fbpx

TEKST Dan Ibsen FOTO: Privat

KDY’s sportschef: Havde vi gjort det traditionelt, var han ikke sejler i dag

Sejlsporten har fyldt hele Ann-Marie Mohr’s professionelle arbejdsliv samt været en kæmpe del af hendes familieliv – og hun ELSKER det. Hun er respekteret for at sige sin mening og være ærlig. I dette tilfælde om, hvordan vi håndterer børn og unge i klubberne. En video nedersts i artikle 'siger alt'...

Ann-Marie har gennem mange år været ungdomsleder i KDY, leder af talentcentret i Rungsted, og nu har hun ansvaret for alle talent- og elitesejlere i landets største klub, KDY som sportschef.

Ann-Marie er dermed en af de mest erfarne ungdomsleder i dansk sejlsport, og hun har noget på hjertet omkring udviklingen i sejlsporten. Et emne som ofte har været til debat, og gennem efterhånden mange år har kunne skabe intense og næsten hidsige diskussioner mellem de to ”lejre”.

Essensen er jo, at vi har brug for leg, læring og træning for alle børn og unge der kommer ind i vores klubber, men ofte har udfordringen været, at man i mange klubber har haft den ene eller anden kultur, men ofte af ressourcemæssige årsager kun den ene – og derfor har klubberne ofte mistet den anden del af de unge sejlere, enten til andre klubber eller helt fra sejlsporten.

Vi har brug for leg, læring og træning for alle børn og unge der kommer ind i vores klubber.

Jeg gjorde op med en kultur

Ann-Marie’s mand Sten har i mange år været en af Danmarks bedste sejlere, har været i toppen af match race på globalt plan, har sejlet Americas Cup og meget mere. Deres ældste søn Lukas er tillige en meget dygtig sejler. Men nu skulle ”yngste-barnet” også introduceres til sejlsporten:

 Ann-Marie fortæller til Bådmagasinet herom:

”Jeg har oplevet og været en del af en børne- og ungekultur, hvor det gjaldt om at træne meget og opnå resultater. En kultur hvor vi skabte rigtig mange virkeligt dygtige sejlere, der repræsenterede klubben og dansk sejlsport på fineste vis til de internationale stævner som blot 13-15 årige.

 Forældre brugte mange 2-cifrede tusindkronesedler for at få deres sejler længst muligt. 

 Desværre er der ikke mange af disse supersejlere, der fastholdt deres kærlighed til sejlsporten og fortsatte. Kulturen valgte jeg at gøre op med for mange år siden, og som uden tvivl kostede klubben på medlemssiden de efterfølgende mange år.

 De seneste tre sæsoner har jeg lavet et eksperiment.  Yngste-barnet skulle lære at sejle. Jeg skulle ikke nyde noget af den klassiske Opti-kultur og i øvrigt var vi slet ikke forældre til et modigt barn, der bare vinker farvel og kaster sig ud i enhver udfordring.”

Havde vi gjort det traditionelt, var han ikke sejler i dag

Ann-Marie fortsætter:

Træningen de første to sæsoner var præget af leg, sammenhold, venskaber, udfordringer, grin og ikke mindst lige dele sejltræning og leg. Aldrig en træning uden at vi havde badet, spillet vejhockey, skudt basketkurve, lavet stafet… jeg tror vi har været hele pladen rundt.
 
Vores søn og hans seks øvrige holdkammerater elsker at komme på havnen, de nyder hinandens selskab og har vist, at det at sejle optimistjolle ikke er egoistisk, men en holdsport, hvor man griner og hygger ved siden af hinanden i hver sin jolle, man roser og glædes på hinandens vegne, når man tør sejle i kæmpe bølger, man finder styrken hos hinanden når havet er helt sort og har hvide tænder. 
 
De deler hinandens joller når alle ikke kan magte hver sin, de glædes over nye øvelser og fortæller når det har været rigtig sjovt. De giver udtryk for når de er fyldt op med sejlads og bare gerne vil være sammen. De hygger sig så meget på ribben og keder sig aldrig. De har fundet kærligheden til sejlsporten og det fællesskab der skabes.
 
De forældre der har lånt mig deres børn i mit lille eksperiment har vist tillid. De har accepteret at vi kun har sejlet i 45 minutter og leget på slæbestedet i en time. De har troet på at deres børn nok skal lære det, og det har de gjort.
 
Sejlerne er trygge, de ved at hvis jeg siger, at de godt kan, så prøver de, de sejler glade ud til kapsejlads selv om kapsejladstræning ikke er vores fokus, de bliver stressede og overvældede i starterne når der suser 18 andre sejlere rundt om ørene på dem og alt hvad man har lært om styrbord/bagbord og luv/læ går i glemmebogen, fordi lige nu er det vigtigere bare at holde øje og indtage alt det nye. 
 
Vi voksne får samme reaktion i de store 5-sporede rundkørsler i Sydeuropa - man skal lige vænne sig til alt det nye og vokse med det - og måske lige tage en ekstra omgang.
 
Jeg synes vi gør det helt rigtige og der er andre der også er enige om.

Børn skal sprøjte mere med vand !

Ann-Marie henviser til en artikel i maj måned i det amerikanske sejlsportsnyhedsbrev Scuttlebutt, hvor man ofte kan læse om sejleres holdninger til mangt og meget i sejlsportens verden, herunder hvordan vi håndterer børn og unge i vores sport.

Uddrag af indlægget, som er skrevet af Chris Caswell, giver os en påmindelse om, hvad der er vigtigt for at bevare sejlsporten. Han skriver:

Jeg holder af nutidens børn, der ser ud til at leve i en verden befolket af helikopterforældre og en sejlerlivsstil, der bedst beskrives som en "trofækultur". At vinde er alt.

Jeg var for nylig i en yachtklub og så juniorsejladsprogrammet med trænere i RIB-både, der råbte af børnene, der skulle gennem øvelser. Det var startet før jeg ankom og fortsatte, da jeg gik, og jeg var ked af den rene monotoni. 

Jeg tænkte tilbage på at lære at sejle på Californiens Alamitos-bugt i et samfundsprogram, hvor essensen af sommerens sejlerprogram var at have det sjovt. Der var tavletaler om både sejlads- og kapsejladsteknikker, men så blev vi slået løs i vores 8-fods for at gå og hygge os.

Sjovt betød vandkampe eller stable en flok børn i din båd for at gå til en sandbanke eller bare sejle sammen med andre, der "går ingen steder og laver ingenting."

Mens de børn, jeg så for nylig, kunne lave de perfekte rullevendinger af, men der var ikke meget glæde. Der var ingen latter, ingen råb til venner, ingen plask. Kun gentag, gentag, gentag. 

Når jeg ser tilbage på de nu voksne børn fra det sommersejladsprogram for så mange år siden, sejler langt de fleste af dem stadig. Ligesom mig, fortsatte nogle med at samle trofæer for livet, mens andre valgte bare at sejle og cruise. Men sejlads klæbede til os.

At vinde er ikke en dårlig ting, og faktisk kan børn godt lide at vinde. 

Men når det at vinde bliver vigtigere end at være ude at spille, sender det et forkert budskab. I stedet for at tvinge dine børn ind i et program for at vinde trofæer og slutte først, bør du måske opmuntre dem til at have det sjovt og få venner.

Og sprøjt lidt mere vand !

Et Facebook opslag på KDYs FB-side, viser ganske tydeligt hvad det er Ann-Marie Mohr har kæmpet for 
 
[  « Tilbage til Forsiden  ]

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab

© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.