IF’EREN:
UFORGÆNGELIG KLASSIKER
Den hyggelige, velsejlende, og langkølede IF’er er et glimrende valg som familiens første båd. Den er også fin som en billig og håndterlig dagsejler eller kapsejler med et hyggeligt miljø.
Med priser fra omkring 40-50.000 kr. får man næppe andre så robuste eller langtidsholdbare både. Meget velholdte både ses handlet til over 50.000 kr. Gode både omsættes rimelig hurtigt. De nyeste er omkring 30 år, og brugtprisen er kun faldet mellem 5000 og 10.000 kr. det seneste årti.
Hvis man ellers passer godt på sin båd, så er det meget billigt at sejle IF. Den 44 årige båd var fra starten en succes, og har vist sig levedygtig gennem alle årene, både som god familiebåd og kapsejler, fordi det er en pålidelig og tryg båd, med en enkel håndtering og masser af sejlglæde. Den er også nem at sejle single-handed.
Adskillige sejlerskoler har også brugt IF’eren som skolebåd. Bådens pålidelighed, gode stabilitet og det relativt dybe cockpit gør den velegnet til at have børn med om bord. Dens egenskaber rækker også til at komme langt omkring på en ferietur for en lille familie, der ikke kræver mere end bådens fire køjepladser, og et primitivt pantry.
Med et godt cockpittelt forøges bådens turværdi betragteligt. Mens bådens beskedne størrelse er det største handicap som turbåd, så betyder den til gengæld, at det er langt lettere at finde plads i små eller overfyldte sommerhavne.
Hvis man ellers passer godt på sin båd, så er det meget billigt at sejle IF. Den 44 årige båd var fra starten en succes, og har vist sig levedygtig gennem alle årene, både som god familiebåd og kapsejler, fordi det er en pålidelig og tryg båd, med en enkel håndtering og masser af sejlglæde. Den er også nem at sejle single-handed.
Adskillige sejlerskoler har også brugt IF’eren som skolebåd. Bådens pålidelighed, gode stabilitet og det relativt dybe cockpit gør den velegnet til at have børn med om bord. Dens egenskaber rækker også til at komme langt omkring på en ferietur for en lille familie, der ikke kræver mere end bådens fire køjepladser, og et primitivt pantry.
Med et godt cockpittelt forøges bådens turværdi betragteligt. Mens bådens beskedne størrelse er det største handicap som turbåd, så betyder den til gengæld, at det er langt lettere at finde plads i små eller overfyldte sommerhavne.
AKTIV KAPSEJLADSKLASSE
IF’eren er også aktiv som kapsejladsklasse med et officielt DS-DM, hvor der i år deltog 18 både. Svenske og danske sejlere tager gerne over Sundet og deltager i hinandens kapsejladser.
Det er en klasse for bredden, og bæres af et kammeratskab, hvor tætte dyster går hånd i hånd med masser af hygge, molebajere, grill på havnen og gode fester. Kapsejlerne hænger typisk ved i mange år, og flere har sejlet IF i over 20 år.
Ingen kommer sovende til resultatet, for det kræver stor erfaring, at vride den sidste fart ud af båden. Man skal dog ikke træne og have nye sejl nær så tit som i mere potente kapsejladsklasser. Udvikling er ofte begrænset i en etableret klassebåd som IF, men i 2005 blev det dog tilladt at bruge hængestropper ved alle kapsejladser. Det er dog reelt mere sikkerhedsstropper. Mange både har de senere år også fået monteret rulleforstag, og det er en fordel til både tur- og kapsejlads.
IF’eren er også aktiv som kapsejladsklasse med et officielt DS-DM, hvor der i år deltog 18 både. Svenske og danske sejlere tager gerne over Sundet og deltager i hinandens kapsejladser.
Det er en klasse for bredden, og bæres af et kammeratskab, hvor tætte dyster går hånd i hånd med masser af hygge, molebajere, grill på havnen og gode fester. Kapsejlerne hænger typisk ved i mange år, og flere har sejlet IF i over 20 år.
Ingen kommer sovende til resultatet, for det kræver stor erfaring, at vride den sidste fart ud af båden. Man skal dog ikke træne og have nye sejl nær så tit som i mere potente kapsejladsklasser. Udvikling er ofte begrænset i en etableret klassebåd som IF, men i 2005 blev det dog tilladt at bruge hængestropper ved alle kapsejladser. Det er dog reelt mere sikkerhedsstropper. Mange både har de senere år også fået monteret rulleforstag, og det er en fordel til både tur- og kapsejlads.
FULDE SEJL I AL SLAGS VEJR
IF’eren sejler fint under næsten alle forhold, og den kan bære fulde sejl i næsten alt slags vejr. Når vinden er svag, og der står en gammel døs sø, kan man dog mærke, at det er en tung langkølet båd.
Netop på grund af den lange køl er båden meget kursstabil, og med det rette trim er den også næsten helt neutral på roret. Når man sejler med spiler i hård vind, har IF’eren en tendens til at grave sig ned med hækken og kan begynde at rulle, simpelthen fordi den ikke kan slippe vandet hurtigt nok. Rulningerne bliver dog ikke så dramatiske, fordi båden har en meget høj kølprocent på hele 58 %
IF’eren sejler fint under næsten alle forhold, og den kan bære fulde sejl i næsten alt slags vejr. Når vinden er svag, og der står en gammel døs sø, kan man dog mærke, at det er en tung langkølet båd.
Netop på grund af den lange køl er båden meget kursstabil, og med det rette trim er den også næsten helt neutral på roret. Når man sejler med spiler i hård vind, har IF’eren en tendens til at grave sig ned med hækken og kan begynde at rulle, simpelthen fordi den ikke kan slippe vandet hurtigt nok. Rulningerne bliver dog ikke så dramatiske, fordi båden har en meget høj kølprocent på hele 58 %
KRAFTIGE MASTEPROFILER
Undervantet er helt usædvanligt placeret foran overvantet, der oprindeligt ikke er et fast stop på salingshornene, men nu tillader klassereglerne at låse salingshornene i en fast vinkel. Masten kan dog stadig stå og pumpe, når man sejler i sø i frisk og hård vind.
IF’erens masteprofiler har dog gennem bådens levetid alle været kraftige og solide, så de kan klare det. Generelt trimmes riggen således at masten står med ét hul synligt foran masten på både med trimbar mastefod. Mastehældningen bør være ca. 25 cm målt ved bommen. Vant og stag skal stå hårdt. Først sættes overvantene, så masten forkrummer med ca. 10 cm, og derefter tottes undervantene til masten kun krummer 3-4 cm.
Undervantet er helt usædvanligt placeret foran overvantet, der oprindeligt ikke er et fast stop på salingshornene, men nu tillader klassereglerne at låse salingshornene i en fast vinkel. Masten kan dog stadig stå og pumpe, når man sejler i sø i frisk og hård vind.
IF’erens masteprofiler har dog gennem bådens levetid alle været kraftige og solide, så de kan klare det. Generelt trimmes riggen således at masten står med ét hul synligt foran masten på både med trimbar mastefod. Mastehældningen bør være ca. 25 cm målt ved bommen. Vant og stag skal stå hårdt. Først sættes overvantene, så masten forkrummer med ca. 10 cm, og derefter tottes undervantene til masten kun krummer 3-4 cm.
ENKEL APTERING
Om læ er IF’eren helt enkelt indrettet, med fire gode køjer og overraskende megen skabsog stuverum. Pantryet er derimod lidt primitivt og campingagtigt. Det består af en plade, man slår ned over bagbord køje agter, og derefter trækker kogeapparatet frem fra sit stuverum i borde.
Mens indretningen er udmærket, så svarer selve udførelsen af apteringen ikke helt til den gode kvalitet i resten af båden. Den kan virke lidt ”billig” og er originalt samlet med messingskruer, der knækker med alderen. En del IF’ere er derfor ombygget med mere individuelle apteringer.
Om læ er IF’eren helt enkelt indrettet, med fire gode køjer og overraskende megen skabsog stuverum. Pantryet er derimod lidt primitivt og campingagtigt. Det består af en plade, man slår ned over bagbord køje agter, og derefter trækker kogeapparatet frem fra sit stuverum i borde.
Mens indretningen er udmærket, så svarer selve udførelsen af apteringen ikke helt til den gode kvalitet i resten af båden. Den kan virke lidt ”billig” og er originalt samlet med messingskruer, der knækker med alderen. En del IF’ere er derfor ombygget med mere individuelle apteringer.
EN KRAVELBYGGET FOLKEBÅD
IF-båden blev tegnet i 1966 af Tord Sundén, Sverige. Skroget baserede han på Nordisk Folkebåds linjer, som han havde færdigtegnet i 1942. Den var sammensat af de tre bedste bidrag til en nordisk designkonkurrence, heriblandt afdøde Knud Olsens konstruktion til konkurrencen.
Sundén ville skabe en ny moderne kravelbygget Folkebåd til tidens nye bådproduktion i glasfiber, og han kaldte den International Folkebåd. Den fik dog et højere fribord, moderne selvlænsende cockpit, samt et længere ruf med mere plads om læ.
Kølvægten kunne øges, fordi båden var lettere i glasfiber, og fik tilsvarende større sejlareal med højere fortrekant, genua, samt en spiler på tidens nye aluminiumsmaster. Sundén tegnede også IF’eren med motorbrønd agter til påhængsmotor, fordi han synes det var grimt med en motor hængende på agterspejlet Det viste sig dog at være en upraktisk løsning, og i dag har de fleste fået lukket motorbrønden.
Den første IF kom på vandet i 1967, og Marieholms Bruk AB, Sverige, satte båden i produktion, og den blev bygget frem til 1984. Ved godkendelsen som klassebåd i 1970, blev den pålagt at ændre navnet, som så blev til IF. Marieholms Bruk AB nåede at bygge ca. 3500 IF’ere, og 100 både blev bygget på licens i Australien. Der er ca. 2000 stk. i Sverige, mens resten er i Danmark, Tyskland, Norge, Finland, USA, Holland, Schweiz, Australien, England, Italien, Belgien, Frankrig og Japan.
IF-båden blev tegnet i 1966 af Tord Sundén, Sverige. Skroget baserede han på Nordisk Folkebåds linjer, som han havde færdigtegnet i 1942. Den var sammensat af de tre bedste bidrag til en nordisk designkonkurrence, heriblandt afdøde Knud Olsens konstruktion til konkurrencen.
Sundén ville skabe en ny moderne kravelbygget Folkebåd til tidens nye bådproduktion i glasfiber, og han kaldte den International Folkebåd. Den fik dog et højere fribord, moderne selvlænsende cockpit, samt et længere ruf med mere plads om læ.
Kølvægten kunne øges, fordi båden var lettere i glasfiber, og fik tilsvarende større sejlareal med højere fortrekant, genua, samt en spiler på tidens nye aluminiumsmaster. Sundén tegnede også IF’eren med motorbrønd agter til påhængsmotor, fordi han synes det var grimt med en motor hængende på agterspejlet Det viste sig dog at være en upraktisk løsning, og i dag har de fleste fået lukket motorbrønden.
Den første IF kom på vandet i 1967, og Marieholms Bruk AB, Sverige, satte båden i produktion, og den blev bygget frem til 1984. Ved godkendelsen som klassebåd i 1970, blev den pålagt at ændre navnet, som så blev til IF. Marieholms Bruk AB nåede at bygge ca. 3500 IF’ere, og 100 både blev bygget på licens i Australien. Der er ca. 2000 stk. i Sverige, mens resten er i Danmark, Tyskland, Norge, Finland, USA, Holland, Schweiz, Australien, England, Italien, Belgien, Frankrig og Japan.
[ « Tilbage til Forsiden ]
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »