Lidt talnørderi - vi er dykket ned i tallene, i DS' seneste årsregnskab

Begrænsede midler til breddekapsejlads og tursejlads
DS medlemsklubber har i en klubundersøgelse peget på deres tre vigtigste kerneaktiviteter, som værende: Breddekapsejlads, tursejlads og ungdomsarbejdet.

Breddekapsejlads har over en årrække været stagnerende på både på klubplan og nationalt. Kapsejladsområdet har haft direkte omkostninger på 610 tkr. mod budgetteret 845 tkr., hvilket har været omkostningsniveauet for 2020 til 2022. På trods af stagnationen har der ikke været afsat ekstra midler til at forsøge at vende den negative udvikling.

På tursejlads området, som repræsenterer et meget stort antal klubmedlemmer, har de direkte omkostninger været 268 tkr. mod budgetteret 385 tkr. Det er på niveau med de foregående 5 år, hvor der i gennemsnit har været anvendt omkring 250 tkr. i direkte omkostninger. Heller ikke her har der været afsat ekstra midler til at styrke tilbud og service overfor tursejlerne, selvom DS bestyrelse tidligere har betegnet dette område som et ’kerneområde’.

Området for ungdom og klubudvikling har anvendt 625 tkr. mod budgetteret 325 tkr. Området er udfordret af en tilbagegang i både antal unge i klubberne samt antal klubber med ungdomsarbejde. Så her et markant behov for nye initiativer, der igen kan skabe fremgang. DS forventes at præsentere en ny strategi på generalforsamlingen.

Nævnte tre områder hører ind under ’Sejladsområdet” i årsregnskabet, og her er specielt en post som springer i øjnene, nemlig en meget stor overskridelse af posten ’Sejladsområdet Fælles’, hvor der er anvendt 3,855 mio. kr. mod budgetteret 2,902 mio. kr., altså et merforbrug på knap 1 mio. kr. – uden at det har affødt nogen kommentar i ledelsesberetningen.

Alle tre områder er udfordret i DS og klubbernes regi, vi vil kigge nærmere på dette i en separat artikel.

Hvad er DS samlede løn og administrations omkostninger ?
DS oplyser i ledelsesberetningen, at sejlunionen pr 31. december 2023 har 22 fastansatte medarbejdere i sekretariatet, dertil kommer 6 trænere/projektmedarbejdere med tidsbegrænset ansættelse. Den samlede lønsum er ikke oplyst.

Ved en gennemgang af årsregnskabet kan man for tre områder finde visse oplysninger om omkostninger til medarbejdere, men for de fleste områder er dette ikke specificeret. Dermed kan man heller ikke på tværs af regnskabet få et overblik over den samlede lønsum.

I årsregnskabet er det heller ikke tydeligt, hvad sejlunions samlede administrationsudgifter udgør. Det fremgår heller ikke af noterne, om andel af administrationsomkostninger skulle være fordelt til alle områder.

Medlemsklubberne har dermed ikke adgang til oplysninger om, hvor stor andel af DS samlede indtægter på 36 mio. kr. som anvendes til lønninger og administrationsomkostninger, eller hvad disse poster udgør for de enkelte områder. 

Samtidig er mange midler øremærkede jf. aftaler med DIF, Team Danmark, sponsorer, fonde/donationer m.v., hvilket betyder, at det ikke er muligt for medlemsklubberne at vurdere, hvor stort ’råderum’ – for at bruge en betegnelse fra finanslovsbudgettet – i DS økonomi som eventuelt kunne allokeres til alternative aktiviteter og projekter.

Kigger vi på DIF’s årsregnskaber, har de en langt højere grad af specifikationsniveau og dermed gennemsigtighed. DIF angiver tillige for hvert område gager & pensionsudgifter, administrationsudgifter, intern husleje, møder/rejser, IT anskaffelser/assistance/afskrivninger, udover øvrige udgifter for det specifikke område.

Og sammenligner vi med en række af DIF’s 10 største specialforbund, så har de ligeledes et princip om at oplyse de samlede lønomkostninger/personaleomkostninger, herunder ofte fordelt på de enkelte områder.

Hvis medlemmerne i en demokratisk organisation (klubberne, red.) skal have mulighed for at påvirke beslutningerne, herunder de økonomiske forhold, kræver det åbenhed og gennemskuelighed i forbundets økonomiske forvaltning og regnskabsaflæggelsen. 

Du kan finde DS Årsrapport her (pdf, red.)