Man behøver ikke bekymre sig om båden hele vinteren, når den først er gjort sikkert vinterklar. Det vil dog altid være en god idé lige at tjekke op på båden, når efterårs- og vinterstormene huserer i havnene. Her er det især presenningen, man skal tjekke.
Man kommer også hurtigere ud at sejle til foråret, hvis man er på forkant og tjekker bådens grej, rig, sejl, motor, kaleche og andet vitalt grej grundigt om efteråret og får ordnet eventuelle reparationer i løbet af vinteren. Til foråret er der nemlig ekstra travlhed og ventetid i forårsmånederne hos håndværkerne i bådbranchen.
Første fase i vinterklargøringen er rengøring af bunden for løs bundmaling, slim og begroning, så den er nem at klargøre til foråret. Det gøres bedst med en stiv børste, men mange bådejere trykspuler bunden i stedet. Her er det vigtigt at have en god spredning på strålen og spule i passende afstand, fordi en for hård stråle kan beskadige laminatet. Bemærk, at havnene typisk har regler for, hvor man må trykspule.
Dernæst er det vigtigt, at båden bliver sat korrekt i et egnet stativ eller på bukke, der passer til båden. Den skal primært hvile på et klodslag under kølen, og med bunden fast støttet på stativet eller bukkene. Båden må aldrig hænge i stativet eller på bukkene. Husk at gøre klodslager så højt, at man kan komme til under kølen. Havnepersonalet plejer at være flinke til at vejlede.
Alle både har godt af at blive beskyttet mod regn og snavs med en vinterpresenning, der helst skal hvile på et stativ, så presenningen ikke slider på gelcoat, lak eller maling. Det er vigtigt, at presenningen er bundet solidt til båden, så den ikke blæser op i kuling eller stormvejr.
Det er bedst at bruge en presenning i god kvalitet, fordi de tynde, billige presenninger risikerer at blæse i stykker i løbet af vinteren. En tung presenning ligger bedst på båden i blæsevejr. Sørg for, at der er udluftning til kahytterne under presenningen.
En del bådejere foretrækker at lade båden overvintre i vandet. Her skal man sikre sig, at alle skroggennemføringer, søventiler og slanger er intakte og i god stand. Det anbefales at lukke søventilerne. Med båden i vandet bør motoren og riggen tjekkes og serviceres som på både på land.
Masten af eller på
Uanset om sejlbåden kommer på land eller bliver i vandet, så skal man beslutte, om masten skal tages af eller blive stående. Det må dog bemærkes, at ikke alle havne tillader, at båden kommer på land med masten stående.
Der er delte meninger om, hvorvidt det er bedst at lade masten stå eller tage den af, og der er klare fordele og ulemper ved begge løsninger. Det er nemmere at lade masten blive på, fordi man slipper for at af- og tilrigge den. Man undgår også uheld ved mastekranen.
Ulempen er, at man enten selv eller en professionel rigger bør tage en tur i masten med bådsmandsstol og give riggen et grundigt eftersyn. Samtidig bør bommen, sejl og alt udvendigt tovværk tages af, så det ikke bliver unødigt slidt og beskidt, ligesom faldene også bør trækkes ud af masten med lidseline. Det er også en god idé at tage masten af hvert andet år til et grundigere tjek af masteprofilet, beslagene og riggen.
Endelig skal man være opmærksom på, at bådens laminat bliver belastet langt hårdere i stativet med masten på, når vinterens barske vinde rusker i riggen, mens båden bare vugger i blæsevejr, når den overvintrer i vandet.
Når både med rullemaster står med masten på vinteren over, så bør man sætte en såkaldt rullemastdæmper på. Den lukker masten og forhindrer, at rullemasten står og hyler, når det blæser.
Vinterkonserver motoren
Det gælder både for sejl- og motorbåde, at motoren skal have et efterårstjek, hvor motorolien bliver skiftet, så svovlrester fra bådens mange motortimer ikke tærer på motoren i løbet af vinteren. Oliefilteret kan passende skiftes samtidig og vandudskillelsesfilteret blive tjekket.
Det er desuden vitalt for motoren, at frostvæsken i ferskvandskølede motorer er frisk. Frostvæsken bliver nemlig slidt, så den en dag ikke kan klare høje frostgrader. Det er desuden en god idé at køre frostvæske gennem saltvandsdelen af motoren og så tappe kølevandet af. På den måde er der frisk frostvæske i de rester af kølevand, der står tilbage i motoren.
Desuden skal benzintanken tømmes for benzin og udluftes. Det er simpelthen et lovkrav ifølge BEK nr. 9139 af 15/04/2002, Bekendtgørelse om standardreglement for overholdelse af orden i danske lystbådehavne og mindre fiskerihavne. Her lyder punkt 3.5 således: Benzin må ikke forefindes i fartøjer på land. Tankene skal tømmes og udluftes. Opbevaring af motorbrændstoffer, smøreolier og flaskegas på havnens område må kun finde sted med brandmyndighedens tilladelse.
Dieseltanken skal enten tømmes eller fyldes helt op. Begge dele minimerer risikoen for dieselpest, der kan opstå, når der er store mængder ilt i tanken.
230 volt på land
Op mod 80 procent af alle brande i både på land opstår på grund af 230 volt varmeblæsere eller andre 230 volt elektriske installationer, som f.eks. køleskabe og varmt vand.
Det må derfor frarådes at have især varme-blæsere tændt, når man ikke er til stede ved båden. Flere forsikringsselskaber undtager specifikt varmeblæsere fra dækning i tilfælde af brand.
FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, anbefaler generelt, at man kun må have 230 volt om bord, når man er ved båden, og at man kun bruger forlængerledninger og stik til udendørs brug.