TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

 

Både for enhver: LM 28 kontra Targa 96

To hyggebåde i brugtduel

Danske LM 28 og finske Targa 96 er begge velsejlende hyggebåde fra motorsejlernes velmagtsdage, og er i dag eftertragtede brugte både. Vi kiggede med på sidelinjen, da Hvidovre-sejlerne Lotte Gudmundsen og Per Nielsen skulle vælge mellem disse to både som deres pensionistbåd.


De to duellanter

Targa 96 ”Himmelstrejfer” fra 1978 og LM 28 ”Lamadi” fra 1983 havde begge ret nye og velplejede motorer fra dette årti, og begge fremstod pæne og rene i rengjorte motorrum. Det er tydeligt, at der er passet godt på bådene gennem årene, om end der ikke er brugt meget tid på vedligeholdelse af træ-apteringen. På dette punkt var Targa’en i bedst stand nemmest at gå til, for at hæve apteringens niveau. 

I LM 28’eren er det tydeligt at der er utætheder i styrehus og ruf, som der ikke er taget tilstrækkelig hånd om. Vi hører at det er et almindeligt problem ved de nyere LM-både. Her er det gået ud over fineren i pantryet og ude i hjørnerne af især hovedskottet.


Targa 96 fra 1975 blev dengang opfattet som en motorsejler, men var reelt en af de allerførste både, der brød barrieren mellem sejlbåde og motorsejlere og var med til at bane vejen for den moderne cruiser med høj opholdskomfort og stor motorkraft. Otte år senere var LM 28 i 1983 med til at skyde barrieren helt i sænk, skønt båden ironisk nok var en mere ægte motorsejler med forholdsvis mindre sejl og med styrehus mod Targa’ens vindspejl. Begge bådene havde et beskyttet cockpit, og hvor LM 28 havde et meget rummelig cockpit, så havde Targa 96 et dybere og kortere cockpit på grund af bådens store agterkahyt. Begrebet ”motorsejler” forsvandt sidst i firserne, da værfter verden over begyndte at bygge mere voluminøse og velsejlende både med stor motorkraft, der var målrettede crui-singbåde, uden skelen til om bådene var gode på en kapsejladsbane. Det var også i denne transformation af de moderne både at begrebet ”cruiser/racer” mistede sin magi og fadede ud af sejlersproget.

Især Targa 96 og LM 28 var blandt de første både i denne transformation, fordi begge både viste, at man sagtens kunne forene de bedste egenskaber fra de hyggelige, komfortable motorsejlerne med ægte velsejlende og relativt hurtige sejlbåde. Med udfasningen af den klassiske motorsejler, så forsvandt styrehuset også fra markedet, som vi kendte det fra f.eks. LM, Mascot, Winga og Møn. Flere værfter som f.eks. Luffe og Moody har til gengæld genoplivet den klassiske dækssalon, som vi også ser i stor stil i moderne motorbåde. Værfter som X-Yachts, Hallberg-Rassy, Najad, Malö og Moody bygger i dag komfortable cruisingbåde med vindspejl som den viste Targa 96, men de bygger kun større både fra 37-38 fod og opefter.

Det er i dag kun Hallberg-Rassy, der bygger en 31 fods cruiser med vindspejl.  Netop fordi der ikke har været bygget motorsejlere i omkring 30 år, og at der ikke er bygget matchende både i denne bådstørrelse, så er både som LM 28 og Targa 96 i overraskende høj kurs på brugtmarkedet, set i forhold til mange andre af datidens velkendte både.


Det endelige valg stod netop mellem LM 28 og Targa 96, da Lotte og Per Nielsen, Hvidovre købte båd her i foråret 2020 efter at have gennemsøgt bådmarkedet grundigt i over et halvt år.

De havde i 12 år haft en Polaris Drabant, som Per havde gjort tip-top i stand. Desværre fik båden et alvorligt righavari sidste år som betød, at de valgte at købe en lidt større båd med mere komfort.Det endelige valg stod netop mellem LM 28 og Targa 96, da Lotte og Per Nielsen, Hvidovre købte båd her i foråret 2020 efter at have gennemsøgt bådmarkedet grundigt i over et halvt år. De havde i 12 år haft en Polaris Drabant, som Per havde gjort tip-top i stand. Desværre fik båden et alvorligt righavari sidste år som betød, at de valgte at købe en lidt større båd med mere komfort.”En ny rig og følgeskaderne på båden ville løbe op i omkring 20.000 kr. mere end forsikringen ville yde, så båden blev erklæret totalskadet,” fortæller Per Nielsen om baggrunden for årets bådkøb. 

”Vi er begge gået på efterløn og ville gerne have en mere pensionistvenlig båd med ståhøjde i kahytten og et dybere cockpit,” fortæller Lotte Gudmundsen om de grundlæggende præmisser for valget af ny brugt båd.”Ja,” supplerer Per smilende. ”Vi kravlede rundt i Drabanten, så det tog lige en uge at vænne sig til ikke slå hovedet.””Vi kan godt lide at sejle for sejl, så båden skal også kunne sejle fornuftigt for sejl, men vi har også tit ligget og krydset, og er endt med at køre for motor. Derfor har vi primært kigget på motorsejlere. Det har også været vigtigt for os, at båden havde en nyere motor. Der måtte også gerne være et køleskab om bord. Det havde begge de to både, som vores valg stod imellem,” fortæller Per Nielsen.   

”Vi har ikke en stor familie, der elsker at sejle, men vi har et barnebarn, der gerne vil med, så derfor har vi lagt vægt på, at båden er stabil og sikker. Vi har ikke brug for syv køjepladser, og vil derfor hellere have en ikke for stor båd, der er nemmere at håndtere. Vi har været glade for, at vi altid kunne få plads i havnene med Polarisen, så båden skulle heller ikke være for bred,” fortæller Lotte Gudmundsen. ”Vi havde også vægtet at budget for købet maksimalt måtte være 200.000 kr, nu vi er gået på efterløn. Prisen på Targa’en lå over vores budget, men vi havde en god dialog med sælgeren. Valget faldt dog på en LM 28 fra 1983 til 162.000 kr. med en Yanmar motor på 18 hk fra 2014,” forklarer Per Nielsen, der eller var en tur helt til Randers for at se på Targa’en. ”LM 28 har hele tiden været i vores tanker, og vi købte en båd, der stod lige for næsen af os på havnen med helt nyt vinterstativ.

Den er under tre meter bred, så vi lettere kan få plads i havnene. Den har desuden bovpropel og rullebom. På minussiden har det talt, at der skal laves mere træarbejde på LM’eren end på Targa’en, men det kan jeg gå at hygge mig med, nu jeg er gået på efterløn,” fortæller Per Nielsen.


LM 28
Sejler som en rigtig sejlbåd

Det enkle cockpit i LM 28 er usædvanligt stort. Cockpitbordet ses her foldet sammen agter, og der kan snildt sidde seks voksne ved bordet, når det er foldet ud.
Det var standard med en stor cockpitkaleche til LM 28, der gør cockpittet til et godt og praktisk uderum, uanset hvordan vejret arter sig.
Salonen er hyggelig og praktisk med to køjer og et klapbord. Om styrbord kan ryglænet benyttes til at udvide køjen til en dobbeltkøje. Træværket ser næsten ud som nyt, men i hjørnerne af skottet kan ses at der er trængt vand ind i fineren.
Man sidder højt med fint udsyn, når man styrer båden fra førersædet i styrehuset. Man kan dog hurtigt skifte over til at styre med rorpind i cockpittet. Under førersædet er det indbygget et køleskab.
Det kompakte pantry er placeret om bagbord i styrehuset. Her er bordpladerne over gaskomfuret og vasken vippet op mod skottene. Hanen foldes ned i vasken, når bordpladen er vippet ned.
Den er alle tiders bedste LM-motorsejler.
Sådan skrev Bådnyt i en prøvesejlads af den spidsgattede LM 28 i 1984 og mente, at den sejlede langt over middel for en motorsejler. Under testen loggede testmandskabet på den gode side af fem knob på kryds i en springende vind på 8-12 m/sek. på Kolding Fjord. Den er alle tiders bedste LM-motorsejler. Sådan skrev Bådnyt i en prøvesejlads af den spidsgattede LM 28 i 1984 og mente, at den sejlede langt over middel for en motorsejler. Under testen loggede testmandskabet på den gode side af fem knob på kryds i en springende vind på 8-12 m/sek. på Kolding Fjord. Samtidig mente testmandskabet at netop LM 28 var den af LM-værftets motorsejlere, hvor alle dimensioner og funktioner gik op i en højere enhed, hvor der hverken var for meget eller for lidt af noget i båden. LM 28 er en båd med al den rummelighed, gode gennemprøvede detaljer og komfort, der kendetegner de ”gamle” klassiske LM motorsejlere, som f.eks. det gode lange cockpit med et foldebord i næsten hele cockpittets længde og et praktisk pantry i styrehuset som i f.eks. LM 27. Samtidig har LM 28 fået samme finnekøl og velsejlende linjer under vandet som LM’s Mermaid sejlbådsserie, der bygger på de to vinderbåde fra Sjælland Rundt, LM 22 og LM 32. LM 28 sejler også behageligt og rimeligt lydsvagt for motor med sit vand- og næsten lydtætte motorrum og sejlbådsdrev.

Med den originale 20 hk Bukh motor og foldepropel gik den syv knob, og det er nok bådens maksimale fart. Under sejl krydser båden son nævnt overraskende fint, og kan sagtens bære fuldt storsejl og genua op til omkring 10 m/sek. Faktisk sejler LM 28 så godt, at hele 34 bådejere har haft DH-certifikat og sejlet kapsejlads med båden. I dag er der dog ingen LM 28 med gyldigt certifikat. Båden styrer fint og præcist med den specielle styring, hvor man kan vælge mellem at styre med rorpind i cockpittet eller med rat fra læ i styrehuset.

Om læ er er der en klassisk dobbeltkøje i forskibet og en stor hyggelig salon med ståhøjde og to køjer, hvoraf den ene kan udvides til dobbeltkøje, samt et stort klapbord til hele familien. Neden for styrehuset om bagbord er der et kompakt, men også praktisk toiletrum med en vask, der kan trækkes frem over toilettet. En gængs løsning dengang. Styrehuset rummer en fin førerplads om styrbord og pantry om bagbord.

Det eneste negative man kan sige om styrehuset er, at der kun er siddeplads til rorsmanden, men til gengæld har LM 28 som standard et stort cockpittelt, så man har en hele udestue agten for styrehuset.   

Targa 96
Mere sejl end motor

Cockpittet i Targa 96 er dybt og T-formet, så der er god passage ved rattet. Teak-træet er gråt, men ellers i fin stand på ”Himmelstrejfer”, der desuden har fået en ny og større krans på rattet. Det oprindelige lille rat er en af bådens svagheder.
Salonen i Targa 96 er stor og hyggelig med U-sofa, stort salonbord, langskibs pantry og kortbord. Den fine petroleumslampe er ophæng i et smart beslag, der nemt kan hæves og sænkes.
Den dobbelte forkøje er helt traditionel. En del af køjebunden i midten ved skottet kan fjernes, så man får to enkeltkøjer. Tværskibs bjælkerne over fodenden er monteret af en tidligere ejer.
Pantryet har god bordplads og masser af skabe og skuffer. Det er et velholdt pantry med træværket i fin form. Træet er dog en anelse blakket fordi en tidligere ejer har forsøgt at give træet olie i stedet for lak på slidte lakerede flader. Det falder aldrig heldigt ud, men her er træet i så fin stand, at man kan få det til at blive næsten som nyt igen.
Targa 96 blev mest opfattes i sejlerverdenen som en motorsejler, da den kom på vandet i 1975.
Med vindspejlet, det dybe centercockpit, agterkahytten og motoren på 20-23 hk fulgte den fint i kølvandet på Hallberg-Rassys Rasmus 35, der var en af halvfjerdserne store hit blandt motorsejlerne.Targa 96 blev mest opfattes i sejlerverdenen som en motorsejler, da den kom på vandet i 1975. Med vindspejlet, det dybe centercockpit, agterkahytten og motoren på 20-23 hk fulgte den fint i kølvandet på Hallberg-Rassys Rasmus 35, der var en af halvfjerdserne store hit blandt motorsejlerne.Denne opfattelse ændrede sig dog hurtigt, da den legendariske Dragesejler og tidligere rekordholder på Sjælland Rundt,

Axel Holm, købte en Targa 96 og sejlede flotte resultater hjem på kapsejladsbanerne. I alt 22 Targa 96 har været DH-målt i tiden løb, men kun en båd har i dag gyldigt DH-certifikatetNyheden var da også en helt anden bådtype med langt bedre sejlegenskaber end datidens motorsejlere. I mellemluft sejler den over fem knob på kryds, og man har god føling, skønt bådens rat er langt mindre end på en moderne cruiser, når båden er trimmet rigtigt. Targa 96 ligger fint på roret, og kan styres med en let hånd på rattet med bådens store genua på 31 m2, ligesom båden også sejler fortrinligt med slæk på skøderne.

Targa’en var desuden en pionerbåd med selvslående fok. Det originale selvslående system virkede dog ikke optimalt, mente nogle Targa-ejere, og foretrak at sejle med genua, fordi de mente at båden havde for lidt sejl med fok. Ejeren af den aktuelle Targa 96, der er til salg, fortæller dog at han krydser meget med selvslående fok uden problemer. I frisk vind krænger Targa 96 hurtigt næsten 20 grader på kryds, men her bliver den til gengæld liggende stabilt i pustene. Krængningen føles heller ikke dramatisk, når man sidder i det gode, dybe cockpit, og rorsmanden står fint og styrer i læ, fordi dørken er skrå ude i borde agter. Targa 96 er designet af Hans Groop, der otte år tidligere havde tegnet H-båden, og båden er blevet karakteriseret som en forvokset H-båd i tur-version med mastheadrig, centercockpit, vindspejl og agterkahyt.Andre har kaldt den en ”Maxi 95 i Swan-kvalitet”, fordi værftet var startet af medarbejdere fra Swan.

Det giver sig udtryk i en teak-aptering af høj kvalitet. Båden er bygget med indersektioner, der går helt op til lønningslisten, ligesom der er indersektion i ruffet. Der er ståhøjde om læ, hvor apteringen er klassisk og praktisk med en dobbeltkøje i forskibet, en god rummelig salon og toiletrum med toilet og vask på glideskinner om bagbord foran skottet ved nedgangen. Det langskibs pantry om styrbord var dog lidt usædvanligt for den tid. Bag pantryet har båden et kortbord, hvor man sidder på stikkøjen under kistebænken om styrbord. Agten for det relativt lille cockpit er de en fin agterkahyt med to køjer.

De fleste Targa-ejere har udstyret båden med cockpitkaleche, så man har et godt uderum i dårligt vejr.Det eneste negative man kan sige om styrehuset er, at der kun er siddeplads til rorsmanden, men til gengæld har LM 28 som standard et stort cockpittelt, så man har en hele udestue agten for styrehuset.


BÅD 562

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.