Politiets maritime indsats
Trods sløj vejrudsigt dristede vi os på havet en søndag. Vejret blev bedre, men humøret steg desværre ikke mærkbart ... Vi kontrollerede nemlig 12 fritidsfartøjer og fandt anledning til sigtelser og/eller påtaler ikke mindre end ti gange. Sådan skrev Fyns Politi på Facebook i juni, og siden har flere sejlere henvendt sig til Bådmagasinet med frustration over politiets håndtering af eventuelle lovovertrædelser.
En sejler skriver blandt andet: Politiets overskrift ”Alt for mange sejlere tager for let på færdselsregler til søs” er ret postulerende og stemmer ikke med min oplevelse af, at langt de fleste opfører sig ansvarligt.”
Er der tale om klare lovovertrædelser, eller er det vurderinger på marginaler? Har politiets maritime enheder de rette forudsætninger? Er det politiet eller sejlerne, der fejltolker? Og er der et generelt problem og en kedelig tendens? Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig.
Det er en klar lovovertrædelse, hvis din båd ikke er udstyret med redningsveste – og det er dit ansvar som skipper. Der er også klare regler for, hvilke certifikater og dokumenter du skal have om bord, hvor meget alkohol du må have i blodet osv. Men når en stor motorbåd, der føres i 8 knobs fart, ifølge politiet, sejler få meter indenfor 300 meter zonen, vil der sandsynligvis være tale om en fortolkning. En fortolkning ud fra bl.a. pejlinger, GPS-position, søkort og fart gennem vand og over grund – alle med en vis grad af unøjagtighed.
Thomas Ewald fra Fredericia blev idømt en bøde på 5.000,- kr. for lige netop den forseelse, og han tabte en efterfølgende retssag. Dommeren mente, at politiets fortolkning af fart og position var troværdig, selvom Thomas Ewald havde billedbevis fra sin plotter, helt styr på reglerne og var af den overbevisning, at han ikke gjorde noget forkert.
”Jeg har sejlet i mange år, har alle påkrævede certifikater og ved godt, hvad jeg må og ikke må. Inklusive 15 meters marginal i GPS’ens positionsbestemmelse, var jeg udenfor 300 meter zonen. Jeg mener, det er et stort problem, hvis politiet ikke fortolker reglerne til søs med en større grad af tolerance. De har jo samme udfordringer med fejlvisninger og unøjagtigheder, som vi fritidssejlerne har.”
Men selvom Thomas Ewald er godt træt af sagen og har mistet lidt af tilliden til politiet, har han ikke noget problem med selve reglerne.
”Jeg har fuld forståelse for reglerne til søs, de er der af en anledning. Jeg så bare gerne en mere rimelig og ensartet fortolkning af dem. Det er ikke det, jeg oplever her i Lillebælt, hvor jeg på en dagstur kommer igennem flere politikredse.”
Vi ville gerne have talt med en ansvarshavende for politiets samlede maritime indsats, men sådan en findes ikke.
”Politiet har ikke en central enhed, der sidder med maritime indsatser/opgaver. Politikredsene er selvstændige myndigheder, der er ansvarlige for politiarbejdet i eget område,” svarer Rigspolitiet på vores henvendelse – hvilket også kan være forklaringen på Thomas Ewalds oplevelse, at reglerne fortolkes forskelligt i landets politikredse.
Er der tale om klare lovovertrædelser, eller er det vurderinger på marginaler? Har politiets maritime enheder de rette forudsætninger? Er det politiet eller sejlerne, der fejltolker? Og er der et generelt problem og en kedelig tendens? Det er nogle af de spørgsmål, der rejser sig.
Det er en klar lovovertrædelse, hvis din båd ikke er udstyret med redningsveste – og det er dit ansvar som skipper. Der er også klare regler for, hvilke certifikater og dokumenter du skal have om bord, hvor meget alkohol du må have i blodet osv. Men når en stor motorbåd, der føres i 8 knobs fart, ifølge politiet, sejler få meter indenfor 300 meter zonen, vil der sandsynligvis være tale om en fortolkning. En fortolkning ud fra bl.a. pejlinger, GPS-position, søkort og fart gennem vand og over grund – alle med en vis grad af unøjagtighed.
Thomas Ewald fra Fredericia blev idømt en bøde på 5.000,- kr. for lige netop den forseelse, og han tabte en efterfølgende retssag. Dommeren mente, at politiets fortolkning af fart og position var troværdig, selvom Thomas Ewald havde billedbevis fra sin plotter, helt styr på reglerne og var af den overbevisning, at han ikke gjorde noget forkert.
”Jeg har sejlet i mange år, har alle påkrævede certifikater og ved godt, hvad jeg må og ikke må. Inklusive 15 meters marginal i GPS’ens positionsbestemmelse, var jeg udenfor 300 meter zonen. Jeg mener, det er et stort problem, hvis politiet ikke fortolker reglerne til søs med en større grad af tolerance. De har jo samme udfordringer med fejlvisninger og unøjagtigheder, som vi fritidssejlerne har.”
Men selvom Thomas Ewald er godt træt af sagen og har mistet lidt af tilliden til politiet, har han ikke noget problem med selve reglerne.
”Jeg har fuld forståelse for reglerne til søs, de er der af en anledning. Jeg så bare gerne en mere rimelig og ensartet fortolkning af dem. Det er ikke det, jeg oplever her i Lillebælt, hvor jeg på en dagstur kommer igennem flere politikredse.”
Vi ville gerne have talt med en ansvarshavende for politiets samlede maritime indsats, men sådan en findes ikke.
”Politiet har ikke en central enhed, der sidder med maritime indsatser/opgaver. Politikredsene er selvstændige myndigheder, der er ansvarlige for politiarbejdet i eget område,” svarer Rigspolitiet på vores henvendelse – hvilket også kan være forklaringen på Thomas Ewalds oplevelse, at reglerne fortolkes forskelligt i landets politikredse.
Politiet har intensiveret sin maritime indsats, og det skaber et øget fokus på problemer – ikke kun for sejlerne.
Sejler Thomas Ewald fra Fredericia mener, han har bevis på at have overholdt reglerne, men politiet fastholder deres fortolkning og bødekrav.
Danske Tursejlere: Reglerne fortolkes forskelligt af de kontrollerende betjente
Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere, gør det klart, at de selvfølgelig bakker 100% op om reglerne til søs og kontrollerne af dem, men er enig med Thomas Ewald – der er plads til forbedringer.
”I mange politikredse er der fastsat nogle maksimale hastigheder for sejlads nær land. Desværre er disse regler ikke ens fra politikreds til politikreds, ligesom reglerne fortolkes forskelligt af de kontrollerende betjente. Når de individuelle regler samtidig er godt gemt af vejen på de enkelte politikredses hjemmesider, er det en uigennemtrængelig jungle både for danske fritidssejlere, men specielt også for udenlandske gæstesejlere,” siger han.
I Danske Tursejlere får de mange henvendelser fra frustrerede sejlere, der har været udsat for en politikontrol – og det handler ofte om fortolkning af fart.
”Fartbegrænsninger fortolkes meget forskelligt, idet det første spørgsmål er, om vi taler om fart gennem vand eller fart over grund. Og så er der hele spørgsmålet om, hvordan man ”måler” farten til søs. Vi har tidligere været i dialog med Rigspolitiet for at få ændret lovgivningen på dette område, så reglerne blev mere klare, men indtil videre uden held,” siger Leif Nielsen og afslutter med en opsang til myndighederne.
”Vi opfordrer på det kraftigste, at reglerne kommunikeres, så de er tilgængelige for alle, ligesom reglerne skal fortolkes ens af de betjente, der udfører politikontrollerne til søs.”
Politiets maritime uddannelser
Bådmagasinet er – som Danske Tursejlere – bekendt med flere sager, hvor der kan stilles spørgsmålstegn ved politiets fortolkninger af reglerne til søs. Bl.a. har en sejler, som gerne vil være anonym (sejlerens identitet er Bådmagasinet bekendt med) fået en bøde for at krydse en trafikseparering, hvor der ikke blev taget højde for den ældre sejlbåd med en motorfart på maks. 4 knob, en strøm på op imod samme hastighed og forskellen på styret og beholden kurs. Har politiets maritime enheder den rette uddannelse?
Politiskolen, som står for uddannelsen af de maritime enheder, ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en mail til os:
Politiet løser en række opgaver i de indre danske farvande og havne, som forudsætter, at det indsatte politipersonale har en maritim uddannelse. Det er politiskolen, som er ansvarlig for efter- og videreuddannelser af politipersonale – herunder også på det maritime område.
Politiskolen udbyder aktuelt to forskellige uddannelser til politi-kredsene, som har ansvaret for de konkrete indsatser.
Den ene uddannelse er en gastuddannelse, som gør politipersonalet i stand til på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde at udføre politiindsatser i de indre danske farvande. Uddannelsen er bygget op af både teoretiske og praktiske elementer. På uddannelsen undervises i en række forskellige love og bekendtgørelser som eksempelvis: Lov om sikkerhed til søs, beviskrav, sejlads med vandscootere etc.
Politiets bådføreruddannelse er den anden uddannelse, som politiskolen udbyder til politikredsene. Uddannelsen gør politipersonalet i stand til at føre politiets egne både, og uddannelsen har det niveau, som Søfartsstyrelsen kræver for at kunne udøve erhvervssejlads. For at kunne optages på bådføreruddannelsen, så kræves det bl.a., at politipersonalet har bestået gastuddannelsen, har et VHF-certifikat, har bestået en skriftlig opgave m.v. Uddannelsen er – ligesom gastuddannelsen – bygget op af både praktiske og teoretiske elementer. Der bygges dermed videre på det teoretiske fundament fra gastuddannelsen, og på uddannelsen undervises der bl.a. i søkort, navigation, afmærkning m.v. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, der skal bestås.
Politiet gør envidere opmærksom på, at uddannelserne løbende revideres.
Det sker i takt med eksempelvis, at lovgivning ændrer sig, eller vi erfarer, at uddannelsen skal opdateres. Senest i 2021 fik de maritime uddannelser en større opdatering.
Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere:
“Reglerne skal fortolkes ens af de betjente, der udfører politikontrollerne til søs.”
Dansk Sejlunion: Politiet gør et godt arbejde
I Dansk Sejlunion er man også opmærksom på politiets indsats, men mener, det er svært at kritisere den.
”Det er vores indtryk, at politiet faktisk generelt gør et godt arbejde for os alle ved at være til stede på havet og udføre kontroller af fx redningsveste, speedbådsbeviser, fart og alkohol. Deres for-tællinger i pressen og sociale medier er med til at skærpe opmærksomheden om reglerne. Det er i vores fælles interesse at overholde reglerne til søs,” siger direktør Christian Lerche og tillægger:
”En af sejlernes udfordringer, der kan føre til uenighed med politiet, er, at der rundt i landet er forskellige regler for sejlads i kystnært farvand. Sejlads med motor kan i mange politikredse være forbudt tæt på kysten eller i specifikke områder. Andre steder kan der være fartbegrænsninger, som vi normalt ikke kender på havet. Et regelbrud kan udløse bøde, og det er svært at kritisere politiet for at gøre deres arbejde.”
Vi har tidligere i Bådmagasinet skrevet om udfordringen med regler i forbindelse med sejlads i kystnært farvand og har været i dialog med politiet, Geodatastyrelsen og Søfartsstyrelsen om problematikken – at information om reguleringer i indre danske farvande er meget spredt og svær at finde og derved bidrager til risikoen for flere lovovertrædelser. Hvad skal der gøres for at mindske den problematik?
”Langt de fleste sejlere har eller bør have adgang til apps eller plottere med søkort. Vi bør som sejlere kunne forvente, at disse platforme altid er fuldt opdaterede med enhver relevant sejladsinformation for det farvand, vi sejler i på et givet tidspunkt. Det er en opgave både for de kommercielle udbydere, der tjener penge på disse services, og for myndighederne at sikre, at disse informationer er lettilgængelige. Så må vi som sejlere selvfølgelig også selv tage et ansvar på os for at sikre, at vi altid har opdaterede kort og apps. Vi vil fra Dansk Sejlunions side i første omgang tage en dialog med myndighederne og branchen for at lægge pres på, at udviklingen kommer til at ske hurtigt,” siger Christian Lerche.
Mere dialog og bedre sømandskab i sejlermiljøet
Christian Lerche lægger desuden vægt på, at der i sejlermiljøet er et behov for mere dialog om bl.a. regler og godt sømandskab. For ud over historier om sejlere, som har svært ved at “huske” vigereglerne, bliver Dansk Sejlunion også gjort opmærksom på andre problemer.
”Vi oplever en lang række andre beretninger med eksempler på, at sejlere angiveligt overtræder regler, anvisninger eller ikke udviser godt sømandskab.”
”Eksemplerne kommer til os fra lodser, myndigheder eller som ”historier” på Facebook og andre sociale medier. Der er tilsyneladende et behov for, at vi som sejlere får skærpet opmærksomheden om reglerne, hvor vi sejler. Måske er der tale om uopmærksomhed. Måske om dårligt sømandskab. Det kan også være, at vi har fået flere uerfarne sejlere på vandet. Uanset hvad, så er der behov for, at vi i sejlerfællesskabet, i klubberne og på havnene taler med hinanden om sømandskab, sejlerkultur og regler, så sikkerheden og trygheden kommer i top. Vi vil fra Dansk Sejlunions side tage flere nye initiativer på dette område.”
Hvilke initiativer er det, I vil tage fremadrettet?
“Vi vil fra Dansk Sejlunions side i den kommende tid styrke vores arbejde med uddannelse af sejlerne og information om sejladsforhold og godt sømandskab.”
I Dansk Sejlunion er man også opmærksom på politiets indsats, men mener, det er svært at kritisere den.
”Det er vores indtryk, at politiet faktisk generelt gør et godt arbejde for os alle ved at være til stede på havet og udføre kontroller af fx redningsveste, speedbådsbeviser, fart og alkohol. Deres for-tællinger i pressen og sociale medier er med til at skærpe opmærksomheden om reglerne. Det er i vores fælles interesse at overholde reglerne til søs,” siger direktør Christian Lerche og tillægger:
”En af sejlernes udfordringer, der kan føre til uenighed med politiet, er, at der rundt i landet er forskellige regler for sejlads i kystnært farvand. Sejlads med motor kan i mange politikredse være forbudt tæt på kysten eller i specifikke områder. Andre steder kan der være fartbegrænsninger, som vi normalt ikke kender på havet. Et regelbrud kan udløse bøde, og det er svært at kritisere politiet for at gøre deres arbejde.”
Vi har tidligere i Bådmagasinet skrevet om udfordringen med regler i forbindelse med sejlads i kystnært farvand og har været i dialog med politiet, Geodatastyrelsen og Søfartsstyrelsen om problematikken – at information om reguleringer i indre danske farvande er meget spredt og svær at finde og derved bidrager til risikoen for flere lovovertrædelser. Hvad skal der gøres for at mindske den problematik?
”Langt de fleste sejlere har eller bør have adgang til apps eller plottere med søkort. Vi bør som sejlere kunne forvente, at disse platforme altid er fuldt opdaterede med enhver relevant sejladsinformation for det farvand, vi sejler i på et givet tidspunkt. Det er en opgave både for de kommercielle udbydere, der tjener penge på disse services, og for myndighederne at sikre, at disse informationer er lettilgængelige. Så må vi som sejlere selvfølgelig også selv tage et ansvar på os for at sikre, at vi altid har opdaterede kort og apps. Vi vil fra Dansk Sejlunions side i første omgang tage en dialog med myndighederne og branchen for at lægge pres på, at udviklingen kommer til at ske hurtigt,” siger Christian Lerche.
Mere dialog og bedre sømandskab i sejlermiljøet
Christian Lerche lægger desuden vægt på, at der i sejlermiljøet er et behov for mere dialog om bl.a. regler og godt sømandskab. For ud over historier om sejlere, som har svært ved at “huske” vigereglerne, bliver Dansk Sejlunion også gjort opmærksom på andre problemer.
”Vi oplever en lang række andre beretninger med eksempler på, at sejlere angiveligt overtræder regler, anvisninger eller ikke udviser godt sømandskab.”
”Eksemplerne kommer til os fra lodser, myndigheder eller som ”historier” på Facebook og andre sociale medier. Der er tilsyneladende et behov for, at vi som sejlere får skærpet opmærksomheden om reglerne, hvor vi sejler. Måske er der tale om uopmærksomhed. Måske om dårligt sømandskab. Det kan også være, at vi har fået flere uerfarne sejlere på vandet. Uanset hvad, så er der behov for, at vi i sejlerfællesskabet, i klubberne og på havnene taler med hinanden om sømandskab, sejlerkultur og regler, så sikkerheden og trygheden kommer i top. Vi vil fra Dansk Sejlunions side tage flere nye initiativer på dette område.”
Hvilke initiativer er det, I vil tage fremadrettet?
“Vi vil fra Dansk Sejlunions side i den kommende tid styrke vores arbejde med uddannelse af sejlerne og information om sejladsforhold og godt sømandskab.”
Christian Lerche fra Dansk Sejlunion vil arbejde på at styrke godt sømandskab og uddannelse af sejlere.
Det samlede billede af politiets maritime indsats
Når nogen politikredse indimellem oplever en kedelig tendens, kan det være resultatet af, at det for politiet giver mening at udføre kontroller ved fx ”Rock Under Broen” eller i Københavns Havn en lørdag aften – ikke en mandag formiddag på Vejle Fjord.
Vi ville til denne artikel gerne have været med Københavns Politis maritime enhed på patrulje for at opleve mødet mellem politi og sejlere. Det har de desværre ikke givet os mulighed for, men politikommissær Thomas Ahlburg siger, ”at størstedelen af Københavns Havns brugere opfylder kravene til sikkerhedsudstyr og uddannelse og har godt styr på reglerne. Der er også eksempler, hvor reglerne ikke helt sidder på rygraden, og det er hændelser, som vi med vores maritime patrulje forsøger at imødegå med dialog og vejledning, og det plejer de sejlende at tage godt imod.”
Det er for nuværende svært at skabe et nuanceret, samlet billede af politiets maritime indsats og svare på alle de spørgsmål, der melder sig – tilbagemeldingerne fra myndigheder, interesse-organisationer og sejlere er endnu meget forskellige. Men det står klart, at der er et behov for mere dialog, oplysning og uddannelse i sejlermiljøet for at øge sikkerheden til søs og fjerne risikoen for en kedelig tendens.
I Danmark har vi aldrig tidligere været så mange fritidsejlere på så mange forskellige typer af fartøjer. Og samtidig med, at politiet over de seneste år har intensiveret sin indsats til søs, må vi forvente et øget fokus på området, hvilket er positivt.
Sejlernes og myndighedernes oplevelser og indsatser er vigtige – men også interesseorganisationernes. Bådmagasinet holder øje med udviklingen blandt alle parter, og vi følger selvfølgelig op på de initiativer, vi er blevet lovet af Dansk Sejlunion.
Har du som sejler oplevelser med politiets maritime enheder, du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
Når nogen politikredse indimellem oplever en kedelig tendens, kan det være resultatet af, at det for politiet giver mening at udføre kontroller ved fx ”Rock Under Broen” eller i Københavns Havn en lørdag aften – ikke en mandag formiddag på Vejle Fjord.
Vi ville til denne artikel gerne have været med Københavns Politis maritime enhed på patrulje for at opleve mødet mellem politi og sejlere. Det har de desværre ikke givet os mulighed for, men politikommissær Thomas Ahlburg siger, ”at størstedelen af Københavns Havns brugere opfylder kravene til sikkerhedsudstyr og uddannelse og har godt styr på reglerne. Der er også eksempler, hvor reglerne ikke helt sidder på rygraden, og det er hændelser, som vi med vores maritime patrulje forsøger at imødegå med dialog og vejledning, og det plejer de sejlende at tage godt imod.”
Det er for nuværende svært at skabe et nuanceret, samlet billede af politiets maritime indsats og svare på alle de spørgsmål, der melder sig – tilbagemeldingerne fra myndigheder, interesse-organisationer og sejlere er endnu meget forskellige. Men det står klart, at der er et behov for mere dialog, oplysning og uddannelse i sejlermiljøet for at øge sikkerheden til søs og fjerne risikoen for en kedelig tendens.
I Danmark har vi aldrig tidligere været så mange fritidsejlere på så mange forskellige typer af fartøjer. Og samtidig med, at politiet over de seneste år har intensiveret sin indsats til søs, må vi forvente et øget fokus på området, hvilket er positivt.
Sejlernes og myndighedernes oplevelser og indsatser er vigtige – men også interesseorganisationernes. Bådmagasinet holder øje med udviklingen blandt alle parter, og vi følger selvfølgelig op på de initiativer, vi er blevet lovet af Dansk Sejlunion.
Har du som sejler oplevelser med politiets maritime enheder, du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..
-
”Fart gennem vand eller fart over grund? Vi har tidligere været i dialog med Rigspolitiet for at få ændret lovgivningen, så reglerne bliver mere klare, men indtil videre uden held.” Leif Nielsen, Danske Tursejlere
“Vi oplever en lang række beretninger med eksempler på, at sejlere angiveligt overtræder regler og anvisninger eller ikke udviser godt sømandskab.” Christian Lerche, Dansk Sejlunion
”Politiet har ikke en central enhed, der sidder med maritime indsatser/opgaver.” Rigspolitiet
Husk, der vil altid være en grad af usikkerhed forbundet med positionsbestemmelse – sejl eventuelt med en større marginal.
★ BoatControl - Tænd og sluk fra mobilen
[ « Tilbage til Forsiden ]
BÅD 580
Bådmagasinet er Danmarks maritime mediehus med begge fødder plantet solidt på dørken. Bådmagasinet følger med i den rivende udvikling medieverden er inde i, og udgiver således på flere platforme, hvad end det er i trykt eller elektronisk form.
Bådmagasinet har gennem tiderne hjulpet mange i bådbranchen med deres egne kundekataloger – kundemagasiner – brochurer – kataloger, eller et frisk design på virksomhedens brand – alt sammen under vores afdeling for Client Publishing.
Sejlsport
Nyheder
Inspiration
Medlemsskab
© 2020 Bådmagasinet ApS. All Rights Reserved.
Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »
Vil du læse mere?
Bliv abonnent og få fuld adgang til vores artikler.Kun 35 ,-/ mdr
+2,42 kr/mdr og få 6 BÅD med posten.
Oprettelse tager kun få minutter »