fbpx
Tekst Jens Høy Foto Jens Høj, Øyvind Bordal

Pas godt på din rig
- den holder ikke evigt

Mast og rig er det vigtigste udstyr på sejlbåden, men hvor længe holder grejet? Vi bad en erfaren rigger undersøge masten på en 40 år gammel ÅH30.


Du plejer formentlig din bådmotor med frisk olie og filtre en gang om året, og måske tager du også en gang imellem fat i et vant og kontrollerer spændingen, mens du tænker på, hvor længe mast og rig egentlig holder.
Spørgsmålet er relevant, for mens vi af motorproducenterne bliver tæppebombet med opfordringer til at pleje bådens motor med olie, brændstoffiltre og friske remme, så står de fleste master og rigge på bådene år efter år uden at blive efterset for det slid, der helt naturligt opstår.
Måske får vantskruerne lidt smørelse, hvis du tager masten af og på, men hvor længe holder mast og rig på en gennemsnitlig båd egentlig i danske farvand? Det er den slags, som du ikke kan se direkte med det blotte øje, for et vant kan være svagt i samlingen ved en vantskrue og terminaler, uden at du kan se det. Og røntgen af samlinger er i praksis ikke muligt og en meget kostbar løsning.
For selv at få syn for sagen har vi bedt en af riggerbranchens mest erfarne folk, Thomas Stotz, om en vurdering af en 40-årig ÅH 30. Han har arbejdet med mast og rig de seneste 20 år og ser hvert år masser af nye og ældre master.

SÅDAN GENNEMGÅR RIGGEREN MAST OG RIG 


Kraftige dimensioner
Bådens mast er den originale, og det samme gælder alle vant inklusive bagstag. I en direkte sammenligning med en nyere båd, var masterne tidligere kraftigere dimensioneret og havde ofte flere vanter. På den måde svarede de til de tykkere skrog, disse både typisk også har. Det gav tunge både, der holder til meget – og vores testbåd er ingen undtagelse. Den har de seneste tre år ligget i vandet og har kun været løftet op for en trykspuling hvert år. Mast og rig har siden båden blev bygget formentlig kun fået smurt vantskruer samt bagstag.

Masten står løst
Vi har bestilt en komplet inspektion af rig og mast hos Thomas Stotz, og det betyder, at han skal en tur i masten i sit eget udstyr, hvor han klatrer op og undervejs undersøger for revner og korrosion og tilser den generelle stand.

Undervejs bliver der taget billeder, så kunden bagefter kan se, hvor der eventuelt måtte være begyndende skader, som skal udbedres, inden de udvikler sig til noget, der kan blive fatalt for masten.

Inden klatreturen op i masten begynder inspektionen dog under dæk for at tilse, at fundamentet for mast og rig er i orden. Røstjern kontrolleres for rust i befæstigelse, og i det hele taget gennemgås alle detaljer, som har med masten at gøre. Ofte kan blot en smule indsivende vand føre til begyndende råd i konstruktion omkring mastens bærende dele.

Uden split i flere år
Efter en komplet gennemgang under dæk er øjeblikket kommet til at vurdere vant samt for og bagstag. Efter en grundig tur op i masten er det tid til at gøre status, og Thomas Stotz kan konkludere, at selve profilen hverken har revner eller korrosion, men at en støbt del i selve mastefoden er knækket, og at masten derfor i hård sø kan risikere at forskydes fremad, i det den står ’’løst’’ på dækket (ikke gennemgående mast). Samtidig finder han bag bådens pæne blå vantbeskyttere en bolt uden split. Båden har med andre ord sejlet rundt de seneste 3-4 år med defekter, der kunne have betydet et komplet mastehavari, hvis kombinationen af høj sø og hård vind havde været den forkerte.

Valsning af terminaler på wire kan Thomas Stotz foretage på stedet.


Ingen tegn men skift alligevel
Selv om riggeren ikke direkte kan finde begyndende brud eller tegn på korrosion i den stående rig, er hans råd, at alle mastens wirer skal udskiftes, inklusive vantskruer.
”Bådens vant er omkring 40 år gamle, og jeg anbefaler som tommelfingerregel, at vant og stag udskiftes efter 20 år for en wire-rig af denne type. Den er meget solid, men en rig slides uafbrudt, og på et tidspunkt opstår der metaltræthed, som ikke kan ses direkte med det blotte øje. Desuden skal masten sikres, så den ikke kan forskydes fremover i mastefoden,” lyder dommen over den 40 år gamle båd.

Færre skader med master
Forsikringsselskaberne oplever i disse år færre skader ved afrigning. Det skyldes at flere og flere lader masten sidde året rundt. Enten fordi båden overvintrer i vandet, eller fordi den kommer på land med masten på.
Det slider mere på masten, når båden står på land, for her fjedrer riggen ikke, som det er tilfældet, når båden ligger i vandet og svajer. Det er forstag, topvant, mellemvant og undervant, der får den hårdeste belastning.
”Vi regner med mange skader de kommende år,” siger Stotz, ”fordi danske både bliver ældre og ældre, og fordi skaderne ikke opdages løbende, når masten tages af og på. Man risikerer, at hele masten skal skiftes, fordi der er revner i profilet. Var det blevet opdaget ved en gennemgang, kunne det have været udbedret i tide.”

Inspektion af rig kræver en tur i masten.


  • GODE RÅD FRA THOMAS STOTZ 
    1. Drop vantbeskyttere. Regnvand hjælper med at holde korrosion på afstand. Husk at ferskvand er det bedste, du kan give din rig.
    2. Undgå ringsplitter og brug almindelige splitter og vulkaniseringstape.
    3. Tag en tur i masten mindst en gang om året, for at gennemgå beslag for revner/tæring.
    4. Hold vant godt spændt op. Alt for mange sejler med for løse rig. Jo løsere rig jo mere slid.
    5. Lader du båden stå på land med mast, så tag toppen af trykket på vant og stag, så riggen ikke står vinteren over og belaster båden unødigt. Riggen skal dog stadig være spændt godt op, så den ikke kan stå og pumpe og vibrere. 

Revner kan stoppes
Små revner kan stoppes ved, at man borer et hul, der hvor revnen stopper. Man tager simpelthen et 3 mm bor og borer et hul. Så er revnen stoppet indtil videre. Men der skal så efterfølgende gøres noget ved skaden: Enten skal der popnittes en lap på i aluminium, eller også skal det svejses. Typisk skal lappen gå hele vejen rundt om profilet.

”Jeg tror, at vi de kommende år vil opleve mange ulykker med master, der aldrig er blevet efterset og vedligeholdt,” fortæller Stotz. ”Jeg frygter, at vi også vil opleve personskader, når gamle master ryger ned i hovedet på folk, fordi en wire knækker, eller fordi beslaget, der holder vantet, bliver revet ud af masten.”

Som tommelfingerregel holder en rodrig med massive, runde stålstænger ikke så godt som en klassisk rig med wire. Med rodrig holdes masten populært sagt fast uden at kunne fjedre (statisk), og den type rig bruges fortrinsvis på kapsejladsbåde. Men da rodriggen kun består af en eneste kordel, der er uelastisk, fordi den ikke er snoet, så kan den også springe uden forvarsel.

Hvis en wire knækker, er det ofte ved en tryksplejsning (valset terminal) og ikke på midten. Heldigvis knækker en wire næsten aldrig pludselig. 


  • FORSIKRING: ”SKADER ER EN KÆDEREAKTION” 
    Hos Pantaenius nikker man genkendende til, at danskerne lader deres master sidde på, når båden overvintrer på land, og at det generelt giver færre skader.

    De fleste masteskader sker i forbindelse med, at masten skal af eller på. Men selskabet ser også skader, der skyldes, at noget går i stykker i mast eller rig under sejlads.

    På spørgsmålet om, hvor længe mast og rig holder, kan man ikke komme med valide data, for de afhænger af så mange faktorer, at det statistisk ikke holder. Men adm. dir. Gert Toft fra Pantaenius ser alligevel en slags rød tråd i selskabets data for masteskader.

    ”Hvis skaden ikke er sket i forbindelse med, at båden skal på land, så er skaderne, hvad jeg vil betegne som en kædereaktion. Det kan være et vant, der knækker ved kollision, eller man får fat i noget af masten eller riggen i forbindelse med en havnemanøvre. Det kan også være en grundstødning, hvor masten belastes meget kraftigt ved en opbremsning. Det belaster rig og mast så meget, at der kan opstå fatale brud øjeblikkeligt. Belastningen kan også medføre, at der først senere bliver komplikationer.”

    I årene 2015-2019 har Pantaenius behandlet 19.998 skader, af dem
    670 masteskader. Det svarer til omkring 3 pct. af det totale antal skader, men eftersom det er dyre skader, udgør reparation af masteskader 8 pct. af de samlede udbetalinger.

  • SÅDAN DÆKKER FORSIKRINGEN
    Hvis du under afrigning taber masten, og der sker skader på den, er det bådens kaskoforsikring, som dækker skaden. Har du kun en ansvarsforsikring, skal du selv betale udbedring af skaden på masten. Hvis uheldet eksempelvis skyldes, at havnens løftestrop knækker, kan det forsikringsselskab, hvor du er kaskoforsikret, kræve regres over for selskabet, som forsikrer havnens mastekran.

    Hvis du har ansvars- og kaskoforsikring, er din båd og dig selv som sejler beskyttet i langt de fleste tilfælde.

    Har du kun en ansvarsforsikring, er du kun dækket i forhold til skader, du forvolder på tredjemand.

    Har du ingen forsikring, skal du selv kunne betale alle de skader, du får eller påfører andre.

    Hvis du taber masten over en anden person eller dennes ejendom, er det bådens ansvarsforsikring, som dækker den pågældende skade.

    Når masten er sikkert anbragt i havnens masteskur, er det bådens kaskoforsikring, der dækker skader på masten som følge af hærværk, brand eller lignende.

    Skal sejlbåden stå på land med masten på, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab for at høre, om der er specielle krav til stativ eller andet som forudsætning for, at forsikringen dækker ved uheld.

  • HVIS BÅDEN VÆLTER PÅ LAND
    Hvis din båd vælter, mens båden står i stativ på land og gør skade på nabobåden, er det som hovedregel nabobådens kaskoforsikring, der dækker skaden. Hvis hændelsen sker, fordi du som ejer af skadevoldende båd har gjort en aktiv handling, som peger på, at du kan være ansvarlig for, at båden vælter, kan det være din ansvarsforsikring, der skal dække skaden. Skader, som sker på egen båd, dækkes af bådens kaskoforsikring.

    Bliver din båd skadet som følge af brand på havnen, er det igen bådens kaskoforsikring, som dækker udbedring af skaden. Hvis brandens opståen kan henføres til en bestemt handling – for eksempel en bådejer, som på trods af havnens forbud, har en varmeblæser kørende i sin båd – kan bådejeren gøres ansvarlig, og skaden dækkes af bådens ansvarsforsikring.

BÅD 573

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.