images/PLUS/Artikel/560/Dehler30OD/Dehler_30_OD.jpg
Tekst Øyvind Bordal Foto Øyvind Bordal, Magne Klann, arkivfoto

Sejl let!

Gode råd til mindre fysisk krævende sejlads

Hvis du vil blive ved med at sejle helelivet, bliver det en dag nødvendigt at minimere de fysiske udfordringer. Her er nogle måder at gøre det på.


Hvis man først er blevet sejler, så er man som regel sejler for livet. Man kan skifte båd, sejladsform, finde nye farvande – men driften mod at bevæge sig på havet for vindens kraft forbliver i blodet. 
Kræfter skal håndteresSamtidigt er det et faktum at vi bliver ældre, og at vi kan få skader og sygdomme. Mange har i dag forholdsvis store både, og det medfører store kræfter, som på en eller anden måde skal håndteres. På et eller andet tidspunkt vil man altså stå i en situation, hvor det bliver problematisk at klare båden rent fysisk. Det kræver simpelthen kræfter man ikke længere har – eller måske bare kræfter, man gerne vil spare lidt på.  

Udstyr og rutiner
I takt med udviklingen på udstyrsfronten er der kommet forskellige tekniske løsninger, som skal gøre det lettere at sejle – også for folk som ikke har samme fysiske styrke som en veltrænet 25-årig. Rullesystemer til sejl og elektriske spil er effektive eksempler, men der er også andre – og i det følgende skal vi se nærmere på de mest centrale hjælpemidler, som kan gøre en sejlbåd mindre fysisk krævende. Teknologien og designudviklingen er faktisk kommet så langt i dag, at der findes sejlbåde hvor stort set alt kan styres med knapper. Om bord i en båd med elektriske spil, alle sejl på rulle og selvslående fok er der faktisk ikke meget tilbage, der kræver brug af muskelkraft. 

El-spil 
Elektriske spil er nok det mest effektive tekniske hjælpemiddel, når det handler om at minimere fysisk slid på besætningen. Der er tre-fire måder at gøre det på: Den første er installation af nye spil med hele drivlinjen fra selve spillet, motoren, og det elektriske netværk – som jo skal dimensioneres til et meget stort kraftforbrug i de sekunder, hvor spillet er i brug. Det er en stor og dyr ombygning. Den anden er et ombygnings-sæt, hvor man beholder de originale spil, og tilslutter elektrisk drift. Alle de store spilproducenter (Andersen, Lewmar, Harken) kan levere den løsning. Det er billigere og enklere, men stadig skal der betales mange tusinde kroner. En billigere og enklere løsning, som dog ikke byder på helt den samme komfort, er et såkaldt elektrisk spilhåndtag. De har eksisteret i en årrække, men med produkt-udvikling og især ny batteriteknologi er de blevet betydelig bedre end de var tidligere. Ewincher og Winchrite ser ud til at være de dominerende producenter. Den simpleste løsning er at bruge en batteridrevet boremaskine med bit, der passer i spillet. Du kan ikke bruge en almindelig type, det skal være de kraftigste, der kan fås på markedet. Se efter en professionel udgave med 28 V lithium-batteri. 

Rutiner der gør det lettere
Det handler i øvrigt ikke kun om udstyr – der er også praktiske måder at løse opgaverne om bord på, som kan gøre ting lidt lettere. Rent logisk er det sådan her: Hvis noget er tungt at flytte, kan du enten bruge mere muskekraft, bruge ekstra udstyr (blokke, hal, elektrisk hjælp) – eller minimere belastningen. Hvis du simpelthen ikke har kræfterne, er der kun to muligheder tilbage. Ekstra udstyr og modifikationer af båd og rig er som sagt en mulighed, men det koster penge og ikke mindst tid til installation etc. Hvis vi også lægger den mulighed til side et øjeblik, så står vi tilbage med spørgsmålet om det er muligt at minimere belastningerne. 

Tag trykket af
Og tit er det faktisk muligt at tage en god del af trykket. Det er helt gratis, og kan gøres med den båd du har, uden nogen modifikationer. Løb op i vinden, når skøderne skal strammes eller sejlene rebes. Slæk på skøderne, mens kick, udhal eller andet justeres. At sejle med mindre sejl-føring er også en enkel vej til mindre hårdt arbejde. At tage trykket af når noget tungt skal gøres, er for mange sejlere en ny måde at tænke på. Den kan man vænne sig til, og den tilgang kan afhjælpe meget af det hårde slid på en sejlbåd.Og endelig er der jo altid den mulighed, at sejle kortere ture i en lille, let båd med små sejl!På de kommende sider ser vi nærmere på udstyr og tekniske løsninger, der kan gøre din sejlads nemmere.

Sådan gør du de hårdeste opgaver lettere

Få storsejlet op og ned. Hiv skøderne helt Få storsejlet op og ned. Hiv skøderne helt hjem på kryds i hård vind. Reb sejlene. Sæt og tag spiler eller gennaker ned. Fortøje. Ankre. Det er de jobs om bord, der kan give os mest sved på panden. Her er konkrete tips til at lette arbejdet.

Sæt og nedtag storsejl

Storsejlsfaldet kan være en hård nyser, når sejlet skal op. Når det skal ned igen, burde tyngdekraften sørge for det meste, men sejlet skal også beslås på bommen. Det kan være et hårdt arbejde, specielt i store bølger og stærk vind. Det er en af årsagerne til at rullestorsejl er blevet så populært. Har du et traditionelt system, og vil gøre det lettere, kan du montere lazy pack og lazy jacks, så sejlet hjælpes på plads helt af sig selv, når det skal ned. For at gøre det lettere at hejse, kan der bruges udveksling (dobbelt fald). Fastgør faldet i toppen af masten, og lad det løbe gennem en blok eller low friction ring i storsejlets faldbarm (toppen af sejlet). Herfra løber faldet op igen i toppen af masten, gennem skivgattet på normal vis, ned gennem masten og agter til spil og faldaflaster.

Nu er belastningen stort set halveret. Ulempen er at det er dobbelt så meget line at hive gennem og holde styr på. Skal du have el-spil om bord, er det  i øvrigt et godt sted at installere det her. Andre former for elektrisk hjælp med spillene er vist andetsteds i artiklen. Sørg også for at mastesporet er rent, og smør det gerne med et fint lag teflonspray fra tid til anden. Tjek også at faldet har den helt rigtige dimension til skivgat og blokke.

Storsejlskødet

Storsejlskødet er et sted hvor store belastninger er på spil. Det kan føres frem til masten og agter til et sæt spil, som man ser det på de fleste større både i dag – men det er en omfattende installation, og to ekstra spil er en stor udgift. Hvis man i forvejen har et traditionelt system med blokke direkte fra bom til løjgang, er der andre og enklere måder at lette arbejdet på: Et ”fintrim” er et ekstra sæt blokke med deres helt egen line, sat ind mellem blokken nede ved løjgangen og første hal. Nu er der to ”gear” på storsejlskødet. Når det bliver tungt at hale, kan man skifte til fintrimmet, som jo kun trækker med en brøkdel af den store hal. Kig også på kvaliteten af de blokke du bruger. Blokke med kuglelejer er et stort plus – og afslut helst med en skraldeblok, som jo er en slags miniversion af et spil.

Skøder til fok/genua/flyvesej

lSkøder til fok/genua/flyvesejlPå kryds i frisk vind bliver genuaskøderne meget hårdt belastet, og en del nyere serieproducerede både har simpelthen ikke spil i den fornødne dimension til det job. El-spil her giver meget udbytte. Alternativt kan man skifte til større spil. Begge dele er dog en ret omfattende og dyr opgradering. En enklere løsning er at sejle med et mindre forsejl, evt. rullet lidt ind. Tjek også hvordan skøderne er ført agter – måske kan vinklerne forbedres, eller blokke kan skiftes til nogen med større dimension og evt. kuglelejer.

Rorsmanden kan evt. løbe lidt op i vinden, når skødet skal det sidste stykke ind. Selvslående fok er også en interessant løsning – det fjerner hele arbejdet, og gør vendingerne til en leg. Skøder til spiler/gennaker er sjældent et stort problem for tursejlere, eftersom man kan lade være med at sætte sejlet i frisk vind. Men gør man det, så før i hvert fald skøderne til bådens største spil.

Rebe

Forsejlet har næsten alle sejlere på rulle i dag, så det er sjældent problematisk. Er forsejlet tungt at rulle ind, er det oftest fordi der er noget galt. Enten er der for meget tryk i sejlet – det løses enten ved at slække skødet eller løbe op i vinden – eller også er der et teknisk problem et sted i systemet. Så tjek efter, inden du lægger kræfter i spillet. Man kan i øvrigt få elektrisk drevne rullesystemer, både til forsejl og storsejl. Her er det endnu vigtigere at holde øje med rulleline, tromle og hvad der sker i toppen af sejlet. Hvis storsejlet kører på traditionelt vis, erfarer mange at det er et hårdt job at rebe det. Det behøver det dog ikke være:

Sørg først og fremmest for at der ikke er tryk i sejlet, når rebelinen skal tottes op. Singleline rebesystemer er en god idé, men fordi linerne skal køre gennem så mange skarpe vinkler og blokke, medfører det tit mere friktion end hvad godt er. Et system med to separate liner – en til forliget og en til agterliget – er et enkelt og sikkert system, og eftersom man roligt kan tage en af gangen (forliget først), behøver det ikke være fysisk krævende. Bare slæk godt af på skøde og kick, så burde det gå let.

Sæt og nedtagforsejl/flyvesejl

Også her er rullesystemer populære. Men dybe sejl i tynd dug er naturligt nok ikke så glade for at rulles. Det fungerer fint med code zero og forholdsvis flade gennakere, men overvej en strømpe, hvis det er tale om sejl til meget dybe vindvinkler. Man skal frem på dækket, men det virker til gengæld oftest ret problemfrit. Så snart strømpen er på, er vilddyret tæmmet. Alternativet er selvfølgelig (som mange gør) at lade være med at sætte spiler/gennaker, hvis man ikke føler man har kræfterne til det. Det går jo fint at sejle uden.

Fortøje

Fortøjning behøver ikke at være tungt fysisk. Du kan bruge motorkraft og/eller bovpropel, og stramme fortøjningslinerne op, efterhånden som båden bringes i en position hvor linerne er slække. Igen: Tag trykket af med de midler du har til rådighed. Hvis det blæser, og det kniber med at positionere båden med motorkraft, så husk at også at fortøjningsliner kan sættes på skødespil.

Ankre

Ankerspil forvandler strabadserne ved ankring til en leg – og på større både med meget kæde er det ganske enkelt en nødvendighed. Mindre både uden ankerspil kan med held benytte sig af en kombination af kæde og tov. Tovet kan føres gennem en klampe eller lignende og agter til et skødespil, og trækkes ind derfra. Så kan man tage de sidste meter med håndkraft. Hvis man sejler båden for motor roligt hen over ankeret, er det i øvrigt nemt at trække tov og kæde ind.

Tips til mindre modstand

  • Se om du kan minimere linernes vinkler. Jo mere lige en belastet line løber, jo mindre friktionsmodstand bygges op. Se om du kan minimere linernes vinkler. Jo mere lige en belastet line løber, jo mindre friktionsmodstand bygges op. 
  • Overvej at opgradere til blokke med kuglelejer. Er der hård belastning, vil blokke af høj kvalitet og med kuglelejer virkelig gøre en forskel. En skraldeblok til sidst i systemet gør en stor forskel.
  • Sørg for at linernes dimensioner passer til blokke og gennemføringer. En line der er en smule for tyk, eller en blok der er en smule for lille, øger friktionen betydeligt.
  • Spil skal serviceres og smøres, hvis de skal virke ordentligt og leve længe. Blokke skal renses, og teflonspray er en god ting at have om bord.


BÅD 566

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.