fbpx

Tekst Øyvind Bordal Foto Plastic Planet, Sailingyacht Coco, Øyvind Bordal, arkivfoto

UFO’er til søs:

Hvor farlige er de egentlig?

Foilende IMOCA’er sejler tit ind i ting, der skader eller endda ødelægger bådene. Men hvad er det de sejler ind i – og hvor farligt er det for os andre?


Teknologiske løsninger findes
Der er flere opfindelser på markedet, der kunne afhjælpe problemet med tabte containere til søs. En af dem er en billig, enkel mekanisme, som sørger for at en container nedsænket i vand synker til bunds efter ca. en halv time. Den løsning koster kun nogle få dollars pr. container. Der er også enkle, billige tracking-enheder, som ville gøre det muligt at lokalisere og måske endda bjerge tabte containere.  Men ingen i shipping-industrien har endnu implementeret nogle af de produkter, der er udviklet.

UFO! Begrebet skaber formentlig billeder på nethinden af væsener fra fremmede planeter, som ankommer jorden i flyvende tallerkner. Men begrebet bruges også til søs, hvor det har en helt anden, håndfast realitet. Her er det ikke tale om ”Uidentificerede Flyvende Objekter”, men derimod ”Uidentificerede Flydende Objekter”. Altså kun en enkelt bogstav til forskel. Men et bogstav, der betyder noget: UFO’er til søs kan rent faktisk sænke både, og forårsager hvert år store og små skader på talrige fartøjer. 

Uvist hvad man rammer
Det er meget passende, at man har indført betegnelsen ”uidentificeret”, for tit aner de forulykkede ikke hvad det var, de ramte. Det siger bare bang. Og så får man lige pludselig mere travlt med at undersøge bådens skader, end med at kigge i kølvandet efter hvad det egentlig var, man sejlede ind i. Tit sker det også om natten.

Hvaler
Alligevel er det ganske få ting, det med stor sandsynlighed drejer sig om. Hvaler er en klassiker – de sover gerne i havoverfladen, og det er ikke altid de når at vågne, og komme væk i tide. De kan også finde på at svømme ind i både med vilje med en motivation, vi ikke kender. Måske de føler sig truet, eller måske de bare ikke synes vi skulle være der. Det er dog en sjælden foreteelse, men alligevel en, der blev aktuel sidste efterår, efter en lang række aggressive og voldsomme angreb på sejlbåde langs den spanske og portugisiske Atlanterhavs-kyst, udført af en gruppe unge spækhuggere. 

Tømmer og fiskegrej
Tømmer i enorme mængder transporteres via floder rundt om i verden, og floder ender jo i havet på et eller andet tidspunkt. Det gør også en del tømmer, som på en eller anden måde undslipper savværket. Tømmer kan i øvrigt også falde af skibstransport. Fiskegrej fra kommercielle trawlere og andre fiskefartøjer er også noget, der flyder rundt i havet og udgør en potentiel fare for mindre fartøjer.

Det kan være store, tunge bøjer, eller liner og garn, der sætter sig rundt om ror eller propeller. Det sidstnævnte er ikke fatalt, men kan være problematisk nok, specielt hvis vejret er dårligt, og man mister evnen til at manøvrere. Oftest er der ingen vej udenom en tur i vandet med dykkermaske og kniv. Men de mest omtalte og frygtede UFO’er er uden tvivl containere, der tabes fra skibe og flyder rundt.

Ingen ved hvor mange
På ethvert givent tidspunkt er der et sted mellem fem og seks millioner containere på vej over verdenshavene om bord på store skibe. Der er ingen pålidelige tal for hvor mange af dem som falder over bord, og der er ingen krav til shippingbranchen om at opgive positioner, tracke eller sørge for at sænke tabte containere. Så hvor mange containere er det egentlig tale om? Tallet 10.000 pr. år bliver ofte nævnt, men uden egentlig dokumentation. WSC, shippingbranchens interesseorganisation, opererer med langt lavere tal, ca. 2500 stk. årlig i 2011-2013. Nogen hævder at tallet er under 1000.

4300 containere tabt på én gang
Det sidste lyder tvivlsomt. I 2013 skete den største enkeltstående ulykke med tabte containere: 4300 røg i vandet og forsvandt, da MOL Comfort knækkede over i høj sø og forliste i Det Indiske Ocean. Mindre, men stadig alvorlige ulykker sker jævnligt, senest i december sidste år, hvor ONE Apus tabte knapt 1900 containere i Stillehavet, da skibet mødte en kraftig storm tæt på Hawaii.  

Kort om UFO’er til søs
Uidentificerede Flydende Objekter kan, som navnet antyder, bestå af hvad som helst. Begrebet bruges i praksis om genstande, som flyder i vandet og udgør en kollisionsfare for sejlende fartøjer. Som oftest handler det om hvaler, tømmer, fiskegrej – eller, det mest frygtede: Containere som tabes fra kommercielle skibe.

Næsten alle synker til sidst
Næsten alle tabte containere bliver fyldt med vand og synker til bunds. Afhængig af ind-holdet, kan det være et stort miljømæssigt problem, men i det mindste er der ikke nogen der sejler ind i dem, så snart de er sunket. ”De fleste containere synker ret hurtigt,” fortæller Jonathan Ridley fra Solent University. Han har forsket i problematikken, og fundet ud af at containere går til bunds, når gummi-pakningerne om dørene går i opløsning.

”Mange containere ødelægges allerede efter faldet fra dækket på det skib de kommer fra,” siger han. ”Det er kun 1,6 mm stål i væggene, og de indeholder mange tons varer. Andre forbliver flydende op til nogle måneder. Nogle containere indeholder varer med lav massefylde, eller er fulde af styrofoam-emballage, som typisk bruges til indpakning af elektronik. Det kan i sjældne tilfælde føre til at en container bliver hængende i havoverfladen i længere tid. Kølecontainere vil flyde længst, eftersom de er isolerede og langt mere vandtætte end andre containere. Lavet af stål, med skarpe hjørner og en vægt på mange tons, er de fuldt ud i stand til at lave hul i de fleste både, der måtte ramme dem.” 

Ingen påsejlinger i ARCOg den slags historier findes – det sker fra tid til anden. Under den netop overståede Vendée Globe måtte fem-seks sejlere udgå, efter at have ramt noget i vandet, der skadede båden i en sådan grad, at de ikke kunne fortsætte. Det samme gjorde sig gældende under sidste race i 2016-17. I de fleste tilfælde har skipperne ikke været sikre på hvad det var de ramte. I et enkelt tilfælde kunne skipperen dog se, at det var en container, han ramte.Omvendt har der aldrig været et bekræftet tilfælde af en påsejling af container i den transatlantiske ARC-sejlads. Godt og vel 200 både sejler hvert år over Atlanten, og sådan har det været siden sidst i 80’erne. Det bekræfter teorien om at de fleste UFO-påsejlinger, som altså sker med meget hurtigsejlende offshore-både, handler om sovende hvaler, som ikke når at komme væk, når en foilende IMOCA kommer susende i 30 knob.  Mike Golding, en af de mest erfarne, professionelle offshore-sejlere, er blevet interviewet om sagen til Yachting World, og han kunne fortælle at han aldrig nogensinde har set en flydende container, efter et langt liv på åbent hav. 

Acceptabel risiko?
Så ja – UFO’er findes, og nogen rammer dem. Men havet er stort, for ikke at sige enormt. Og chancen for at ramme en container er forsvindende lille. Desuden er der ikke ret meget at gøre ved det. Det er lidt som at bevæge sig i trafikken. Vi ved der sker ulykker, nogle af dem endda fatale. Men vi vurderer risikoen, og kommer frem til at den er acceptabel. Det skal jo helst gå godt. Og hvem ved – måske er det alt i alt mere sikkert at være til søs, end det er at være på land.

Båd 567

Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.

Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.

Sejlsport

Nyheder

Inspiration

Medlemsskab


© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.