TEKST FLEMMING THOMSEN FOTO SP80 PROJECT OG HELENA DARVELID/VESTASSAILROCKET
Målet er at sejle med tre gange vindens hastighed
De vil slå Vestas’ verdensrekord
Tre unge franskmænd og deres team af studerende arbejder på et kite-drevet fartøj, hvor målet er at sejle med tre gange vindens hastighed og nå op over 80 knob (150 km/t).
Til næste år er det 10 år siden, at australieren Til næste år er det 10 år siden, at australieren Paul Larsen i Vestas’ orangefarvede Sailrocket II satte rekord som verdens hurtigste fartøj hjulpet alene af vindens kræfter.For projektet var Paul Larsen en ildsjæl af en sjælden kaliber. Da han tog imod udfordringen om at blive verdens hurtigste mand i en sejlbåd, regnede han med, at det højst ville tage et par år.
Rekorden lå dengang på 55,65 knob (103 km/t) og blev holdt af en amerikansk vindsurfer Rob Douglas. Sammen med teknikere gik Paul Larsen i gang med at udvikle båden og teste den i en bugt i Namibia i Afrika, hvor man ofte kunne fange en god vind.Der skulle imidlertid gå 11 lange år, før australieren og hans hjælpere endelig en dag dybt bevæget kunne strække armene i vejret. I stærk blæst havde Paul Larsen tilbagelagt de obligatoriske 500 meter med en gennemsnitsfart på 65,45 knob (121,1 km/t). Det var en solid forbedring af rekorden. Og her knap 10 år senere er det fortsat en rekord, som ingen af de udelukkende vinddrevne fartøjer siden er kommet i nærheden af. Men i 2018 trådte tre franskmænd ind på scenen: Benoît Gaudiot, Mayeul van den Broek og Xavier Lepercq.
Trekløveret kommer fra det velrenommerede, tekniske universitet EPLF i Schweiz og har allerede udviklet deres idé til en nedskaleret model, som de indhyllet i aftenmørket over Genevesøen testede i slutningen af sidste år. Hvad får jer til at tro, at I kan slå Paul Larsens rekord?”Vestas’ båd har været en stor inspirationskilde for os og gav os anledning til at researche på, hvilken profil vores foils skulle have. Gennem vores samarbejdspartnere har vi fået adgang til højteknologiske platforme, hvor vi kan simultanteste vores egen båds performance. Den bliver med en ventileret foil og en fleksibel dragestørrelse på 25-50 m2.
Resultater fra test i kavitationstunnelen og vores anvendelse af kunstig intelligens har vist, at vi kan nå op over 80 knob, så det er vores mål,” forklarer den 27-årige Mayeul van den Broek, holdets organisator.Mayeul er fra Bretagne og arbejder som videnskabsmand i EPFL’s Laboratory for Processing of Advanced Composites (LPAC). Han er en erfaren sejlsportsmand og har blandt andet krydset Stillehavet om bord på en miljørigtig, low-tech katamaran i et projekt kaldet Nomade des mers.Benoît Gaudiot er en talentfuld kitesurfer fra Toulon, som bliver manden bag rattet på den single-seated SP80, når rekorden skal i hus til næste år. Xavier Lepercq fra Lyon er holdets ”skøre videnskabsmand”, som hans kolleger kærligt kalder ham.
Han arbejder som ingeniør i undervisning- og forskningsafdelingen i North Thin Ply Technology, som producerer kompositmaterialer. Hvad der begyndte som en idé hos tre studerende, er siden blevet til et hold af ca. 40 studerende med en gennemsnitsalder på 23 år og et par undervisere på EPLF, som nu arbejder på det stadig mere professionaliserede projekt. Senest er den kendte schweiziske urproducent Richard Mille kommet med om bord som hovedsponsor.
Rekorden lå dengang på 55,65 knob (103 km/t) og blev holdt af en amerikansk vindsurfer Rob Douglas. Sammen med teknikere gik Paul Larsen i gang med at udvikle båden og teste den i en bugt i Namibia i Afrika, hvor man ofte kunne fange en god vind.Der skulle imidlertid gå 11 lange år, før australieren og hans hjælpere endelig en dag dybt bevæget kunne strække armene i vejret. I stærk blæst havde Paul Larsen tilbagelagt de obligatoriske 500 meter med en gennemsnitsfart på 65,45 knob (121,1 km/t). Det var en solid forbedring af rekorden. Og her knap 10 år senere er det fortsat en rekord, som ingen af de udelukkende vinddrevne fartøjer siden er kommet i nærheden af. Men i 2018 trådte tre franskmænd ind på scenen: Benoît Gaudiot, Mayeul van den Broek og Xavier Lepercq.
Trekløveret kommer fra det velrenommerede, tekniske universitet EPLF i Schweiz og har allerede udviklet deres idé til en nedskaleret model, som de indhyllet i aftenmørket over Genevesøen testede i slutningen af sidste år. Hvad får jer til at tro, at I kan slå Paul Larsens rekord?”Vestas’ båd har været en stor inspirationskilde for os og gav os anledning til at researche på, hvilken profil vores foils skulle have. Gennem vores samarbejdspartnere har vi fået adgang til højteknologiske platforme, hvor vi kan simultanteste vores egen båds performance. Den bliver med en ventileret foil og en fleksibel dragestørrelse på 25-50 m2.
Resultater fra test i kavitationstunnelen og vores anvendelse af kunstig intelligens har vist, at vi kan nå op over 80 knob, så det er vores mål,” forklarer den 27-årige Mayeul van den Broek, holdets organisator.Mayeul er fra Bretagne og arbejder som videnskabsmand i EPFL’s Laboratory for Processing of Advanced Composites (LPAC). Han er en erfaren sejlsportsmand og har blandt andet krydset Stillehavet om bord på en miljørigtig, low-tech katamaran i et projekt kaldet Nomade des mers.Benoît Gaudiot er en talentfuld kitesurfer fra Toulon, som bliver manden bag rattet på den single-seated SP80, når rekorden skal i hus til næste år. Xavier Lepercq fra Lyon er holdets ”skøre videnskabsmand”, som hans kolleger kærligt kalder ham.
Han arbejder som ingeniør i undervisning- og forskningsafdelingen i North Thin Ply Technology, som producerer kompositmaterialer. Hvad der begyndte som en idé hos tre studerende, er siden blevet til et hold af ca. 40 studerende med en gennemsnitsalder på 23 år og et par undervisere på EPLF, som nu arbejder på det stadig mere professionaliserede projekt. Senest er den kendte schweiziske urproducent Richard Mille kommet med om bord som hovedsponsor.
Sådan drømmer tre unge franskmænd om at se deres båd til næste år – som verdens hurtigste sejlbåd.
Det franske trekløver Benoît Gaudiot, Xavier Lepercq og Mayeul van den Broek får nu hjælp af flere end 30 studerende fra The Swiss Federal Institute of Technology (EPLF) i byen Lausanne.
SP80 – båden
SP80 bliver en kulfiberbåd på syv meter og seks meter bred med en vægt på 150 kg. Den har superventilerende, trekantede hydrofoils og trækkes af en drage (kite) i variable størrelse. Da det franske trekløver i slutningen af sidste år testede deres første model, som måler fem meter i længde, opnåede de en hastighed på 41 knob eller ca. 76 km/t. ”En stor kite trækker umiddelbart mere end en mindre, men den skal også kunne håndteres. Så vi arbejder på at starte med 25 m2 dragestørrelse, som kan udvides til det dobbelte under starten. Vores test viste også, at der kommer mest fart på, når kiten holdes i kort line lavt over vandet.
En vindhastighed på 25 m/sek. synes at give de bedste resultater, og det betyder, at vi sigter efter at sejle med tre gange vindens hastighed,” siger Mayeul.De unge franskmænd har tænkt sikker-heden ind fra begyndelsen af. En foilende båd med hastigheder op mod 150 km i timen kan være særdeles svær at holde nede på vandet. Paul Larsen oplevede at slå en kolbøtte under et rekordforsøg med Sailrocket I, der derefter måtte kasseres.
”Vi ønsker ikke at skabe en båd, som flyver hen over vandet, som eksempelvis Syroco, der er ved at blive udviklet i Marseilles af et team, som har samme drømme som os. Vi ønsker at bevare kontakten til vandet og øge stabiliteten med farten, som en racerbil, der har et godt vejgreb. Og det er faktisk ved at lykkedes,” siger Mayeul. Det helt afgørende for at komme op i nærheden af Paul Larsens rekord i Walvis-bugten i Namibia er, at bådens foils er i stand til at overvinde kavitationsfænomenet. ”At slå en hastighedsrekord er et maraton, ikke en sprint,” forklarer Mayeul og henviser til de mange arbejdstimer, som han og kollegerne har lagt i projektet. Teknologien og bådens design bliver løbende forfinet ved hjælp af en sejlsimulator, som er udviklet af Xavier Lepercq.
SP80 bliver en kulfiberbåd på syv meter og seks meter bred med en vægt på 150 kg. Den har superventilerende, trekantede hydrofoils og trækkes af en drage (kite) i variable størrelse. Da det franske trekløver i slutningen af sidste år testede deres første model, som måler fem meter i længde, opnåede de en hastighed på 41 knob eller ca. 76 km/t. ”En stor kite trækker umiddelbart mere end en mindre, men den skal også kunne håndteres. Så vi arbejder på at starte med 25 m2 dragestørrelse, som kan udvides til det dobbelte under starten. Vores test viste også, at der kommer mest fart på, når kiten holdes i kort line lavt over vandet.
En vindhastighed på 25 m/sek. synes at give de bedste resultater, og det betyder, at vi sigter efter at sejle med tre gange vindens hastighed,” siger Mayeul.De unge franskmænd har tænkt sikker-heden ind fra begyndelsen af. En foilende båd med hastigheder op mod 150 km i timen kan være særdeles svær at holde nede på vandet. Paul Larsen oplevede at slå en kolbøtte under et rekordforsøg med Sailrocket I, der derefter måtte kasseres.
”Vi ønsker ikke at skabe en båd, som flyver hen over vandet, som eksempelvis Syroco, der er ved at blive udviklet i Marseilles af et team, som har samme drømme som os. Vi ønsker at bevare kontakten til vandet og øge stabiliteten med farten, som en racerbil, der har et godt vejgreb. Og det er faktisk ved at lykkedes,” siger Mayeul. Det helt afgørende for at komme op i nærheden af Paul Larsens rekord i Walvis-bugten i Namibia er, at bådens foils er i stand til at overvinde kavitationsfænomenet. ”At slå en hastighedsrekord er et maraton, ikke en sprint,” forklarer Mayeul og henviser til de mange arbejdstimer, som han og kollegerne har lagt i projektet. Teknologien og bådens design bliver løbende forfinet ved hjælp af en sejlsimulator, som er udviklet af Xavier Lepercq.
En videnskabelig udvikling af foils
De konventionelle, dråbeformede hydrodynamiske profiler har tendens til at kavitere ved ca. 50 knob: Dampbobler på profilens øverste overflade forårsager ustabilitet, træk og vibrationer. En løsning kan være at anvende trekantede ventilationsprofiler, som danner en stor stabil luftboble, der forhindrer kavitation: Profilen ventileres. Selvom ydelsen ved lave hastigheder ikke er så god som en konventionel profil, så giver den mulighed for at overskride de 50 knob.SP80-teamet har testet flere end 30 profiler i løbet af få måneder på vandet og fortsat arbejdet i 2D i en kavitationstunnel og 3D i et skrogbassin. Mere end 500 simuleringer er derefter blevet bearbejdet i computeren i specieludviklet software og anvendelsen af kunstig intelligens, før man så bygger en profil og tester den i kavitationstunnelen.
”At slå en hastighedsrekord er et maraton, ikke en sprint.”
Vil udtage patenter
Når en båd på foils kommer op over de 50 knob, så forøges vandflowet omkring sværdet, og vandet begynder at boble, som om det kogte. Når boblerne får vandet til at "slippe" sværdet, så mister båden stabilitet og farten aftager.”Det føles, som om nogen træder på en bremse,” forklarede Paul Larsen, før han for ni år siden havde fundet frem til den rette formel for Sailrocket II og omsider med de rette foils kunne bevæge sig fra 50-51 knob til at komme op over 65 knob. De var fremstillet i en speciel hårdfør komposit af bl.a. kulfiber og kostede ca. 15.000 kr. stykket.Franskmændene er også ved at finde deres formel ifølge Mayeul. I år vil de bygge en prototype af båden i fuld størrelse til en pris af ca. 1,6 mio. euro, og så begynder forberedelserne at spidse til ikke mindst for piloten Benoît Gaudiot.
Under forsøget har piloten flere funktioner at holde styr på. Elektronisk assistance er tilladt til at videreformidle information til piloten (hastighed, vindretning osv.) Derimod er al elektronik eller energilagring, der hjælper med at styre eller stabilisere båden, strengt forbudt ifølge reglerne fra World Sailing Speed Record. Går alt vel vil SP80 stryge hen over Genevesøens let krusede vandoverflade med 80 knob (148 km/t). Og hvis ikke?"Vi arbejder dag og nat på vores projekt, men det er ikke kun for at sætte en ny rekord. Undervejs vil vi uden tvivl kunne udvikle nye teknologier til bådverdenen og tage patenter. Jeg kan ikke sige, hvor mange år vi vil forsøge. Det må tiden vise. Men jeg er overbevist om, at vi slår rekorden til næste år,” slutter Mayeul.
Når en båd på foils kommer op over de 50 knob, så forøges vandflowet omkring sværdet, og vandet begynder at boble, som om det kogte. Når boblerne får vandet til at "slippe" sværdet, så mister båden stabilitet og farten aftager.”Det føles, som om nogen træder på en bremse,” forklarede Paul Larsen, før han for ni år siden havde fundet frem til den rette formel for Sailrocket II og omsider med de rette foils kunne bevæge sig fra 50-51 knob til at komme op over 65 knob. De var fremstillet i en speciel hårdfør komposit af bl.a. kulfiber og kostede ca. 15.000 kr. stykket.Franskmændene er også ved at finde deres formel ifølge Mayeul. I år vil de bygge en prototype af båden i fuld størrelse til en pris af ca. 1,6 mio. euro, og så begynder forberedelserne at spidse til ikke mindst for piloten Benoît Gaudiot.
Under forsøget har piloten flere funktioner at holde styr på. Elektronisk assistance er tilladt til at videreformidle information til piloten (hastighed, vindretning osv.) Derimod er al elektronik eller energilagring, der hjælper med at styre eller stabilisere båden, strengt forbudt ifølge reglerne fra World Sailing Speed Record. Går alt vel vil SP80 stryge hen over Genevesøens let krusede vandoverflade med 80 knob (148 km/t). Og hvis ikke?"Vi arbejder dag og nat på vores projekt, men det er ikke kun for at sætte en ny rekord. Undervejs vil vi uden tvivl kunne udvikle nye teknologier til bådverdenen og tage patenter. Jeg kan ikke sige, hvor mange år vi vil forsøge. Det må tiden vise. Men jeg er overbevist om, at vi slår rekorden til næste år,” slutter Mayeul.
★ Et tomt skab i New York Yacht Club
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 570
-
-
-
-
-
-
-
-
Hansen Sailing Team Målrettet dansk offshore satsning Hansen Sailing...
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »