Kan man sejle til Berlin i en åben bundgarnsjolle?

BUNDGARNSJOLLEN CAMILLA
Camilla af Hellerup er en åben bundgarnsjolle bygget i lærk på eg på Langø bådeværft i 1976. Jollen, som oprindeligt havde en 10 hk Sabb diesel installeret, blev primært brugt til fiskeri med bundgarn, åleruser og rejeruser.

I 1985 udskiftedes den oprindelige motor med en tocylindret 22 hk Sabb, som kan give jollen en marchfart på ca. 6 knob. Jollens mål er 6,91 x 2,36 m.

Flemming Hedemark købte jollen i 2004. I 2013 tog Flemming med Camilla turen til Gøteborg, Vänern, Dalslands Kanal og retur til Hellerup. Turen gik gennem 54 sluser.
Den afkortede tur mod Berlin blev på i alt 749 sømil og forbruget var 297 liter diesel.

Flemming Hedemark er 75 år og har netop fået 40 årsnålen for medlemskab af
Hellerup Sejlklub. Camilla har nu fast plads i Skudehavnen ved København.

Over Østersøen til Tyskland
Efter en temmelig lang sejlads i behageligt vejr og god sigtbarhed blev Heiligenhafen anduvet. Og forladt igen næste dag kl. 05.45. Her lå en mudderbanke lige uden for havnen så uheldigt placeret, at Flemming og Camilla for første – men ikke sidste gang – blev grundejere i Tyskland. Camillas to- cylindrede Sabb-motor, den store skrue og en bred sko under skruen gjorde, at båden kom fri ved egen og skippers forenede kræfter. Næste overnatningshavn blev Travemünde og derefter Lübeck med en rundsejlads omkring den gamle by inden kanalsejladsen startede ved indsejlingen til Elbe-Lübeck Kanal.

Camilla på kanaler
Kanalen fra Lübeck mod Elben og Lauenburg er en god øvebane, hvis man ikke har den store erfaring med sluser. Men skipperen har jo 54 sluser på Dalslands Kanalen bag sig, så det var vel ikke noget problem? Flemming fortæller: "Slusevagten ved den første sluse var så venlig at sige, at jeg såmænd ikke begik flere fejl end normalt. Men jeg savner min slusegast, som også er min kone. Hun har det på grund af knogleskørhed ikke så godt med havsejlads i min åbne jolle."

På vej til Lauenburg er der fem sluser, og turen tog i alt 12 timer.

I Lauenburg kom de første advarsler om, at naturen måske havde andre planer end Flemming og Camilla. Vandmangel i Elben er et årligt tilbagevendende problem, hvis der da ikke er oversvømmelser.

Manglende vand helt tilbage i Tjekkiet gjorde Elben næsten umulig at sejle på.

Fra Dömitz var det kun både med en dybgang på 61 cm, som fik lov til at sejle. Og det er jo netop Camillas dybgang.

Planerne måtte ændres, så i stedet for at sejle til Berlin via Mittellandskanalen, lidt hyggesejlads på søerne nordvest for byen, videre ned til Dömitz og derefter medstrøms på Elben til Lauenburg, måtte planen ændres til Mittellandskanalen både ud og hjem.

Grundejer for anden gang
For at komme ind på Elbe-Seiten-Kanal fra Lauenburg skal man sejle godt 3 km med strømmen. Hu hej, hvor det går. Derpå skal man krydse kanalen – og evt. anden trafik – for at komme ind på den nye kanal. Anden trafik var i dette tilfælde to store fragtbåde – den ene fra Seitenkanalen og den anden opstrøms ad Elben. Godt belært om at holde god afstand kom Camilla lidt uden for de røde bøjer, indtil de store piger var passeret. Men da der var 2,5 knobs medstrøm og 5 m/s medvind, gik det ikke helt som planlagt. For anden gang på turen stod Camilla godt og grundigt fast. Denne gang hjalp skippers og Camillas forenede kræfter ikke, og der måtte kaldes hjælp fra havne-mesteren i Lauenburg. 200 euro fattigere, men nu med vand under kølen, gik det nu mod syd. Dog efter en formaning om, at det er klogest at blive mellem bøjerne – især når det er 1,5 m under daglig vande.

Flemming fortæller: "Svenske kanaltricks er ikke anbefalelsesværdige i tyske kanaler med lavt vand, strøm og vind. Næste gang, jeg skal kigge på store fragtskibe, bliver det, mens jeg ligger sikkert fortøjet."

Et stykke nede ad Elbe-Seiten-Kanal kommer man til den første store sluse: Schiffshebewerk Scharnebeck. Et ganske imponerende bygningsværk, hvor man sejler ind i et stort "badekar" og bliver hævet 32 meter op. Det foregår stille og roligt efter personalets anvisninger, og denne type sluser forbruger ikke så meget vand, som traditionelle sluser.

Næste sluse er Uelzen, som hæver dig 28 meter op. Heldigvis har slusen glidende pullerter, som glider op og ned i takt med vandets stigning eller fald. En stor hjælp, når man sejler alene uden slusegast. Camilla fik dog ikke plads ved en flydepullert, men ved en stige, så der var langt op med mange skift af fortøjningens placering.

Ændrede planer
Ved en overnatning i Wittinger Sportshafen kunne lokale, tyske sejlere fortælle, at de oprindelige planer om at sejle retur fra Berlin via søområdet og ned til Dömitz og derefter på Elben til Lauenburg ikke var mulig. Alternativet var den lange vej ad Mittellandskanalen både frem og tilbage. Det var ikke så fristende. Så i Wittingen 348 sømil fra udgangspunktet ved København måtte Flemming erkende, at naturen ikke havde tænkt sig at gøre det let for ham. Da Mittellandskanalen heller ikke er det mest spændende at sejle i med en 23 fods åben båd, blev beslutningen taget: Vi vender om. Så turen går tilbage til Lauenburg, Lübeck og over Østersøen til Langø i Nakskov Fjord. Det sidste stræk blev til 86 sømil på 12 timer.

Hjemme igen
"Det har været en eventyrlig oplevelse i et meget stort land, hvor vandmanglen især i floderne nu er så betydelig, at det har indflydelse på al sejlads på de tyske vandveje – ikke kun for lystbåde – men også for fragtbådene, som i bedste fald må sejle med begrænset ladning." Flemming fortsætter: "Efter et års forberedelse med erhvervelse af kanalbevis, kortindkøb, ruteplanlægning og klargøring af båd, blev turen ikke gennemført helt efter planen – men det blev en uforglemmelig oplevelse."