Det bedste fra begge verdener 

Hvad gemmer sig under overfladen?
Tit er det sådan, at nogle af de bedste både ikke gør så meget ud af sig. Der er ikke noget, der stikker voldsomt ud, der er intet der poserer eller prøver at imponere. Man skal kigge nøjere efter og ikke mindst begynde at bruge båden, inden man opdager, hvilke kvaliteter der gemmer sig under den neutrale overflade.

En sådan båd er Linjett 39. Der ligger vanvittig meget erfaring bagved hele fartøjet, og det gælder hele vejen fra de overordnede linjer til konkrete, specifikke løsninger. Som fx lugen fra cockpit til salonen. Alle kender det lidt besværlige system, der er i næsten alle både, nemlig en eller to (nogle gange tre) plader, der sænkes ned i et vertikalt spor. Selvom det er lidt bøvlet at stå der med løse dele i hånden hver gang, så virker det – og det er åbenbart svært at finde på noget, der er bedre.

I Linjett 39 trykker man ganske enkelt lugen lige ned, så den forsvinder under cockpit-dørken. Og lige så let popper den op igen, hjulpet af en gasfjeder.

”Så nemt er det heller ikke… ”
Daniel Gustafson er den ene af de to brødre, som lige nu driver værftet – som deres far drev før dem, og hans far før ham igen. Brødrene er med andre ord vokset op med bådebyggeri. Daniel trækker på skuldrene, da jeg spørger ind til lugearrangementet.

”Det er jo ligesom al anden bådudvikling,” siger han beskedent, men ikke uden en stilfærdig stolthed. ”Det ser nemt nok ud, men det kræver altså, at man tænker det igennem og planlægger det helt fra begyndelsen af designprocessen. Og ikke mindst at man bruger de fornødne timer på det. Den her luge sænkes jo bare ned, men der ligger motoren. Når lugen er skubbet ned, er der kun få centimeters luft ned til motorblokken. Så det måtte tegnes ind i linjerne allerede på tegnestuen for at sikre, at det kunne lade sig gøre. Der skal også designes og bygges dræn. Det ligner jo bare en anden måde at åbne en luge på. Men helt så nemt er det ikke.”

3D-teknologi
På flere måder markerer Linjett 39 noget nyt for det gamle bådeværft: Et væsentligt aspekt er brugen af 3D-computerteknologi i designprocessen. Et eksempel på konsekvensen af det er, at hovedskottet er flyttet længere frem end normalt. Hovedskottet er normalt en strukturel del af båden, og dets placering dikteres af netop det behov. Her er der beregnet, skåret ud og støbt to tværgående bjælker på tværs, der altså gør det muligt at flytte hovedskottet frem og dermed skabe mere volumen i salonen.

Klassisk moderne
Det er nu ikke fordi Linjett 39 er en meget rummelig båd under dæk, sammenlignet med nogle af de andre både der laves for tiden. Nogle af dem har fået en nærmest ekstrem bredde, som ikke kun er ført hele vejen agter, men i større og større grad også frem mod stævnen. Linjerne i Linjett 39 er moderate, der er stadig det klassiske overhæng i stævnen, og båden bliver smallere agter. Men sammenligner man med tidligere Linjett-modeller, er der alligevel taget skridt i en mere moderne retning: Fribordet er en anelse højere, linjerne lidt mere lige, og stævnen har mindre overhæng. Overhæng i stævnen har i øvrigt noget at gøre med at man tit fortøjer til klipperne i skærgården.

Stiv og letdrevet
Prøvesejladsen igennem skærgården fandt sted i let til mellemvind, 3-5 sekundmeter, og indtrykket var helt overordnet, at Linjett 39 er mindst lige så velsejlende som den ser ud.

Sejlarealet er ret stort, båden står godt på benene, og den forekommer virkelig letdrevet. Selvom det dybest set er en turbåd, skal der en virkelig hurtig båd til, hvis man skal sejle forbi den. Selvfølgelig kan den ikke hænge med en flad, letmoderne båd på slør i frisk vind – Linjett 39 er en deplacement-båd med klassiske dyder. Men hvis man vil sejle kapsejlads, er man bestemt ikke dårlig stillet.

Kryds i let vind ligger virkelig godt til den. Det skyldes blandt andet den smalle vandlinje og det kurvede undervandsskrog samt en hæk, som ikke er direkte smal, men som heller ikke er bred. En anden årsag er et pænt stort sejlareal, som kan turbocharges med en enorm genoa på 158%. Den kan skødes helt ind til kryds, eftersom vanterne er placeret ret langt inde på sidedækkene. Det er et i manges øjne gammeldags arrangement, som de fleste har forladt nu, men Linjett har altså holdt fast i det. Og det har sine lyse sider!

Virkelig shorthanded-venlig 
Så hvad ellers gør Linjett 39 til en båd der appellerer til tidens sejlere? Højt på den liste ligger dens radikale tilpasning til shorthanded-sejlads, for ikke at sige singlehand-
sejlads. Alle (ja, alle) liner er ført i kanaler helt agter til styrepositionen, hvor 2 x 2 store Andersen-spil og en generøs række faldaflastere tager sig af hele processen med at sejle båden. Der er også klargjort til Code 0 og genakker, alt sammen noget som taler direkte ind i tidens trend.

Læg til sidelæns
Man kan tilvælge et motorstyringssystem med bov- og agterpropel, som er samkørt med motoren og kan styres med et joystick. Man kan bogstavelig talt parkere båden sidelæns og dreje rundt på stedet, noget jeg selv prøvede – og som virkede helt efter hensigten. Det lyder måske dyrt, og det er det også: Systemet medfører en merpris på ca. 300.000 kroner.

Ikke overraskende er prisen for hele båden også i den høje ende: Inden du har tilvalgt de rigtige sejl og diverse fra listen over ekstraudstyr, er du havnet nord for fire millioner kroner. Det er mange penge for en båd på knapt 40 fod, men der er altså ikke sparet på arbejdstimerne eller materialerne. Og der ligger generationers kærlighed til bådebyggerfaget bag en Linjett.