Et kompromisløst kompromis

Den langsgående bølgebryder integreret i skroget holder det værste sprøjt væk fra dæk og cockpit.

Første test-tur
Jeg fik lov at prøvesejle den spritnye Shogun 43, som den første journalist nogensinde. Det skete kort efter, at isen slap sit greb i det iskolde baltiske brakvand nordøst for Stockholm, og båden endelig kunne søsættes – efter ca 7.000 arbejdstimer!

Det skal du nok høre mere om. Men først lidt mere om vejen frem til dette fartøj, som altså ikke ligner noget andet.

Shorthanded skærgårdssejlads i ekspresfart
Mats Bergryd har sejlet mange fine både i sit liv, især i den svenske skærgård. Senest en Club Swan 50, som han brugte dels til kapsejlads, dels til cruising. Men efterhånden blev han træt af at skaffe mandskab til den krævende båd, og desuden var det træls med en dybgang på 3,5 meter og en ret sparsom aptering. Dog ville han ikke gå på kompromis med den ekstremt fine performance, han var blevet vant til at sætte pris på. Og så ville han stadig have en smuk båd. En fræk båd at se på.

Sødergren-design
Nu er Sverige ikke det værste sted i verden at befinde sig, hvis man vil bygge en fin sejlbåd. Lige siden fritidsbåde i glasfiber blev en ting sidst i 60’erne, har Sverige været en af verdens førende nationer på det felt. I dag har Sverige en stærk kultur for bådebyggeri i meget høj kvalitet. Bergryd henvendte sig til den legendariske designer Håkan Sødergren, som i dag arbejder sammen med sin søn Oscar.

Sødergren er kendt for smalle, hurtige skærgårdsbåde som Swede Star, Tarac 33, flere 5,5 metere, Helmsman-bådene og ikke mindst den paralympiske 2.4 mR.
Og jo tak, far og søn Sødergren ville gerne med på holdet.

Linjett-byggeri
Dernæst kontaktede han Sveriges ældste igangværende bådeværft, Rosättra Båtvarv, som står bag de kendte Linjett-både. Det er et familiedrevet, forholdsvis lille værft, som er kendt for stor håndværksmæssig kvalitet. Deres Linjett-modeller kan beskrives som noget, der befinder sig et sted imellem Arcona og Hallberg-Rassy.

Om de havde lyst til at bygge båden efter deres velkendte høje standarder? Det ville de gerne.

Store ressourcer og dygtige folk
Hvis man vil have sejlegenskaber, som kan matche en Club Swan, en dybgang som giver adgang til de fineste steder i skærgården, og en shorthanded-venlig båd med et cruisinginteriør i høj komfort, så siger det sig selv, at det ikke bliver en billig båd. Det er et ekstremt projekt og ikke let at virkeliggøre, selv med et stort budget. Men hvis man har ressourcerne og det rigtige team, så er det muligt. Og alt det havde Mats Bergryd.

Hvorfor ikke et langt og smalt skrog?
Det var altså med stor nysgerrighed, jeg trådte ind på Rosättra Båtvarv en iskold morgen sidst i april. Der lå den, en grå og sort panter, fortøjet midt i det østsvenske øhav.

At se en ny båd for første gang er altid spændende. Hvad slår dig som det første?

Shogun 43 er meget let (6,1 ton), bygget udelukkende i kulfiber og har en kompromisløs sportslig linjeføring. Fribordet er lavt, vandlinien smal. Det sidste giver en lille våd overflade i let vind, og en letdrevet båd. Men så snart vinden øger, og båden krænger, vil den overhængende nederste sektion af fribordet tage fat og give den fornødne skrogstabilitet.

Stævnen peger endnu mere forover end i en Club Swan og er forsynet med en lang, horisontal bølgebryder. Masten sidder endnu længere tilbage, end den gør i andre nye high performance-både – faktisk står den bagved kølen. Fortrianglet bliver dermed rigtig stort og kalder på en selvslående fok, som med den her konfiguration bliver et effektivt sejl. Der er også setup til en overlappende 106 % fok. Eller, i hård vind, en lille J3 på et aftageligt indre forstag. Alle flyvesejl er selvfølgelig asymmetriske og sidder på bovspryd.

En sportsvogn, ikke en homecamper
Mens jeg stod der på kajen og kiggede, tænkte jeg over det forhold, at næsten alle serieproducerede både er designet med sigte på cruising. Faktisk også denne her. Men vi er blevet så vant til, at bådproducenter propper så meget volumen som overhovedet muligt ind i et givent antal fod. Hvis man skal sætte det på spidsen, så har det to umiddelbare konsekvenser: Bådene bliver grimmere og sejler dårligere.

Spadserende rundt på båden blev det tydeligt, at Shogun 43 er smallere og lavere end næsten alle andre både i sin størrelse. Det er en sportsvogn, ikke en homecamper. Den er lavet til at sejle fra alt andet med køl og til at vende ethvert hoved i enhver havn. Hækken og stævnen er ekstremt designet, cockpittet stort, og under dæk er pladsen dermed kun svarende til en mere ”oppustet” båd på måske 36 fod.

Der er lavt under loftet, planløsningen er åben, og interiørdesignet er, ligesom alt andet, så langt fra mainstream man kan komme.

Hvis du skal på længere sommertogter med familie, hund og mange folk om bord, så køb en anden båd.

Sejler som en større båd
Følelsen af at være i en båd, der er mindre end sin størrelse, forsvandt så snart vi satte sejl, slukkede motoren, og nåede til det saliggørende øjeblik, hvor båden lægger sig under vindens tryk og accelererer. Så mærker man det: Wow. Her arbejder tingene sammen på en måde, som er svær at finde andre steder.

Der er en kraft i båden, som faktisk minder om en båd større end sine 43 fod. Stabiliteten er påfaldende høj, båden bærer sit store sejlareal uden problemer. Den lave vægt omsætter trykket i sejlene til hurtig acceleration. Det er en sportlig båd, men det er ikke en forvokset jolle.

Der er er ikke behov for den konstante korrigerende styring og justering af skøderne, som man kender fra brede, overriggede og meget lette både med smalle profiler under vand. Faktisk sejler den lidt som et tog på skinner, med stor retningsstabilitet og en glidende overgang til planende hastigheder. Dem fik vi kun smagt på i korte øjeblikke, når vindstød kom ind mellem øerne og gav os noget mere tryk, end de 8-10 knob vi for det meste sejlede i.

Men det var nok til, at jeg kunne mærke det:
Den her båd kan sejle meget hurtigt. Og det vil den gøre med ro og sikkerhed.

Åben planløsning. Læg mærke til mastens placering bagved salonbordet – som rummer bådens hydraulik.

En Stradivarius med knapper
Shogun 43 er lidt ligesom et musikinstrument i professionel kvalitet. Det lyder godt, næsten uanset hvordan man spiller. Men i hænderne på rigtige musikere bliver musikken til kunst. Det potentiale fik vi også smagt på, vi var nemlig tre om bord, der alle kunne sejle, og i enkelte stunder fik vi det til at spille rent, selvom båden lige var søsat og ingen havde sejlet den ret mange gange før.

Sejlene (North 3Di, som det hører sig til) sidder på en toptunet
kulfibermast. Stående rig er ligeledes i kulfiber. Park Avenue-bommen (ja, i kulfiber) er udstyret med hydraulisk udhal!

I det hele taget er et stort antal trimfunktioner elektriske eller hydrauliske og styres med trykknapper ved rattene. Det er derfor legende let at eksperimentere med trim, og alt bliver omsat med millimeterpræcision, uden brug af andet end rorsmandens pegefinger.

Shogun 43 er virkelig en hightech sejlermaskine, men den er ligeså let at betjene som en iPhone. 

Fetish for dæksudstyr
Selv har jeg en fetish for fedt dæksudstyr, og her kan man ikke komme højere i himmeriget: Alt er sat op med produkter i den højest tænkelige kvalitet: Karver-spil og rullesystemer, antal lineføringer og blokke, og et cockpit-layout som vil tilfredsstille både et krævende racingcrew og et par på afslappet cruise i skærgården. Cockpit-designet gør båden ekstremt håndterbar og ekstremt effektiv at sejle.

Man har udviklet sine egne materialer under dæk for at gøre det både lækkert med træ og superlet.

Aggressiv uden at være brutal
Med en voksen Code Zero og fuldt storsejl fik vi lige præcis tryk nok på en skarp vinkel til at presse båden, og der var ingen tegn på at roret slap. Båden lagde sig bare behageligt ned og bad pænt om at blive sluppet ned på en lavere kurs, så den igen kunne accelerere til de 10 knob, vi holdt på en rummelig halvvind. Altså, i vind som ikke bevægede sig ret meget hurtigere end båden.

Op ad bakke, altså på kryds, når vi fik klaveret til at spille i den skiftende og ustabile vind mellem øerne, holdt vi tæt på otte knob på kryds – vel at mærke uden folk på rælingen. Det er faktisk ganske vildt. At sejle Silverrudder med den her båd ville være en drøm!

En gul Ferrari igennem parcelhuskvarteret
Lad mig sige det igen: Det her er en ekstrem båd. Shogun 43 er kompromisløst fræk. Prisen er selvfølgelig lige så vild som resten af båden: Du skal betale ca. otte millioner danske kroner for sådan en. Uden sejl. Selvom den er bygget i Sverige, er det ikke just nogen socialdemokratisk, politisk korrekt båd. At sejle en Shogun 43 er lidt som at køre igennem et parcelhuskvarter i en kanariegul Ferrari.

Med håret slået ud. Og hvem drømmer ikke om det?