Sådan sejlede den
Det er ikke en båd, der går højt til vinden. I den lette luft valgte vi som nævnt at gå med code 0 med 106 graders vindvinkel. I 5,6 knob vind sejlede vi 5,4 knob efter at have accelereret over flere minutter. 5,4 knob i 5,6 knobs vind må siges at være overraskende godt selv på halvvind for en 21 tons tung båd. Senere på ugen i 18 knobs vind var European Yacht of the Year kollegerne i stand til at sejle 8,1 knob med 45 grader til vinden og tæt på 10 knob med slæk på skøderne.
Slæk på skøderne er bådens sigte, når det handler om sejlegenskaber. Den holder en stabil hastighed, der gør en tur over Atlanten, eller et andet ocean, til en overkommelig opgave, der kan gøres inden for en overskue-lig tidsramme, samtidig med at skipper og gaster nyder godt af et højt komfortniveau.
Kulfibermast for 1.500.000 kr.
En del af denne komfort er også boathandlingen generelt. Som Oyster 495’s største konkurrent, Hallberg-Rassy, er båden udstyret med masser af trykknap-teknologi så alle sejl, motorer, bovpropeller samt funktionaliteterne til styring af sejl og rig håndteres fra de to rat-consoller midtskibs. Mens vi er på dækket, er det værd at nævne, at testbåden, og en stor del af de solgte 20 både, er udstyret med en Selden rullemast og bom i kulfiber med tilhørende hydraulisk styring af trim og hal på f.eks. kickenstrap og bag-stag. Tillægsprisen for dette er den nette som af 200.000 euro svarende til cirka 1.500.000 kr.
Om læ
Om læ er båden udført med håndværk, som sjældent ses i moderne produktionsbåde. Det hele fremstår gennemtænkt og veludført, hvilket, kære læsere, I forhåbentlig kan se på billederne. Her vil jeg fremhæve de, efter min mening, mest succesfulde løsninger, som man finder på båden.
Skrogets struktur er massiv glasfiber/vinylester i den del af forskibet, der hamrer pæle, samt undervandsskrog omkring køl og motor. Derudover er undervandsskroget 25 mm cell core skum med indlagt uni-direktionel kulfiber. Et lignede setup findes i dækkonstruktionen. Båden er samlet, så den er komplet knirkefri om læ under sejlads og generelt meget støjsvag også under motorsejlads.
Tanke centreret under dørk
Ved at hæve dørken i salonen har man fundet plads til 600 liter vandtanke, 800 liter dieseltanke og en batteribank på 800 amp/H. Det betyder, at man får centreret en del af vægten bedst muligt. Pantryet er også værd at fremhæve. Placeret i bådens bagbordsside halvvejs under centercockpittet. Det er U-formet med en ergonomi, så det vil være perfekt til sikker madlavning under sejlads. Samtidig er det en integreret del af salonen, hvor man som ”chef” vil være i kontakt med hvem, der måtte opholde sig her, når båden er i havn eller for anker. Endelig er placeringen under cockpittet perfekt, når der langes five o’clock drinks ud gennem et af vinduerne, der ud over at give lys også sikrer udluftningen.
Endelig er der agterkahytten med Oysters signatur, de tre vertikale skrogvinduer i hver side. Designet, hvor man kigger ud mod horisonten, formidler en tæt samhørighed med havet, når man ligger på den brede komfortable dobbeltseng, i hvertfald når båden ikke krænger.
For de fleste sejlere vil det være en drøm at vågne op i den overdådige køje et sted i Caribien. Kigge ud af skrogvinduerne og føle sig et med naturen. Gå i bad i det store baderum i forbindelse med agterkahytten. Eller gå på dæk for at hoppe i vandet fra den aktuatorstyrede badeplatform.
Tabte kølen og gik konkurs
Oyster var for få år siden i store økonomiske vanskeligheder. Faktisk så store, at værftet i 2018 gik konkurs. Forud var gået en periode på tre år, hvor det konstant gik fra slemt til værre.
Det startede da Oyster 825’eren Polina Star III tabte kølen og sank på få minutter ud for Alicante på den spanske middelhavskyst, de fem ombordværende blev heldigvis reddet af en fisker efter få timer. Først forsøgte værftet at tillægge ejeren og besætningen skylden for forliset, men siden viste det sig, at der var alvorlige strukturelle problemer i strukturen omkring kølen. Det kom imidlertid først frem efter milliardær Richard Hadida havde overtaget værftet senere i 2018. Efter års tilbagegang med et fald i salget på over 30%, gik det nu fremad med blandt andet reorganiseret ledelse og produktion.
Entry level til 18.000.000?
Det er svært at forstå, at en sejlbåd, der koster 18 millioner danske kroner karakteriseres som en ”entry level båd”, der henvender sig til det ”yngre segment”.
Men man må give designer Rob Humpfrey og Oysters marketingteam, at de har sigtet efter noget, som de har ramt rent. For eksempel ved at flytte den 74-årige Formel 1 og tv-personlighed Eddie Jordan fra sin bestyrelsespost til positionen som frontfigur i markedsføringen af værftets ”nye baby”. Han er 100% rock and roll’er, hvilket måske fremgår af udsmykningen på bådens fribord og interiør. Når han ikke spiller trommer med sit band til Oysters events, hvor han i øvrigt selv deltager i kapsejladserne, er han på YouTube, hvor han fortæller om Oyster og især den nye båd 495eren Tortugas specielle egenskaber. Ligeledes har værftet tilknyttet OL-guldvinder og tv-personlighed, Shirly Robertson, som konsulent, der skal ”sikre bådens sejlegenskaber”. Yderligere skriver den tidligere Yachting World-journalist, Matthew Shenan, om bådens kvaliteter i Oysters egne medier.
Trods min slet skjulte skepsis taler tallene deres eget utvetydige sprog: Over 20 solgte både et år efter den første båd ramte det algegrønne vand ud for Southampton, hvor værftet har hjemme. Og kun to af dem var allerede kunder i butikken – well done og stort tillykke!