TEKST & FOTO HENRIK HANSEN

Danmarks største kapsejladsklasse 

En OK-jolle til tiden

OK-jollen er i dag Danmarks største og mest aktive kapsejladsklasse, hvor en moderne kulfibermast har medvirket til at give jollen ny vitalitet, samtidig med at mange modne sejlere vender tilbage til sejlsporten i netop OK-jolle.


”Det er igen smart at have en OK-jolle, og mens det var unge mennesker, der sejlede OK-jolle i 70’erne, så er vi i dag mere modne sejlere, der har økonomi til at anskaffe gode joller med topgrej.

Det er igen smart at sejle OK-jolle,” fortæller den inkarnerede OK-sejler Bo Petersen, Hellerup.”Det er igen smart at have en OK-jolle, og mens det var unge mennesker, der sejlede OK-jolle i 70’erne, så er vi i dag mere modne sejlere, der har økonomi til at anskaffe gode joller med topgrej. Det er igen smart at sejle OK-jolle,” fortæller den inkarnerede OK-sejler Bo Petersen, Hellerup.BÅD har haft en snak på havnen i Hellerup, i behørig Corona-afstand, med to generationer af OK-sejlere, ex-europamesteren Bo Petersen, og klassens nestor, ex-verdensmester Jørgen Lindhardtsen, om jollen, kammeratskabet, friheden i trimfunktioner og den specielle ustagede rig, der i høj grad kan tilpasses sejlerens vægt. ”Jollen bliver igen bygget på flere værfter, fordi der bliver solgt mange nye joller, så derfor er jollen hele tiden i udvikling. De nye joller er af høj kvalitet, så i dag er OK-jollen fuldt på omgangshøjde med Finnjollen.

I Europa bliver der bygget nye joller hos Strandberg og Vejle Yachtservice i Danmark samt på det store jolleværft Ovington i England. Næsten alle de gamle OK-joller er væk, og erstattet af nyere og mere optimerede joller, så vi modne OK-sejlere kan gå og sparke dæk med vores joller,” fortæller Bo Petersen. Der findes dog stadig konkurrencedygtige ældre joller på markedet til fornuftige priser. Han har sejlet OK-jolle siden 2012 og har i øjeblikket en solid føring på klassens rangliste, der talte 139 primært danske, men også tyske og svenske sejlere i 2019. Ranglisten omfattede sidste år 10 endags- og weekendstævner, mens der i år var planlagt 12 stævner, men hvor forårets fire første desværre er aflyst på grund af Covid-19.Internationalt er den af Knud Olsen designede OK-jolle stadig en stærk kapsejladsklasse med VM, EM, NM og en helt ny Euro League. I vores hjemlige farvande er jollen suverænt den største kapsejladsklasse med 66-80 joller på startlinjen ved de sidste fem års danmarksmesterskaber. ”Det er også sjovt og interessant at sejle kapsejlads i OK-jolle, fordi der ligeledes er store felter hos vores naboer i Tyskland og Sverige. Samtidig er der en utrolig tæt og jævnbyrdig top i klassen internationalt med sejlere, der har topresultater i andre internationale klasser.

Dan Slater, New Zealand, vandt VM i 2019, og han blev nr. 7 i Finnjolle ved OL i London, hvor han var blandt favoritterne til en podieplads,” fortæller Bo Petersen.”Vi har også fået Frederik Lööf, Sverige, tilbage i klassen og han er ikke en hr. hvem-som-helst. Lööf har vundet OL-bronze i Laser, OL-sølvmedalje i Finnjolle, fire gange VM i Finnjolle og OL-guld i Starbåd. Der bliver kamp om podiet ved VM i Marstrand i august. Jeg vurderer at der er 20, der på en god dag kan vinde VM,” mener Bo Petersen, der selv er i skarp træning i en nyudviklet jolle fra Strandberg og satser på at vinde titlen i år. 


En jolle til tidsbilledet

OK-jollen er dog ikke kun blevet populær igen på grund af det meget  tætte internationale race i toppen, men især fordi der er et godt og sjovt kammeratskab, hvor man træner sammen og kører til stævner sammen. De største felter er i øjeblikket i Herslev i Roskilde Fjord og i Hellerup, hvor der f.eks. ligger omkring 40 joller og hvor der ofte er 12-14 joller ude at træne. Det er her Bo Petersen træner med især klassens nestor og tidligere verdensmester Jørgen Lindhardtsen. De træner sammen to til fire gange om ugen og kører rundt i Europa sammen til de internationale stævner. ”Ja, vi har meget glæde af hinanden, fordi vi begge er seriøse med træningen på den samme måde, hvor vi kan teste tingene og prøve fart i gensidig respekt, uden der går for meget kapsejlads i træningen. Det kan f.eks. være at den ene holder sit trim, mens den anden prøver at trimme om. Hvis alle hele tiden trimmer for at komme først, så lærer man måske ingenting,” forklarer Jørgen Lindhardtsen. ”Det vi er bedst til, er at komme på vandet.

Vi får sejlet meget, og tit og ofte er næste stop Middelgrunden, når vi sejler ud fra Hellerup. I dag kan vi nemt aftale at få så mange som muligt med ud at træne via mobil og de sociale medier. Vi har f.eks. Facebook-gruppen ’Stormy Bay’ for OK-sejlerne her i Hellerup,” fortæller Bo Petersen.”Når vi er mange på vandet på en gang, så går der let kapsejlads i det, i stedet for træning, og så bliver der kæmpet som om det er et VM,” supplerer Jørgen Lindhardsen. Det har endda et udtryk: Fredags-VM på Hellerup-bugten.”OK-jollen passer ind i tidsbilledet med en travl hverdag. Vi kommer hurtigt og nemt ud at sejle, og skal ikke samle og især holde styr på et bruttohold til en kølbåd. Vi kan sejle i hullerne i kalenderen og får maksimal sejlads ud at den tid, vi kan bruge på sejlsport. Det er også en livsstil med enere, og mange af os har tidligere haft enmandsjolle, og det passer til familielivet i dag.

Vi er bare ikke enere, når vi er på land, for så går snakken livligt,” mener Bo Petersen, der vendte tilbage til jollesporten efter en lang pause for at få noget motion, og han synes det er sjovere at sejle end at løbe.


Bo Petersen

Det er kun otte år siden Bo Petersen satte sine fødder i hængestropperne på en OK-jolle og tilhører således den nye generation i klasse. Han har tidligere sejlet Optimistjolle og Europe-jolle, hvor han fik tilnavnet ”Turbo”, den olympiske 470-jolle og 505-jolle. Da han solgte 505-jollen, plejede han i to årtier familielivet og sejlede kun sporadisk i 505 og Snipe.Lysten til at sejle vendte stærkt tilbage, da han i 2009 så feltet af Contender-joller. Han købte en jolle, men feltet faldt fra hinanden, så han sejlede meget alene og kunne se de mange OK-sejlere på vandet fra sin trapez.En dag lokkede Stefan Myralf ham til at prøve at sejle OK-jolle og lånte ham en jolle. Bo Petersen blev hurtigt fanget af kammeratskabet af ligesindede, der havde fundet deres anden ungdom, og af OK-jollen, som netop mindede ham om hans ungdom i Europa-jolle, hvor han har vundet DM i klassens storheds-tid og sølv ved VM. Han har også vundet DM, NM og sølv ved EM i 505-jolle.Bo Petersen trænede ihærdigt og gjorde lynkarriere i sin nye klasse, hvor han vandt EM, allerede året efter og gentog succesen i 2016. Han vandt VM-bronze i 2016, EM-bronze i 2014 og i 2017, og har vundet DM i 2017, samt NM i 2015 og 2016, og sølv ved NM i 2014 og 2018. 

Jørgen Lindhardtsen

Den tidligere verdensmester i OK-jolle, 75-årige Jørgen Lindhardtsen, er suverænt Danmark og sandsynligvis verdens mest erfarne OK-sejler. Ingen anden i Danmark, og næppe i hele verden, har sejlet OK-jolle i så mange år som ”Lind”. Helt tilbage i 1964 byggede Jørgen Lindhardtsen sin første OK-jolle, og har sejlet den lige siden, bortset fra en periode på 17-18 år, hvor han sejlede Finnjolle og deltog ved OL i Kingston og var olympisk træner i klassen. Han har dog også flirtet med 505-jollen og gastet i Soling, han vandt VM sammen med Ib Ussing Andersen og VM-sølv sammen med OL-guldvinderen Valdemar Bandolowski. I Finnjolle har ”Lind” vundet DM 14 gange, NM-bronze og 2xEM-sølv. I OK-jolle har ”Lind” vundet VM, 4x M-sølv, VM-bronze, 5xMasters-VM, EM, 3xEM-bronze, 5xNM i OK-jolle og hele 15 danmarksmesterskaber.

I dag er Jørgen Lindhardtsen tilbage i OK-jollen efter en periode med lavere sejlads-aktivitet på grund af rygproblemer. Nu går det godt igen og ”Lind” vil forsætte med at sejle OK-jolle så længe ryggen kan holde til det. Da BÅD mødte ”Lind” i Hellerup sejlede han i sin stadig konkurrencedygtige Delfs jolle fra 1993, mens han går og venter på sin nyindkøbte jolle fra Ovington i England.Begge joller har lowbendermaster, men masten til luv bøjer en anelse mere opefter end den mere rendyrkede lowbender i læen.Det er kun otte år siden Bo Petersen satte sine fødder i hængestropperne på en OK-jolle og tilhører således den nye generation i klasse. Han har tidligere sejlet Optimistjolle og Europe-jolle, hvor han fik tilnavnet ”Turbo”, den olympiske 470-jolle og 505-jolle.

Da han solgte 505-jollen, plejede han i to årtier familielivet og sejlede kun sporadisk i 505 og Snipe.Lysten til at sejle vendte stærkt tilbage, da han i 2009 så feltet af Contender-joller. Han købte en jolle, men feltet faldt fra hinanden, så han sejlede meget alene og kunne se de mange OK-sejlere på vandet fra sin trapez.En dag lokkede Stefan Myralf ham til at prøve at sejle OK-jolle og lånte ham en jolle. Bo Petersen blev hurtigt fanget af kammeratskabet af ligesindede, der havde fundet deres anden ungdom, og af OK-jollen, som netop mindede ham om hans ungdom i Europa-jolle, hvor han har vundet DM i klassens storheds-tid og sølv ved VM. Han har også vundet DM, NM og sølv ved EM i 505-jolle.Bo Petersen trænede ihærdigt og gjorde lynkarriere i sin nye klasse, hvor han vandt EM, allerede året efter og gentog succesen i 2016. Han vandt VM-bronze i 2016, EM-bronze i 2014 og i 2017, og har vundet DM i 2017, samt NM i 2015 og 2016, og sølv ved NM i 2014 og 2018.

En jolle for individualister

OK-jollen er også en jolle for individualister, forstået på den måde at hver sejler i store træk kan indrette sin jolle, så trimhal og hængestropper passer til ens eget temperament, sejlstil og hængestil. Det betyder også at alle joller er lidt forskellige og det giver anledning til mange samtaler, der gerne sker over en mole-øl efter sejladserne eller træningen. Ud-viklingen går også i høj grad i ring, hvor skrog-faconen kan ændres lidt indenfor klassens ellers strenge entyperegler. Det er især rundingen i bundfaconen og fyldigheden i stævnen man kan trimme lidt under bygningen. Den newzealandske Icebreaker-facon med skarp stævn har været dominerende i en årrække, men nu har Strandberg, med et team af OK-sejlere bag sig, udviklet en ny model med mere fyldig stævn, der gerne skulle kunne presses mere på slør og læns uden at dykke med stævnen.  I de gode gamle dage krævede OK-jollen gode armmuskler, for jollen skal styres meget i søerne og efter pustene, men dengang var jollen kraftig luvgerrig med dens meget bagudrettede ror. Rorpresset blev dog reduceret betydeligt, nærmest som med et trylleslag, blot ved at vende rorbladet, så det nu står mere lodret. Hældningen er gået fra 30 grader til 15 grader.


Lån en OK-jolle

Det er nemt at komme ud og prøve at sejle OK-jolle, for OK-klubben har fire lånejoller, der løbende bliver optimeret til topform og går lidt på omgang til klubber med OK-felter. Det er en god måde at komme i gang med at sejle OK-jolle ved at låne en jolle, i stedet for at skulle investere i en først. Desuden har enkelte af landets sejlklubber med store OK-felter også et par lånejoller til rådighed. De ligger i øjeblikket i Hellerup, Korsør, Nyborg, Svendborg, Middelfart, Sønderborg og Ebeltoft.

Her er der også OK-sejlere, der er ivrige efter at hjælpe og vejlede nye sejlere.Det er der også i de øvrige sejlklubber med aktive OK-sejlere som f.eks. Herslev, Greve, Solrød, Køge, Skælskør, Kolding, Vejle, Horsens, Nappedam, Aarhus, Kaløvig, Skive, Struer, Nibe og Frederikshavn.


To OK-generationer i perfekt træningssamarbejde

Begge joller har lowbendermaster, men masten til luv bøjer en anelse mere opefter end den mere rendyrkede lowbender i læen.

Forskellen i udbøjning af master ses tydeligt her, hvor masten til højre er en lowbender, der blev populær i 1971-72 og er den dominerede type i OK-jollen med kulfibermast. Til venstre ses den anden type, hvor masten bøjer mere jævnt.

Kulfibermaster holder længe

Jollens ustagede kulfibermast er dog altid det hotteste samtaleemne blandt OK-sejlere. Hældning og udbøjning i forhold til sejlet er det der afgør om man går højde og fart, så man skal kende sine mål på masten, når man diskuterer. Hældningen måles fra skivgattet og ned til agterspejlet, mens mastens bøjning kan måles ved at fiksere masten næsten vandret ved roden og ved ringen i dækket. Derefter hænger man 10 kg på mastetoppen og måler udbøjningen mellem en stram snor fra skivgattet til svanehalsen og op til mastens hulkel. Når man skal have nyt sejl, så sender man sine mål til sejlloftet, der syer maskekurven, så det passer til udbøjningen. Der findes i dag, som for 50 år siden, primært to grundlæggende forskellige retninger for mastebøjning. Den mest udbredte i dag er at masten primært skal bøje helt fra masteroden og lidt op over svanehalsen.

De er meget stive og næsten rette fra over svanehalsen og op til mastetoppen. Det er de såkaldte ”lowbender”, der kom til OK-jollen i 1970-71 fra Finnjollen. Dengang var det især den tredobbelte verdensmester i Finnjolle der byggede datidens lowbender ”Bruder-master” til Finnjollen, mens Steen Kjølhede byggede lowbender-master til OK-jollen. Dengang var masterne af træ og mange fintrimmede masterne til sejlene ved at gøre dem blødere ved at høvle eller gøre dem stivere ved at lime lister på.   I dag køber de fleste en mast og et sejl der passer sammen, og udskifter enten mast eller sejl, hvis man ikke kan finde farten, men der findes stadig OK-sejlere, som f.eks. Jørgen Lindhardtsen, der selv trimmer på mastens bøjningen.

I dag er det bare ved hjælp af en båndsliber, strimler af unidirectional kul-fiber og epoxy. På den måde er udviklingen gået i ring, samtidig med af masterne er blevet langt mere sofistikerede. En træmast og den mellem-liggende alu-mast bliver trætte med mindre swirp, mens en kulfibermast kan holde sig frisk i årtier. Der har dog hele tiden være sejlere, der foretrækker en mere jævn udbøjning af masterne, og lige nu er de jævnt buede master igen lidt på vej frem.


Læs mere om OK-jollen

På Dansk OK-jolle Klubs website okjolle.dk kan man læse mere om trimning, grej, kapsejladsresultater og alle OK-klubbens aktiviteter. Her er der også en fane ”Ny OK-sejler”.


BÅD 561

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.