fbpx
TEKST & FOTO PETER BRINCH #585

 DER KNOKLES I DE DANSKE SOMMERHAVNE:

”I kan bare komme an”

Havnebad i Sønderborg, jomfruhummere på Anholt, vandlaboratorie i Kerteminde og guidede ture på Christiansø – tendensen er klar. Varme brusere og rene toiletter er ikke nok. Totaloplevelser, liv og hygge er opskriften på succes. Bådmagasinet har taget pulsen på 100 lystbådehavne og kigget nærmere på en håndfuld.


Det er med frisk luft i panden og til en sød duft af hav, strand og friskbagt morgenbrød, at jeg hopper i land på bjergenes Ø – Sejerø. Et lille, selvforsynende lokalsamfund ved Sjællands nordvestkyst – midt i Danmark. Tommy, en af øens ca. 370 fastboende, tilbyder at vise mig rundt, man kommer nemlig ikke til Sejerø Havn, man kommer til Sejerø. Noget, der kendetegner mange af vores skønne danske sommerhavne, linket mellem havn og det lokale liv – og det virker.
SejrØhuset, en del af øens strategiplan, som skal friste endnu flere til at sætte kursen mod Sejerø, ligger bare et stenkast fra fortøjningerne.

Inden vi træder indenfor til et ”humørkøkken” og husets værtspar, falder sludderen på sommerhavnenes udvikling rundt om i kongeriget.

Investeringer for millioner
Nye faciliteter, bådepladser, moler og broer. Det er ikke småpenge, der investeres for, men det er langt fra det alene, som hvert år trækker omkring en million overnattende gæstesejlere til de danske lystbådehavne.

Nord, syd, øst, vest. 450 millioner kroner skal kastes ind i et projekt i Kolding Lystbådehavn. I Lohals på Langeland og i Bogense på Fyn har man nu flydende shelters og sauna – i Bogense, også et havnebad. I Hornbæk på Nordsjælland fortæller havnefoged Morten Saabye, at de arbejder på en stor havneudvidelse med 50 nye pladser, bedre forhold for surfere, legeplads og krabbefiskeri. I Roskilde er det blevet til et nyt, spændende havnehus.

Flere havne investerer i totaloplevelser, og de skal bindes sammen. På kryds og tværs af landet mærkes det, at gæstesejlere ikke bare vil komme til en ”parkeringsplads”, men til et miljø med et personligt møde og lokalt liv, hvis de skal blive længere og komme igen.

At kunne tilbyde krabbefiskeri, det er altid en sikker vinder.

Et helt havnekvarter i Kerteminde
I købstadens nye havnekvarter er der udvidet med 30 pladser til både på over 50 fod og et 150 kvadratmeter stort vand-laboratorie. Med dyr og planter, der repræsenterer havmiljøet omkring Kerteminde, skal det indbyde til leg og læring for hele familien.

Men det er kun en lille del af en imponerende liste over nyheder i Kerteminde, og hvad er motivationen egentlig for så meget udvikling? Det har jeg spurgt havne-mester Søren Therkelsen om.

”Havnen må ikke dø, og det er vigtigt at binde den sammen med byen. Vi vil gerne tilbyde en totaloplevelse, så sejlerne bliver længere og selvfølgelig kommer tilbage.Uden gæstesejlerne havde vi ikke en havn og daglig drift,” svarer han fra sin plads på havnen med udsigt over liv og glade dage, foodtrucks, aktive sejlere og første weekend i august også en havnefest.

Hvordan binder i havnen sammen med byen?
”Vi har blandt andet indgået et samarbejde med Turismens Venner. En lille velkomstkomite byder gæstesejlere velkomne og oplyser om, hvad de kan opleve, hvor de fx kan spise en god bøf, få repareret det, der er gået i stykker, eller hvor de finder en ny kaffemaskine. Bad og toiletter er vigtigt, men livet på havnen, det personlige møde, naturen og et levende samfund skal gøre os attraktive,” siger Søren Therkelsen, havnemester i Kerteminde.


"Større udbud er lig med større tiltrækning."
JENS THOMASSEN, SEJERØ


Øhus og husbåde
Tilbage på Sejerø bliver jeg budt velkommen indenfor i SejrØhuset og det nye ”humørkøkken”, som Heinz Irming, kok og forpagter, kalder det. ”Her laver vi mad efter årstiden. Sommerhumør eller vinterhumør, uanset årstid, så skal gæsterne serveres noget, der passer til,” siger han.

”Selvom den grillede svinenakke nok altid passer til mit humør, er jeg ikke i tvivl om, at det bliver godt, uanset hvad menuen byder på, når Heinz med næven i bordet tilføjer, at ”når sejlerne tager sig tid til at komme til Sejerø, fortjener de f… også en god oplevelse.”

Men forklar mig lige, hvad en god oplevelse er?
”Jeg aner ingenting om sejlads, men jeg tænker, at sejlerne efter en dag på havet sætter pris på et varmt bad, måske en lille tur i naturen og så et lækkert måltid hjemmelavet mad uden hokus pokus – vi er hverken grillbar eller restaurant, men et spisehus, hvor alt laves fra grunden.”

Hvordan kommer man på idéen om et spisehus her i Sejerøbugten?
”Vi ville starte en restaurant i Middelhavet, men gik en tur herude i september sidste år, og i november åbnede vi. Den her ø ville vi simpelthen være med til at udvikle til noget, alle snakker om,” siger han, og for Heinz Irming er udvikling vigtig.

”Den dag, vi ikke udvikler oplevelserne, afvikler vi, og der er sgu da ingen, der har glæde af et lukket samfund,” griner han, så hele kokkekroppen hopper bag baren.

Jens Thomassen er også dukket op på den gamle fiskerihavn. Han er direktør i flere af de selskaber, som driver øens udvikling. ”Større udbud er lig med større tiltrækning,” siger han og peger rundt på loppemarked, kunst, ishus og café i de gamle, autentiske gule, sorte og røde fiskerhuse, men også husbåde.

“Vi glæder os til at bidrage til Sejerøs udvikling,” siger SejerØhusets nye værtspar Heinz og Annelie Irming.

Til udlejning
Husbådene kan lejes, og ”de er en kæmpe succes,” fortæller Jens. Nu kan hele familien samles og bo i havnen – også den del, der ikke vil trykkes ned i en kahyt. Det er vigtigt, for på ”Bjergenes ø midt i Danmark”, som de lokale beskriver Sejerø, er turismen brændstoffet. 

Det nye SejerØhus på havnen er spisehus med overnatningsmuligheder.

"Jeg blev inspireret af havnene
i Middelhavet."
KLAUS JENSEN, HAVNEFOGED, ANHOLT HAVN


Omkranset af kridhvid sandstrand
Ny anløbskaj, flotte grillpladser integreret i naturen, krabbebro, en nyrenoveret sejlerstue og mandskab, der kommer gæstesejlerne i møde i gummibåd og anviser pladser.

50 sømil i nordøstlig retning på den lille, tekandeformede Anholt går de fleste penge fra gæstesejlerne til udvikling af havnen. Og alt står snorlige til tonerne af en ny sæson.

”I kan bare komme an,” griner havnefogeden Klaus, når jeg ringer til ham.

Klaus, over 16.000 gæstesejlere besøger jer hvert år, hvad er opskriften på den succes?
”Totaloplevelsen. Det er en tidslomme herude, og det er helt low key – det er autentisk. Det er det, vi kæmper for og investerer i. At du på Anholt kommer for at være ét med naturen og miljøet, men selvfølgelig også for at købe friskfangede jomfruhummere direkte fra fiskerne i havnen.”

Mange gæstesejlere sætter sikkert pris på at få en hjælpende hånd i fremmed havn. Hvordan kom du på idéen at ligefrem hente dem ved indsejlingen?
”Jeg blev inspireret af havnene i Middelhavet og kan godt lide at gøre en indsats for gæsternes totaloplevelse her på øen. Vi skal selvfølgelig tjene penge, men det må aldrig blive ren forretning.

Når sejlere bliver længere – nogle i flere uger – og tilføjer ”hold nu kæft et lækkert sted”, er det ikke fordi, vi er en havn med varme brusere og rene toiletter. Nej, det er fordi, de får det hele. Noget, jeg mærker specielt den nye sejlergeneration søger,” afslutter Anholts erfarne og lokalt forankrede havnefoged, Klaus Jensen.

På Anholt er selv grillpladser og cykelstativer integreret i naturen.

Det Østjyske Øhav
Inden jeg finder Sejerøs muntre mand med kasketten til en snak om vigtigheden af haveslangeløsninger og John Mogensen, ser jeg mod det jyske fastland.

Fra kælkebakke og skaterbane til badestrand og naturlegeplads. Det koster mig tiden af en liter kaffe at komme igennem listen over muligheder, faciliteter, udvidelser og arrangementer i og omkring Juelsminde Havn, hvor de fleste kommer for musik og smittende liv.

Men selvom der investeres mange penge i Årets Havn 2022, ”så handler det om hygge,” vurderer Knud Madsen, hvor han som ny havnekaptajn allerede mærker, hvordan mange af de mere end 10.000 årlige gæstesejlere sætter stor pris på kontakten med personalet og folkene i havnen.

”Vores havn er ikke bare en parkeringsplads, den tilbyder hele pakken, og vi forsøger at gøre plads til alle. Dem, der vil have unga bunga og smittende liv på havnen, men også dem, der bare vil have ro,” forsikrer Knud med en smittende jysk lune fra det, de kalder Det Østjyske Øhav – et område med havnesamarbejder på kryds og tværs.

”Vil nogen helt ned i gear, så anbefaler vi fx gerne Endelave,” tilføjer han.

Med en skøn blanding af mad, kultur og genbrug har de gamle, autentiske havnebygninger på Sejerø fået et nyt liv.

En lille baghave i Sejerøbugten
På Sejerø finder jeg Søren Mortensen på havnekontoret på en fridag, og det er helt normalt. ”Det her, det er min baghave,” siger han med et smil fra øre til øre velvidende, at jobbet som havnefoged ikke er otte-til-fire.

”Der er investeret over 30 millioner i den her fantastiske havn, men der er altså ingenting, der sker af sig selv.

Der må ikke mangle liv på havnen, og det er jo ikke altid, at sejlerne kan vente til dagen efter med at få sine problemer løst,” forklarer han, mens endnu en gæstesejler styrer indenfor den nye store beskyttende mole.

Søren mener, det er vigtigt med lige dele service og historier. Helt efter bogen løser han alt fra en stump haveslange til motorolie, men kan også historien om John Mogensens ”Børge og lille Lasse”.

”Forstår du, John Mogensen blev inspireret af gårdejer Børge her på Sejerø og Børges lille hund Lasse.”

Selvom Søren knokler på havnen fra morgen til aften uden at se på klokken, så fornemmer jeg, at han elsker sit job med at binde den sammen.

Søren, du har været her i 19 år, og du er over 70. Hvor længe bliver du ved?
”Jeg tager 19 år mere,” griner han, hopper op på en af de mange udlejningscykler, han også holder styr på, og tramper afsted til frokost.


"Det er vigtigt at sikre sejlerne en god oplevelse."
ANDERS HUSTED, HAVNEKAPTAJN I “SYNNEBO”

Under sydlige himmelstrøg
”Vores nye havnebad er snart klar til indvielse, og med udvidelsen af gadelukningen på havnen, kan vi i år tilbyde Nyhavnsstemning helt frem til september,” fortæller en stolt Anders Husted. Han har taget hul på sit første år som havnekaptajn i Sønderborg eller Synnebo, som det hedder på klingende sønderjysk.

Med plads til mere end 100 både ved restauranter, folkeliv, kongeskib og nu også snart havnebad midt i det hele er der liv og glade dage i den tidligere garnisonsby. Og Anders, manden med kasketten, ser ikke de mange investeringer som en måde at konkurrere med de andre havne i området på.

”Det, vi gør i Sønderborg, og det, de gør i de andre havne hernede, er med til at gøre hele området attraktivt. Det, vi ikke kan tilbyde inde i byhavnen, det kan Klaus måske omme i lystbådehavnen eller dem oppe ved Dyvig – og omvendt. Det er vigtigt at sikre sejlerne en god oplevelse,” forklarer Anders Husted.

Længst mod øst
Vil du helst bare trykke på pauseknappen, nyde en snaps, en sild og lidt kulturhistorie? Så kan du med fordel styre en østlig kurs. Ja, faktisk, uanset hvorfra du sejler ud i Danmark.

For en flad 50’er får du historien om rosinen i pølseenden – og det er kærligt ment. På kanten af Danmark, mellem klipper og hav, ligger en lille havn, som ikke på nogen måde råber højt. Herude er det alt andet end millioninvesteringer og hundedyre strategiplaner, der trækker gæstesejlerne ind i havnebassinet mellem Christiansø og Frederiksø. Det er mødet med øens befolkning, det historiske og det autentiske.

Guidede ture med lokale guider ud i øens mange kroge. Det er historien om alt fra det levende samfund og Ruths verdensberømte kryddersild til søfart og bastion, som skal være med til at sikre en afslappende og lærerig totaloplevelse på Christiansø.


Mod danske kyster
Efter at være blevet mindet om, hvor skønt det er at besøge de havne, der ligger midt i naturen eller byen, drives af ildsjæle, og hvor lokalsamfundet er aktivt og en integreret del af livet på kajkanten, vinker jeg på gensyn til min personlige øguide Tommy, kokken Heinz, direktøren Jens, havnefogeden Søren og alle de andre Sejerøboere – måske ses vi på Sejerø Festivalen 27.-29. juli. Jeg glider ud af det lille havnebassin med kurs mod Havnsø på fastlandet – 17 sømil mod øst.

Ifølge Danmarks Statistik overnattede omkring en million gæstesejlere i danske lystbådehavne sidste år og mon ikke, at havnenes store indsats er noget, der bliver belønnet med flere og længere besøg i 2023.

Som Christian Juncher synger i TV-programmet ”Kurs mod danske kyster”
”Jeg tror, vi bli’r hjem’ i år” (igen).


Båd 585

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.