Ozone Race Teams egen beretning

7/5 03.30. Morgenmad indtages på værelserne. Havregryn med mælk spises med fingrene. Vi har glemt skeer. Humøret højt, spændingen sitrer i kroppen og fortrænger søvnmanglen totalt.

7/5 04.00. Albert, Kasper, Mikkel, Hestbæk og Carl sættes af på havnen og vi kører til launchsted. Euforiske over at udsigten ser ud til at holde. Der er vind til vores 15 m2 kites. Jeg pakker for første gang min nye kite op. Den har ligget klar i kælderen de sidste par måneder. Specialdesignet til netop denne tur. Lilla med gul tip.

Radiotjek. Alle går klart igennem. Trøjerne, som vi har syet til turen bærer både radio og madpose syet som en kængurulomme på maven. Camelbak med 3 l sportsdrik på ryggen og 6 snickers chokoladebar på maven. Det må kunne gøre det.

7/5 04:45. Afgang Masnedø. Eufori på radioen. Gennemsejling af Storstrømsbroen er noget turbulent. Min kite klasker helt sammen under broen, men fyldes igen med et slag gennem linerne. Vinden øst for broen væsentlig svagere. Godt træk at vi ikke valgte at starte længere mod øst. Det havde været umuligt.

7/5 05.00. Michael Hestbæk starter os over radioen. Jeg har svært ved at få gang i foilen i den svage vind og kommer 2 minutter for sent under broen, kun for at opdage at der ligger to kitere i vandet. Elendig start på turen. Bærentzen sejler tilbage under broen for at yde hjælp til de to. Jeg sejler lidt længere mod vest for at vente i fri vind. Lægger mig i vandet med Asger, Emil og Johan. Jeg drager et lettelsens suk, da jeg ser at alle kites nu er i luften. Endelig går det løs.

Vi holder næsten kurs mod Stigsnæs. Bagbord halse, fuld højde. 6-7 m/s. 75% af max gas på bidevind. 18-19 knob. Burde kunne holde sådan længe. Ryggen værker efter en lille time på vandet. Taler med Asger over radioen. Han har også rygproblemer. Rundt på styrbord i 10 minutter. Retur på bagbord. Nu holder vi op. Yes!

7/5 6.45: Stigsnæs tværs. Let slæk på. Fladt vand. Fantastisk. Regnen pisker i ansigtet, men mere kærtegnende end aggressivt. Vinden dropper til ca. 5 m/s. Forventet. Alle flot foilende gennem den tyndere luft. Vinden skralder 10 grader ved Korsør og vi tager alle et slag på styrbord halse. Under Storebæltsbroen kl. 7.15. Hujen og skrigen på radioen. Next stop Røsnæs. Stadig let regn og moderat sigt. Røsnæs ikke at se, men pejlingen på Garminuret tager ikke fejl. Afsted.

Søen bygger op og vinden frisker betragteligt. Stadig ca 75% gas. Ca 22 knob. Fødderne sover og tæerne skal tvinges til at bevæge sig i fodstropperne. Det hjælper.

7/5 kl. 8.37. Røsnæs puller til bagbord og Røsnæs til styrbord. Kraftig sø og vind VNV 8 m/s. Vi skærer inden om afmærkningen og ser tydeligt revet. Jeg er længst mod land og som en advarsel griber en klump tang fat i min foil, da jeg runder revet og siger farvel til Storebælt. Styrt. I stropperne og i gang igen.

Sulten melder sig for første gang. Min hånd finder en Snickers i kænguruposen. Døde fingre gør det umuligt at få papiret af, så jeg tager bid af min snickers med papir og sluger det hele. Fumlen efter camelbakslangen sender mig i bølgen igen. Jeg roder et øjeblik i vandet indtil jeg er foilende. En snickers mere tænker jeg må gøre godt, men da hånden går i kænguruposen, er den tom. De øvrige snickers er blevet til fiskeføde. Jeg slukker mismodet ved at lade vandet i våddragten, foilende i 2 m bølger og 8-10 m/s mellem Røsnæs og Sejrø. Griner over radioen til de andre. Højt humør trods udfordrende forhold.

7/5 kl 9.15: Sejrø. Strøm og bølger hiver og flår i foilen og forsøger at slå os alle af vores boards. Foilens løft er erstattet af et sug fra havets dyb, som forsøger Kong Neptun at svække os og slå os af pinden. Flere styrt hos hele flokken. Odden ses i det fjerne. Solen kigger frem. Det lysner mod øst.

7/5 kl. 9.41: Odden tværs. Fuld slæk på. Vi går så dybt, vi kan i den rullende søgang og flyver fra bølge til bølge. Vi ved at vi er langt foran tidsplanen med en sejltid på under 4 timer og 45 min fra Vordingborg til Odden. Jubelråb i radioen. Vi går dybere end kursen mod Gilleleje. Det tegner godt. Benene syrer til, men fuld koncentration er nødvendig. Jeg tæller 3 kites omkring mig. De andre 3 må være bag mig. Et kig bagud sender mig i baljen med det samme, da jeg flyver ud af bølgen foran mig. Jo, alle er med. Sådan! Smerterne i ryggen er væk, men nakken gør ondt efter samme halse i mange timer. Vi joker på radioen om at nakken nok vil sidde sådan for altid. Fed stemning. Et marsvin springer for livet 10 cm fra at miste hovedet på foilen. 8-10 m/s.

7/5 kl. 11.35: Gilleleje tværs. Jubel. Vi tager et stræk på styrbord halse. Benene har svært ved at lystre den nye position. Thomas joker med at der er bestilt bord ved Kronborg kl. 12.

Afsted mod Helsingør. Kan næsten holde op. Tynd luft mod Sverige giver mig problemer med at komme ud af vandet efter en bomning. I gang igen, foilende, efter 1 minut. Uha!

7/5 12.21 Kronborg tværs! Michael Hestbæk sender live via sin telefon og jeg giver for første gang fuld gas forbi følgebåden til ære for fotografen. Har det fantastisk. Smerter afløst af en følelse af sejr, selvom vi har langt igen. Fladt vand i Øresund. Vi gasser op og kører 25-28 knob i høj cruisingfart. Ven flyver forbi til bagbord. Lystsejlere vinker til os, mens vi i flyvende stil siger farvel til hele Øresundskysten. Vi beslutter at gå vest om vindmøllerne ved Middelgrunden. Min radio går død.

7/5 kl. 13.32: Dragør tværs. Vind 8 m/s kraftigt stødende. Vindhullet i Køge bugt må være fyldt ud. Vi satser på gode forhold ved Stevns.
Vinden dropper hastigt. Emil hopper tang af sin foil umiddelbart foran mig. Styrter i landingen og kan ikke komme i gang igen. Jeg hæver kiten over Emils liner, som står ret op. Fortsætter og tager lidt højde. Og så mister jeg trykket. Går totalt i stå. Min kite daler mod vandet og lægger sig stønnende fladt på ryggen, som trænger den til et hvil. Asger går i stå ca. 300 meter foran mig og hans kite giver tilsvarende op!

4 kitere er stadig i fart: Thomas, Johan, Frederik og Bærentzen. Go!, go!, go!!!!, skriger jeg inden i mig selv. Kør den hjem, drenge!. Don ́t look back! De forsvinder i disen, mens jeg langsomt forbereder mig på at det måske var enden på min tur Sjælland Rundt.

Albert og Co. kommer i RIB og spørger om alt er OK. Jeg fortæller at jeg gerne vil afvente situationen. Måske kommer der vind igen, som Windy forudsagde og min kite ligger perfekt til at kunne klare et langt hvil. Alle luftindtag i kiten er over vandoverfladen og den friske dug er vandafvisende. Lad os se om 1/2 time. Albert fortæller grinende at de har glemt deres madpakker om bord og har levet af 3 bananer til deling på turen. Vi griner sammen i fælles erkendelse af det smukke i det kaotiske i øjeblikket. Albert sejler til Emil og Asger og sejler hurtigt fra dem igen. De har taget samme beslutning. Fedt!. Et kig mod de andre 4 længere mod syd, giver mig et sug i maven. Jeg skimter en kite i luften. Stille og uden fremdrift. Noget er ikke godt længere fremme! 30 min. senere forsvinder kiten i horisonten. Jeg hører i radioen på RIB ́en at 3 kitere er i følgebåd, samlet op af Hestbæk og Johan er den eneste foilende. Det svimler for mig, da det med et slag går op for mig at Thomas, Frederik og Bærentzen har ofret chancen for at gennemføre, for at sikre Johans sejlads.

De har indfriet den musketéred, som vi sammen svor inden afgang. At holdet er vigtigere end den enkeltes præstation. Jeg ved at de har haft chancen for at afvente, men grundet sikkerhed (følgebåden, red.) for Johans sejlads, har de kastet håndklædet i ringen. Der kommer tårer frem i øjnene på mig ved tanken. Det er store mennesker, jeg er på hold med. Og det giver endnu et pres på bagtroppen for at for alt i verden gøre, hvad vi kan, for at gennemføre.

Albert og Co kommer forbi: Vi giver den 1/2 time mere siger jeg, liggende i vandet.

Et lille pust. Kiten letter, for blot at lægge sig på maven. Skidt! Jeg ruller linerne ind og padler mod kiten for at lægge den godt til rette igen. Jeg falder af boardet, som jeg sad på og linerne filtrer sig ind i foilen. Shit. Hjertet pumper. Ro på, ro på, siger jeg til mig selv. Jeg filtrer boardet ud og får lagt alt til rette igen. Det gav lidt vand i kiten, men stadig er intet tabt endnu. Jeg padler kraftigt mod vinden for at få leading edge længere op i vinden.

Og nu blæser det op - efter 75 minutter i vandet. Jeg padler som en gal. Albert er ved siden af mig. Råber og skriger med opmuntringer. Den gule tip hænger dybt i vandet men bliver stille og roligt drænet. Endelig hæver den sig mod himlen. Ventetiden er forbi. Jeg kigger mod Asger. Hans kite er på vej til vejrs. Jeg venter. Asger og jeg samles. Tager et træk mod Kastrup i modsat sejlretningen for at fange bedre vind. Emil ligger endnu i tynd luft mod øst. Vi tør ikke sejle ned mod ham og hjælpe. Det vil være selvmord. Vi håber og tror på ham og stikker mod Syd i vished om at han har en følgebåd bag sig. Asger og jeg alene på havet.

7/5 kl 15.52: Stevns tværs. Stødende vind. 10-12 m/s. Asger og jeg som 2 cykelryttere i forfølgelsesløb mod Johan i den gule trøje. Asger foran. Jeg kæmper for at holde på. Vinden skralder i Fakse bugt men vi fortsætter lidt under kurs på styrbord halse. Vi rammer Bøgestrømmen for langt mod øst og jeg priser mig lykkelig for min natlige gennemgang af søkortet på mit ur. 19 knob på bidevind mod grunden. Jeg råber til Asger at han skal vende, men han hører mig ikke. Jeg går rundt og kan se at Asger følger mig. Pyha!. Dér står soldaten. Vi går rundt til bagbord og ind i løbet. Asger i røven af mig. Han ved at jeg har det bedste søkort. 20-25 knob gennem Bøgestrømmen med blikket fast på uret, hånden på baren og foilen løftet højt på de lave steder. Jeg takker endnu engang mig selv for alle testsejladserne hernede.

Kalvehave. Dronning Alexandrines bro kan vi ikke holde op. Et slag på bagbord halse. Jeg går ind mod havnen for at få god højde mod broen. Asger går rundt. Jeg går i gang med min vending. Bang! Et kraftigt pust efterfulgt af død luft... Jeg er for langt mod havnen. Kite i vandet. Leading edge mod vandoverfladen. Kiten vendes og suser mod himlen for at dø i et nyt hul og langsomt svævende, provokerende, dalende hen over hovedet på mig. Asger under broen. Kør, Asger! Jeg råber, selvom han ikke kan høre mig.

Kite i vandet igen. Leading edge ned. Jeg bakker kiten op i et pust og får den vendt. Den pumper hostende vandet ud af vingetipperne og drysser det som fint regnstøv over Bøgestrømmen. Boardet danser til mig og melder klar. Fødder i stropper. Op på foilen. 20 knob under Dronning Alexandrines bro på styrbord halse. Bagbord kitetip giver et venskabeligt klap på broens underside som et symbolsk Hi-Five. Det var tæt på!

Kryds syd om Tærø. Tangstrå sænker min fart, men jeg foiler. Hestbæks båd kommer mod mig og jeg råber: “Hvor er Emil?”. Ingen svarer. De kan nok ikke høre mig. RIB med Albert og Co. er i syne og jeg forsøger at tælle antallet om bord. Er der kun 3? Ja... Det ser sådan ud. Så er Emil foilende. Yes!

Mange slag syd om Tærø. Farøbroen nærmer sig. Jeg ser Asger gå under den på bagbord halse. Jeg holder hen over grunden mod øst. Går under broen ca. midtpå. Asger tæt på mål nu. Vinden dropper lidt og jeg har svært ved at komme i gang efter en dårlig vending. Jeg mærker at adrenalinen i kroppen har frisket alle muskler op, men teknisk er jeg rusten og koordinationen er dårlig. Kun lidt over 50% af vendingerne er fuldt foilende.

Jeg ser Asger gå i mål længere fremme. Yes! Sådan!. Så mangler kun Emil og mig. Jeg mangler få sømil nu. Et kig tilbage mod Farøbroen og dér er Emil! Følgebåde holder øje med os begge og jeg kan næsten mærke spændingen og rastløsheden om bord.

Sidste vending. Jeg går i stå i en stor ø af tang. Emil passerer mig. Jeg foiler igen. Giver fuld gas mod broen og passerer den få sekunder efter Emil. Uret viser 439 km. Klokken er 18.27.

Jeg skriger af eufori. Emil råber. Følgebåde på siden af os. Vi kaster os i vandet. Thomas springer på hovedet i vandet fra følgebåden og vi griner sammen. Griner og griner. “Thomas, vi gjorde det. Vi gjorde det. Vi gjorde det fand ́me”. Fantastisk at se hele holdet lige lykkelige over den samlede præstation. Alle leverede nøjagtigt, hvad de skulle, når de skulle. Jeg har svært ved at forstå virkeligheden.

På land står Johan, Asger, forældre og venner. Alle ved, hvilken energi vi har lagt i dette projekt. De sidste 2 år har været intenst præget af netop turen Sjælland Rundt på kite. En helt utopisk idé, som netop disse mennesker i netop dette team, har virkeliggjort. Sikke et hold, vi har! Thomas, Asger, Emil, Johan, Frederik, Bærentzen, Albert, Mikkel, Kasper, Hestbæk og Carl. Og selvfølgelig også Peter Rismose, som var landcrew under hele turen. Uden disse mennesker og uden alle, som var en del af projektet, kunne dette ikke lykkes. Jeg er ydmyg af taknemmelighed!

Johan fortæller mig, hvad der skete i førergruppen, da Emil, Asger og jeg blev sat i vindhullet: Frederik, Bærentzen, Johan og Thomas formåede at holde sig foilende ca. 10 km længere og dermed også dybere i vindhullet, hvor der var totalt havblik ved havoverfladen. Da de andre ikke kunne folie længere, pumpede Johan boardet hele vejen over Køge bugt, mens kiten blev holdt svævende i et højere luftlag. Benene brændte under ham, men ét eller andet holdt ham i gang.
Og pludselig var han igennem den døde luft. I mellemtiden indså Frederik, Thomas og Bærentzen at løbet var kørt for dem, hvis sikkerheden ikke skulle sættes over styr. De var nødt til at skynde sig i følgebåden og sætte efter Johan, da der kun var en følgebåd omkring dem og Michael Hestbæk var uden netforbindelse på sin telefon. Thomas havde på det tidspunkt kiten svævende i det høje luftlag og var klar over at han måtte ofre sig for holdet for at sikre at Johan havde en båd omkring sig.

Johan sejlede uden følgebåd i syne hen over Fakse bugt og anede ikke om nogle fra holdet var foilende eller ej. Han besluttede sig for at gå i land ved indsejlingen til Bøgestrømmen og tracke os andre på sin telefon, da han pludselig ser følgebåden med Hestbæk, Carl, Thomas, Frederik og Bærentzen. Da tror han at han er den eneste på foil og går alene gennem Bøgestrømmen mod mål. Han sætter en vanvittig rekordtid på 12 timer og 3 minutter. Først tæt på målgang ved han at Sølvspileren stadig er i spil, da Asger, Emil og jeg er foilende igen.

Jeg er dybt imponeret over Johans evne til at komme gennem vindhullet. Noget jeg aldrig selv ville være i stand til. Og jeg er mindst lige så imponeret over Thomas, Frederik og Bærentzens evne til at holde musketéreden og ofre egne ambitioner for at holdet får det ønskede resultat. På den måde har vi alle gennemført!

Vi skåler i champagne, griner. Er høje af eufori. Hele holdet hyldes. Middag på en lokal kro med store bøffer. Klokken 22.30 kører jeg tilbage mod Fyn med Albert, Mikkel og Kasper. Jeg kæmper for at holde øjnene åbne. Klasker mig selv på kinderne når øjnene gruser til. Drejer forkert ved Næstved og kører hele vejen tilbage til Vordingborg. Jeg griner indeni. Halvt søvndrukken, euforisk over at være så heldig at være velsignet med en familie og så gode venner at man kan realisere selv de mest tåbelige og sjoveste projekter.

Jeg skylder alle omkring mig den største TAK.

Anders Beckett