fbpx
images/PLUS/TEST/CapCamarat75WA/big1.jpg
TEKST & FOTO ULF WESLEY JOHNSEN

Cap Camarat 7,5 WA:

Jeanneaus nye franske armada

Igen en åben båd bygget som walk-around for nem passage rundt i båden.


På flere områder er den identisk med Cap Camarat 7,5 CC, men der er også forskelle.

Sejlegenskaberne er dog de samme, og denne båd kan også klare 300 hk på hækken og høj fart godt over 40 knob og alligevel med et skrog, der opfører sig som forventet selv i lidt urolig sø.

Passagen på begge sider af styrepulten er bred nok, og på det store fordæk kan man fremtrylle en herlig plads i solen til to voksne eller tre til fire børn.

Både skipper og en passager sidder i gode tøndeformede sæder med fin støtte i lænd og ryg, men igen med et meget lavt vindspejl, der får vinden til at ruske godt i håret, når man sejler stærkt. Førerpladsen har et dejligt sportsrat og plads til selv lange ben.

Til bagbord er der plads agter til at to kan stå at fiske, fordi man bag skipper har valgt en U-sofa ud mod sideskottet og hækken.

Mellem sæderne, der kan drejes, er der plads til et bord, som fem personer kan sidde omkring. Agter er to platforme, hvoraf den ene har en badestige tæt på motorbrønden.

Der er godt med stuveplads under luger for og agter inkl. ankerbrønd samt en pulpit, der løber fra styrepult og frem til stævnen, hvor den åbner for nem landgang. I den lille kahyt er der soveplads til to og to koøjer, der giver dagslys samt en absolut god aptering for parret, som vil nyde en weekendtur eller en udflugt med venner. Kahytten kan lukkes helt til, hvis man vælger at overnatte.




Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.