Sejlende lysthus til
let vejr og solskin

20 kvadratmeter mellem pælene
Jeg er på demotur med Asger Møller, der har designet det lille sejlende lysthus. Det ligner mest en campinghytte med glasvægge, fladt tag og tagterrasse. Der er 20 kvadratmeter at boltre sig på indenfor, og båden kan snildt ligge på en fire meter bred pæleplads.

Der er et lille tekøkken i den ene side og et toilet med bad og vaskemaskine i den anden. I agterenden er der en dobbeltseng, som man kan lægge sig i fra begge sider, og foran en lille hyggelig stue med en topersoners sofa og to stole. En stor glasvase står med en tørret buket på gulvet, og der er fyrfadslys i vindueskarmen. Der er kun én vej fra hæk til stævn. Den går gennem lysthuset langs væggene.

Ikke alle er så begejstrede som Asger
Asger sidder tilbagelænet i stævnen på en helt almindelig stol og styrer tilbage på pladsen bag Fregatten Jylland. De to små håndtag, der styrer båden og motorerne, sidder på en smal hylde, der kan klappes ned, når de ikke bruges. Asger fortæller begejstret, mens han fægter i luften med den frie arm.

”Jeg gør det her, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg synes, det er sjovt, og jeg kan lide at tænke nyt,” siger han og erkender samtidig, at det ikke er alle i det maritime miljø, der bryder sig om hans nytænkning.

”Jeg har faktisk ikke mødt ret meget modstand, men der er nogen, der ikke synes, det passer ind i et havnemiljø. Der står bare ingen steder, hvordan en lystbåd skal se ud, og jeg synes, der skal være plads til det hele. Også denne her, som byder på mere komfort, lys og udsigt end en almindelig kølbåd,” siger Asger Møller.

Blandt andet har Ebeltoft Skudehavn afvist at huse lysthusbåden.”Lysthusbåden ligner et hus, og huse hører ikke hjemme i havnebassinet. Der er ikke nogen her, der vil ligge klos op og ned ad et hus. Jeg vil ikke bortvise lysthusbåden som gæstesejler, men den skal ikke gro fast her,” siger havnefoged Kenneth Friis, der bakkes op af sin formand Arne Christensen. I stedet gav den kommunale nabohavn, Ebeltoft Trafik- og lystbådehavn, lov.

Har både folkebåd og lysthusbåd
Det er ikke sådan, at Asger Møller ikke kender og værdsætter det maritime miljø. Han er vokset op i Bredballe, hvor hans far byggede drager og folkebåde i træ på Børresen Bådebyggeri. Barndommens somre blev tilbragt i op mod ti forskellige sejlbåde – ’rigtige’ kølbåde med sejl.

”Jeg ved ikke, om min far ville vende sig i graven, men jeg har i hvert fald taget træet til mig. Det og de rene linjer i designet ville han kunne lide,” siger Asger Møller, der også har en gammel folkebåd i mahogni.

Asger selv blev tømrer og har arbejdet med træ og interesseret sig for bæredygtige bygge-metoder hele livet.

De seneste år har han slået sig ned på Djursland ved Langesø, hvor han driver et savværk og designer og bygger møbler, vildmarksbade, saunaer, tiny houses og lignende i råt træ.

Genanvendelige materialer
Idéen til lysthusbåden opstod i foråret 2021 på Langesø på hans tømmerflåde med bord-bænke-sæt.

”Erik Rosenkrantz fra Rosenholm Slot var på besøg med en ven. Vi sejlede ud på søen, og Erik fortalte om den bæredygtighedsmesse, han skulle holde på slottet. Pludselig foreslog han, at jeg kunne bygge et bæredygtigt hus på en tømmerflåde og ligge i slottets voldgrav til messen. Jeg havde tre en halv måned, så jeg gik i gang med det samme,” fortæller Asger Møller.

Båden er bygget op som en katamaran på to pontoner af genbrugsplast fyldt op med skum. Det gør båden synkefri. Gulv og loft er lavet af højt isolerende frysehus-elementer med PIR-skum monteret i en stålramme. Bærende konstruktioner er lavet af limet CLT-træ. Det har været vigtigt for Asger Møller at finde materialer, som holder godt og kan genanvendes, så der ikke hober sig et affaldsproblem op i den anden ende af bådens levetid.

Træet – både inde og ude – er ubehandlet, for Asger mener, at olie og lak hindrer træet i at ånde. På prototypen har han brugt lærketræ til vægge, skodder og beklædning på tag-terrassen, men fremover vil alt udvendigt træ blive i eg og alt indvendigt CLT.

”Det er ikke så smukt som lærk, men det holder længere og arbejder ikke på egen hånd,” siger han.

Off Grid – næsten da
Lysthusbåden er selvforsynende med strøm, selvom batterierne naturligvis giver en begrænset aktionsradius. Så man skal indstille sig efter, hvad der er muligt. Man skal ikke lige vaske tøj, mens man sejler.

”Her må du hele tiden forholde dig til, hvor meget vand du bruger, og hvor meget strøm, der er tilbage, og hvad du gør med dit affald. Det øger bevidstheden om vores forbrug,” siger Asger Møller og viser på telefonen, hvordan han kan følge med i, hvor meget strøm solcellerne lader med, og hvor meget der bruges.

Det er alligevel nødvendigt for sikkerheden at installere en nødgenerator, der kan tages i brug, hvis batteriet går død, mens man sejler. Bortset fra det, drømmer Asger om at båden bliver helt ’off-grid’ – altså uafhængig af offentlig forsyning. En holdingtank på 500 liter opsamler alt spildevand, som kun kan tømmes med et tømningsanlæg eller en slamsuger. Han overvejer, om der skal indsættes et forbrændingstoilet, der omdanner spildevandet til rent vand og aske. Problemet er, at sådan et er grimt og fylder meget, så indtil videre er det sat på pause.

Det er også muligt at installere en water maker, så man kan lave sit eget drikkevand, ligesom han vil samle regnvand op til toiletskyl og vaskemaskine.

Andre forbedringer undervejs
Asger Møller eksperimenterer desuden med både teknik- og komfortløsninger. Han afprøver for eksempel fire forskellige propeller, og han er ved at få udviklet et kæmpe iglotelt, der kan slås op over taget. Sofaen skal også skiftes ud med en fastmonteret løsning, der kan laves om til både spisebord og seng.

Båden er CE-typegodkendt i kategori C. Det betyder, at den skal kunne klare at bjærge sig i 13 sekundmeter og 2 meter høje bølger. Selv har han kun sejlet i 10 sekundmeter med vindstød på 12 – inde i vigens bølgelæ.

”Det var ikke sjovt. Det er ikke en båd til hård vind. Når der er udsigt til blæst, skal den blive i havn. Når det er sagt, så var oplevelsen ikke meget anderledes, end den ville have været i den Chris-Craft, jeg havde engang,” siger Asger Møller.

Allerede fire købere på listen
I stille vejr er båden til gengæld en drøm. ”Jeg kan godt lide fart over feltet og at sejle for sejl, men jeg bliver også ældre, og jeg vil godt have mere komfort. At ligge for anker og nyde solnedgangen. Det er fantastisk, og du kan sidde inde i varmen bag glasruden,” siger Asger Møller henført.

Han drømmer om at sejle ned gennem kanalerne i Europa og drive sin virksomhed fra båden.

De fleste interesserede købere er ældre mennesker, som har sejlet tidligere og ligesom Asger ønsker sig noget mere komfort og mere lys om læ. De første fire købere er dog alle under 40 år, så målgruppen er ret bred. Det eneste, der kan sætte en bremse i forretningseventyret, er den generelle mangel på bådpladser, og om de potentielle kunder orker at søge tilladelse.