet (Porta- Potti – skjult under forkøjen), eller skabe lidt privatliv i dobbeltkøjen foran. De løse ryglæn på bøjler kan tages med op i cockpittet, hvor de også kan bruges. Og så det måske fi neste af alt: Ingen faste skabe, kun løse sejldugs-elementer hængt op på stålrør ude i borde.
Tag dem med hjem – med indhold! De vejer ikke noget, skaber mere luft og plads, og er i mine øjne mere interessante at kigge på, end de evige fi nerede skabe man ser ellers. Lysindfald, tekstiler, pladsudnyttelse er, som jeg ser det, helt som det skal være!
Køl hejses op med fald
Den polerede stålplade på sværdkisten/kølkassen har synlige bolte, som skal løsnes, når kølen skal hejses op.
Man sætter en aluminiumsbro tværs over ruftaget, piller en prop ud af dækket, stikker et bloksystem ned igennem, kobler kølen på, og hejser den op ved hjælp af spillet i cockpittet. Dermed kan båden nemt stå på en trailer. Rorene kan bare hives direkte op af de kassetter, de står i på hækken.
En båd for folket!
Som det vel fremgår, er jeg voldsomt begejstret. Jeg synes, der har manglet lige præcis sådan en båd på markedet – en båd som er enkel, sjov, moderne, har fl ere brugsområder, er let at traile, og frem for alt; billig!
Her kan alle være med, både store og små, rige og fattige, tykke og tynde, erfarne og begyndere. En båd for folket – og hvorfor ikke, måske endda en Folkebåd til fremtidens sejlere?
Helt generelt bliver Elan-værftet ikke indskrevet i historien for sit interiør-design. Men af de både jeg har set, er 210’eren klart den mest vellykkede. Her er virkelig tænkt nyt og alternativt, hvad man selvfølgelig også er tvunget til, når pladsen er så minimal.
Det er fuldt ud lykkes – så man kan åbenbart godt, når man skal. Ingen skot deler båden op, men man kan trække et sejldugsforhæng for, når man skal på toilettet (Porta- Potti – skjult under forkøjen), eller skabe lidt privatliv i dobbeltkøjen foran. De løse ryglæn på bøjler kan tages med op i cockpittet, hvor de også kan bruges. Og så det måske fi neste af alt: Ingen faste skabe, kun løse sejldugs-elementer hængt op på stålrør ude i borde.
Tag dem med hjem – med indhold! De vejer ikke noget, skaber mere luft og plads, og er i mine øjne mere interessante at kigge på, end de evige fi nerede skabe man ser ellers. Lysindfald, tekstiler, pladsudnyttelse er, som jeg ser det, helt som det skal være!
Køl hejses op med fald
Den polerede stålplade på sværdkisten/kølkassen har synlige bolte, som skal løsnes, når kølen skal hejses op.
Man sætter en aluminiumsbro tværs over ruftaget, piller en prop ud af dækket, stikker et bloksystem ned igennem, kobler kølen på, og hejser den op ved hjælp af spillet i cockpittet. Dermed kan båden nemt stå på en trailer. Rorene kan bare hives direkte op af de kassetter, de står i på hækken.
En båd for folket!
Som det vel fremgår, er jeg voldsomt begejstret. Jeg synes, der har manglet lige præcis sådan en båd på markedet – en båd som er enkel, sjov, moderne, har fl ere brugsområder, er let at traile, og frem for alt; billig!
Her kan alle være med, både store og små, rige og fattige, tykke og tynde, erfarne og begyndere. En båd for folket – og hvorfor ikke, måske endda en Folkebåd til fremtidens sejlere?
[ « Tilbage til Forsiden ]
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »