D01
Den første Spækhugger sejler igen
Den originale Spækhugger, som designeren Peter Bruun byggede til selv at sejle med, er nu på vandet igen. Over tre vintre har omkring 60 spækhuggersejlere restaureret D1 i Aarhus. Vi har været en tur på vandet med den fine nyrestaurerede ”Spækhuggeren”.
Ideen med at renovere Spækhugger D1 var og er, at båden skal ligge i sejlklubber, hvor Spækhuggersejlere kan sørge for at passe båden og leje den ud for et mindre beløb, så danske sejlere kan komme ud og prøve at sejle Spækhugger. Da vi skulle en tur på vandet lå D1 i Nordhavnen i København, fordi Kvindelig Sejlklub i øjeblikket har lånt båden. Vi sejlede en sen eftermiddag i en jævn til frisk nordlig til nordøstlig springende vind. Besætningen bestod at Mette Moeslund, Kvindelig Sejlklub, Rune W. Andersen, Sejlklubben København og Henrik Hansen, BÅD.
Det blev en herlig og legende let sejlads, fordi D1, ”Spækhuggeren” bar sin store splinternye og knasende sprøde genua i fin stil og virkede dejlig hurtig og letdrevet. Der var desværre ikke log eller GPS om bord, så vi har ingen data på sejladsen. Samtidig var båden i meget fin balance på roret og var både nem at styre og reagerede livligt på roret. Båden har flushdæk og et beskedent firkantet cockpit, hvor vi sad på dækket.
Der var en bøjle som fodstøtte i midten af cockpittet. Vi skulle krydse et langt stræk ud af havnen med mange vendinger, og her sad vi fint to mand fremme i hver side af cockpittet med et genuaspil på dækket lige foran os, så det var nemt og hurtigt at hale genuaen hjem, når rorkvinden Mette vendte. Stabiliteten i båden betød, at vi kunne blive siddende ved hvert spil i pustene. Båden sejlede også fint med den store spiler, så det blev et par fine timer på vandet med D1, og vi gik fra borde med store smil på læberne.
Denne originale Spækhugger er så dejlig enkel og sjov at sejle, at den pirrer ens basale sejlglæde, hvor man med Paul Elvstrøms ord leger med båden og vinden. Om læ er den oprindelige og den gennem årene ombyggede aptering fjernet, så den om læ fremstår nøgen med skotter for og agter, samt brede langsgående afstivninger, der er fine som sejlhylder, så sejlene ikke bliver våde af det bundvand, der undgåeligt kommer ned gennem masten. I den version er ”Spækhuggeren” en perfekt dagsejler. I dag fremstår D1 omkring 90 % original med mere moderne blokke, moderne tovværk og nye dæksluger fra Moonlight.
Det blev en herlig og legende let sejlads, fordi D1, ”Spækhuggeren” bar sin store splinternye og knasende sprøde genua i fin stil og virkede dejlig hurtig og letdrevet. Der var desværre ikke log eller GPS om bord, så vi har ingen data på sejladsen. Samtidig var båden i meget fin balance på roret og var både nem at styre og reagerede livligt på roret. Båden har flushdæk og et beskedent firkantet cockpit, hvor vi sad på dækket.
Der var en bøjle som fodstøtte i midten af cockpittet. Vi skulle krydse et langt stræk ud af havnen med mange vendinger, og her sad vi fint to mand fremme i hver side af cockpittet med et genuaspil på dækket lige foran os, så det var nemt og hurtigt at hale genuaen hjem, når rorkvinden Mette vendte. Stabiliteten i båden betød, at vi kunne blive siddende ved hvert spil i pustene. Båden sejlede også fint med den store spiler, så det blev et par fine timer på vandet med D1, og vi gik fra borde med store smil på læberne.
Denne originale Spækhugger er så dejlig enkel og sjov at sejle, at den pirrer ens basale sejlglæde, hvor man med Paul Elvstrøms ord leger med båden og vinden. Om læ er den oprindelige og den gennem årene ombyggede aptering fjernet, så den om læ fremstår nøgen med skotter for og agter, samt brede langsgående afstivninger, der er fine som sejlhylder, så sejlene ikke bliver våde af det bundvand, der undgåeligt kommer ned gennem masten. I den version er ”Spækhuggeren” en perfekt dagsejler. I dag fremstår D1 omkring 90 % original med mere moderne blokke, moderne tovværk og nye dæksluger fra Moonlight.
Serieproduktion
Da Peter Bruun satte Spækhuggeren i serieproduktion, solgte han D1 til 505-sejleren og arkitekten Jørn Bond, Greve, der havde båden resten af livet. Det sidste årti stod den dog bare under et pæretræ i en have i Rødvig og forfaldt.”For fem år siden kontaktede Jørn Bonds datter, Trine Bond, formanden for Spækhugger Klubben, Jesper Andersen, Aarhus, og tilbød at forære den til klubben. Vi skulle bare selv hente båden, der var i sørgelig forfatning,” fortæller Per Risvang, Aarhus, der er aktiv i Spækhugger Klubben, og har været tovholder og supervisor på restaureringen. ”Jeg synes det ville være et godt projekt, så vi fik en vognmand til at hente den.
De næste tre vintre arbejdede vi hver aften i en måned på båden, hvor vi stod i Sejlklubben Bugtens bådehal, som vi lånte gratis i den måned. Vi fik også lov til at have båden gratis på havnen i de tre år renovering stod på,” fortæller Per Risvang.”Det har koste godt 200.000 kr. i materialer, der er kommet fra forskellige fonde og materialesponsorer som f.eks. HF Marine, der har leveret alt hvad vi skulle bruge af epoxy, glasfiber og maling. Desuden har North Sails, Ullmann Sails og Bojsen-Møller bidraget med nye sejl og vi fik en brugt Spækhuggermast af Peter Bruun,” fortæller Per Risvang. ”Vi kørte det som et projekt, hvor alle de frivillige også kunne lære at arbejde i træ og bruge epoxy og glasfiber.
De fleste var lægfolk og alle lærte meget af processen, så flere fik efterfølgende blod på tanden til at sætte deres egne både i stand, så det fik vi også ud af det,” fortæller Per Risvang og tilføjer at der er brugt i omegnen af 1000 mandetimer på båden.Det gav os en lang betalingsfrist hos banken og vores kreditorer, men det var jo en stor risiko at tage. Vi nåede ikke at få båden færdig, men tog derned alligevel, og satte den op, således at man kunne se materialerne og hvordan den var bygget.
Og heldigvis blev den solgt. Derefter tog vi hjem, betalte vores regninger, og byggede båden færdig, så den kunne leveres til den nye ejer. Og det blev vores gennembrud. Resultatet blev at vi vandt en lang række priser, og det var lige hvad vi havde brug for på det tidspunkt. Vi fik flere kunder, og kort efter kunne vi leje os ind i ordentlige lokaler, hvor der var plads og faciliteter til at fortsætte arbejdet, og lave flere projekter.”
Da Peter Bruun satte Spækhuggeren i serieproduktion, solgte han D1 til 505-sejleren og arkitekten Jørn Bond, Greve, der havde båden resten af livet. Det sidste årti stod den dog bare under et pæretræ i en have i Rødvig og forfaldt.”For fem år siden kontaktede Jørn Bonds datter, Trine Bond, formanden for Spækhugger Klubben, Jesper Andersen, Aarhus, og tilbød at forære den til klubben. Vi skulle bare selv hente båden, der var i sørgelig forfatning,” fortæller Per Risvang, Aarhus, der er aktiv i Spækhugger Klubben, og har været tovholder og supervisor på restaureringen. ”Jeg synes det ville være et godt projekt, så vi fik en vognmand til at hente den.
De næste tre vintre arbejdede vi hver aften i en måned på båden, hvor vi stod i Sejlklubben Bugtens bådehal, som vi lånte gratis i den måned. Vi fik også lov til at have båden gratis på havnen i de tre år renovering stod på,” fortæller Per Risvang.”Det har koste godt 200.000 kr. i materialer, der er kommet fra forskellige fonde og materialesponsorer som f.eks. HF Marine, der har leveret alt hvad vi skulle bruge af epoxy, glasfiber og maling. Desuden har North Sails, Ullmann Sails og Bojsen-Møller bidraget med nye sejl og vi fik en brugt Spækhuggermast af Peter Bruun,” fortæller Per Risvang. ”Vi kørte det som et projekt, hvor alle de frivillige også kunne lære at arbejde i træ og bruge epoxy og glasfiber.
De fleste var lægfolk og alle lærte meget af processen, så flere fik efterfølgende blod på tanden til at sætte deres egne både i stand, så det fik vi også ud af det,” fortæller Per Risvang og tilføjer at der er brugt i omegnen af 1000 mandetimer på båden.Det gav os en lang betalingsfrist hos banken og vores kreditorer, men det var jo en stor risiko at tage. Vi nåede ikke at få båden færdig, men tog derned alligevel, og satte den op, således at man kunne se materialerne og hvordan den var bygget.
Og heldigvis blev den solgt. Derefter tog vi hjem, betalte vores regninger, og byggede båden færdig, så den kunne leveres til den nye ejer. Og det blev vores gennembrud. Resultatet blev at vi vandt en lang række priser, og det var lige hvad vi havde brug for på det tidspunkt. Vi fik flere kunder, og kort efter kunne vi leje os ind i ordentlige lokaler, hvor der var plads og faciliteter til at fortsætte arbejdet, og lave flere projekter.”
Alt blev ribbet
Restaureringen startede med at demontere aptering, dæk og forfinnen foran roret. Finnen var i plywood og var rådnet væk under bundmalingen. I stedet blev der bygget en ny forfinne i glasfiber. Da båden var ribbet, blev hele skroget slebet indvendigt og udvendigt, og fik derefter topcoat indvendig og blev malet udenbords. ”Vi mødtes 5-6 mand om aftenen kl. 17 i de fire uger om året, hvor vi renoverede på båden og arbejdede til kl. 20, hvorefter vi så spiste sammen,” fortæller Per Risvang.
Restaureringen startede med at demontere aptering, dæk og forfinnen foran roret. Finnen var i plywood og var rådnet væk under bundmalingen. I stedet blev der bygget en ny forfinne i glasfiber. Da båden var ribbet, blev hele skroget slebet indvendigt og udvendigt, og fik derefter topcoat indvendig og blev malet udenbords. ”Vi mødtes 5-6 mand om aftenen kl. 17 i de fire uger om året, hvor vi renoverede på båden og arbejdede til kl. 20, hvorefter vi så spiste sammen,” fortæller Per Risvang.
På vandet igen
”Båden fik nye skotter som blev limet i båden med epoxy og glasvæv, og vi laminerede nye dæksbjælker, der blev monteret, inden vi lagde nyt dæk af plywood. Vi byggede også et nyt cockpit af plywood, med lidt mindre dybde end det originale, så man kunne sidde på dækket i stedet for de oprindelige små tofter. Dækket og cockpittet blev beskyttet med glasfibervæv, der blev lagt i epoxy.” For godt to år siden kom D1 igen på vandet. Det skete i Aarhus hvor Per Risvang fortalte om restaureringen, inden båden blev søsat.
Her var mødt mange interesserede mennesker op på havnen, som havde hørt om projektet, de flittige der havde arbejdet på båden, sponsorer og ikke mindst Peter og Lisbeth Bruun, der var med på den første sejltur sammen med Per Risvang og Jesper Andersen.”Spækhuggeren” D1 har sejlet flere kapsejladser på Aarhusbugten med fine resultater og har i år fået en særlig dispensation til at deltage i klassens DIF DM i Hellerup.Under arbejdet med mastergraden fandt Deimann ud af at hørfiber havde flere interessante egenskaber.
De er meget lette – vægten er omkring det halve af glasfiber – og styrken er ca. den samme. Fibrene kan produceres og bruges på nogenlunde samme måde. De kan bruges i støbeforme, man kan endda bruge infusion, og alle de øvrige teknikker man kender fra kompositbaseret bådebyggeri. Hør er også sikkert og komfortabelt at arbejde med. Og sidst, men ikke mindst, er det meget miljø-venligt. For at producere glasfiber, skal der bruges fem gange så meget energi. Hvis vi sammenligner med kulfiber, skal der bruges 20-25 gange så meget energi i produktionen. Hør vokser naturligt op af jorden, og skal bare have sollys og vand.
”Båden fik nye skotter som blev limet i båden med epoxy og glasvæv, og vi laminerede nye dæksbjælker, der blev monteret, inden vi lagde nyt dæk af plywood. Vi byggede også et nyt cockpit af plywood, med lidt mindre dybde end det originale, så man kunne sidde på dækket i stedet for de oprindelige små tofter. Dækket og cockpittet blev beskyttet med glasfibervæv, der blev lagt i epoxy.” For godt to år siden kom D1 igen på vandet. Det skete i Aarhus hvor Per Risvang fortalte om restaureringen, inden båden blev søsat.
Her var mødt mange interesserede mennesker op på havnen, som havde hørt om projektet, de flittige der havde arbejdet på båden, sponsorer og ikke mindst Peter og Lisbeth Bruun, der var med på den første sejltur sammen med Per Risvang og Jesper Andersen.”Spækhuggeren” D1 har sejlet flere kapsejladser på Aarhusbugten med fine resultater og har i år fået en særlig dispensation til at deltage i klassens DIF DM i Hellerup.Under arbejdet med mastergraden fandt Deimann ud af at hørfiber havde flere interessante egenskaber.
De er meget lette – vægten er omkring det halve af glasfiber – og styrken er ca. den samme. Fibrene kan produceres og bruges på nogenlunde samme måde. De kan bruges i støbeforme, man kan endda bruge infusion, og alle de øvrige teknikker man kender fra kompositbaseret bådebyggeri. Hør er også sikkert og komfortabelt at arbejde med. Og sidst, men ikke mindst, er det meget miljø-venligt. For at producere glasfiber, skal der bruges fem gange så meget energi. Hvis vi sammenligner med kulfiber, skal der bruges 20-25 gange så meget energi i produktionen. Hør vokser naturligt op af jorden, og skal bare have sollys og vand.
Cockpittet i D1 er nærmest bare en stor balje, men er yderst funktionel, fordi man sidder på dækket. Originalt var cockpittet dybere, men her er dørken hævet for at gøre cockpittet bedre at opholde sig i. Der er også tilføjet en fodstøtte i form af en stålbøjle. Da Peter Bruun sejlede Sjælland Rundt i 1969, blev storskødet halet fra en blok med klemme på bommen, mens det i denne udgave er ført frem og ned til en bundblok med klemme.
Der var mødt talrige tilskuere op på havnen i Aarhus, da D1 blev søsat efter tre års restaurering. Her fortæller Per Risvang om projektet og arbejdet med båden.
Der var mødt talrige tilskuere op på havnen i Aarhus, da D1 blev søsat efter tre års restaurering. Her fortæller Per Risvang om projektet og arbejdet med båden.
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 564
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »